Debat

Forsker: Forskellige logikker bag ny velfærdsteknologi

DEBAT: Der er høj efterspørgsel på innovative løsninger, og man skal være opmærksom på de forskellige logikker, der er i spil, når ny velfærdsteknologi skal udvikles, skriver Helle Aarøe Nissen, postdoc på SDU

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/ Scanpix
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Aarøe Nissen
Postdoc ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, på Syddansk Universitet 


Innovation anses i stigende grad som et middel til at nå overordnede politiske målsætninger i det offentlige. Det er blandt andet kommet til udtryk gennem tilblivelsen af en minister i offentlig innovation.

Målsætningen er især at fokusere på nye måder at levere de offentlige ydelser på samt at bringe de måder i anvendelse inden for den offentlige sektor. Der er for tiden stort fokus på at skabe velfærdsinnovation.

Det hænger for eksempel sammen med fremtidige økonomiske udfordringer forårsaget af den demografiske udvikling og stadig stigende forventninger fra fremtidige brugere af velfærdsydelser.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Udvikling af innovativ velfærdsteknologi tjener i den henseende det formål at afhjælpe borgere og personale med opgaver inden for velfærdsområdet samt at forbedre velfærdsydelserne.

Forskning i velfærdsinnovation
Forskere på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet (SDU) har sat spot på velfærdsinnovation set fra private virksomheders synvinkel.

Med udgangspunkt i dybdegående cases viser ny forskning, hvordan virksomheder arbejder med at kommercialisere innovativ velfærdsteknologi ved at drage nytte af de forskellige logikker de møder hos offentlige aktører i sundhedssystemet 

Helle Aarøe Nissen
Postdoc ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU

Med udgangspunkt i dybdegående cases viser ny forskning, hvordan virksomheder arbejder med at kommercialisere innovativ velfærdsteknologi ved at drage nytte af de forskellige logikker de møder hos offentlige aktører i sundhedssystemet (forskningen er sket i samarