Forskere: Private og offentlige skal skabe netværk om problemløsning

DEBAT: Det offentlige skal facilitere kontakten til innovative, private virksomheder, så man kan skabe netværk omkring løsning af problemer i det offentlige, der kræver tværfaglige inputs, skriver Majbritt Rostgaard Evald og Rebekka Daugaard Buhl, lektorer ved Syddansk Universitet.

Af Majbritt Rostgaard Evald og Rebekka Daugaard Buhl
Lektorer, Syddansk Universitet

Offentlige organisationer efterspørger ofte innovative velfærdsløsninger, der tager hånd om komplekse udfordringer, når de indgår i offentlig-privat innovation (OPI) med private virksomheder.

Når dette sker, er der typisk behov for at tænke i helhedsorienterede løsninger, der går på tværs af flere fagområder, hvor mange forskellige kompetencer kombineres. For eksempel kan der være behov for at kombinere teknisk knowhow med proces og adfærdsviden. Dette kalder på at flere virksomheder med hver deres kompetencer går sammen, da helhedsorienterede velfærdsløsninger ofte ikke kan rummes af en enkelt virksomheds ekspertiser alene. Specielt ikke hvis virksomhederne er små og mellemstore.

Design Lab tester og udvikler nye løsninger
Dette afsæt tages i projektet OPI Living Design Lab (www.livingdesignlab.dk). OPI Living Design Lab er et samarbejde mellem Kolding, Billund og Haderslev kommune, tre erhvervskontorer, Syddansk Universitet og en række små og mellemstore virksomheder. Formålet er at skabe øget omsætning, flere jobs og bedre eksportmuligheder for virksomhederne og samtidig løse komplekse kommunale velfærdsudfordringer via OPI.

I OPI Living Design Lab testes og videreudvikles potentielle løsninger mellem parterne ude i den kommunale drift for at sikre, at løsningerne kan kommercialiseres og sælges på markedet efterfølgende. Men OPI Living Design Lab går også skridtet videre, idet projektet indebærer, at tre virksomheder tilknyttes hvert innovationsforløb via organiseringen af et netværkskonsortium. Dette afsæt tages, fordi der er behov for at sætte flere virksomheders kompetencer og knowhow i spil samtidigt for at kunne imødekomme de komplekse udfordringer, kommunerne oplever.

I alt organiseres fire innovationsforløb med hver deres netværkskonsortium. Hvert innovationsforløb tager fra 1-1,5 år. Men hvordan starter det offentlige med at få virksomheder til at ville mødes og tale sammen om mulighederne i at indgå i et netværkskonsortium?

Private virksomheder får hjælp fra det offentlige
Når det offentlige igennem OPI projekter forsøger at skabe relationer mellem private virksomheder, der ikke nødvendigvis kender til hinanden på forhånd, sker dette ikke af sig selv.

Der er behov for, at det offentlige hjælper med at initiere kendskabet og dialogen virksomhederne imellem. Og dette betyder, at det offentlige står overfor udfordringen med at udvælge de rette virksomheder. Udvælgelsen er central, for at sikre at virksomhederne ønsker at bruge tid og energi på dialogen mellem hinanden. Foretages udvælgelsen ikke strategisk kan det have konsekvenser for, om et succesfuldt samarbejde mellem de enkelte virksomheder kan opnås, og om der i sidste ende opnås en helhedsorienteret løsning på de komplekse udfordringer, det offentlige står med. 

Men hvordan kan initial relations-skabelse i praksis gribes an?

På baggrund af forskning og initiale erfaringer fra OPI LDL projektet giver nedenstående tjekliste nogle bud på en række faktorer, der kan guide offentlige i at udvælge de rette virksomheder, så det initiale møde mellem parterne kommer til at foregå i konstruktiv ånd og positivt kan ende ud med at afsøge mulighederne i et potentielt netværkskonsortium. For udover en faglig relevant kompetence kan der også være andre faktorer, der spiller en central rolle for at et samarbejde kommer til at forløbe succesfuldt. 

Tjekliste: Initial relations-skabelse 

  • Er virksomhederne innovationsparate og gearet til nyudvikling?
  • Er virksomhederne parate til at dele ud af deres viden til andre virksomheder?
  • Eksisterer der initial tillid virksomhederne imellem, selvom kendskabet til hinanden er lavt?

Virksomhedernes kompetencer skal kortlægges 
Såfremt det initiale møde mellem virksomhederne er konstruktivt, er det næste skridt at foretage en grundig kortlægning af hver virksomheds kompetencer, som konsortiet kan komme til at råde over. Dette er nødvendigt for at blive helt præcise på hvilke kompetencer, der kan komme i spil, når netværkskonsortiet sammen skal udvikle nye velfærdsløsninger. Kompetencekortlægningen kan den offentlige part med fordel facilitere mellem virksomhederne.

Det er i kompetenceafklaringen centralt at skelne mellem eksplicit og tavs viden. Eksplicit viden er den form for viden, som er synlig og håndgribelig i virksomheden. Eksempler er produktkataloger og kundedatabaser, som indeholder viden, der let kan overføres.

Tavs viden er den mere uhåndgribelige og "usynlige" form for viden. Den findes ofte gemt i adfærden og kan være indlejret i bestemte samarbejdsrutiner i virksomheden. Denne viden er sværere at overføre. Overførsel af tavs viden kræver social interaktion og løbende dialog. Lad derfor virksomhederne forklare om deres arbejdsprocesser og viden op til flere gange, så denne side også afdækkes. 

Vidensdeling er afgørende for godt netværk 
Når netværkskonsortier skal dannes peger initiale erfaringer fra OPI LDL projektet på, at det er nødvendigt for samarbejdets succes, at tillid og villighed til at dele viden er til stede parterne imellem. Det vil sige, at de private virksomheder skal være i stand til at opbygge tillid til andre partnere og være parate til tage en risiko ved at dele ud af deres egen viden. Disse to komponenter skal være til stede for at starte et konstruktivt samarbejde op. 

Initial opbygning af tillid mellem hinanden er en central præmis for at skabe grobund for, at et netværkskonsortium kan etableres. Når et samarbejde i et nydannet netværkskonsortium ikke er kontraktbaseret, kommer tillid mellem partner til at danne grundlaget for en vellykket samarbejdsproces. Det er derfor vigtigt, at parterne stoler på hinanden og har tillid til, at modparten arbejder mod et fælles mål.

Mens lukkethed og manglende villighed til at dele viden er med til at nedbryde, er åbenhed og vidensdeling en vigtig faktor for at skabe denne tillid. En forventning til at indgå et samarbejde, hvor den viden og knowhow, der bringes med, ikke udnyttes af de andre partnere, er således helt centralt for, at der dannes grobund for et reelt samarbejde. 

Risikoen ved vidensdeling kan minimeres ved at indgå mundtlige aftaler eller såkaldte sociale kontrakter. Den sociale kontrakt bygger på et fundament af gensidig tillid og respekt og en vished om, at parterne har brug for hinandens ekspertise, knowhow og viden for at kunne udvikle en helhedsorienteret løsning sammen. Et netværkskonsortium til udvikling af innovative løsninger er således ikke et samarbejde mellem forskellige virksomheder, hvor der findes en juridisk bindende kontrakt. Tværtimod har samarbejdet karakter af at have en lav grad af formalisering. 

Læs mere om dannelsen af netværkskonsortier til OPI-projekter på websitet.

Forrige artikel CBS-professor: De digitale vuggestuer CBS-professor: De digitale vuggestuer Næste artikel Akademikerne: Der er brug for et etisk digitaliseringsråd Akademikerne: Der er brug for et etisk digitaliseringsråd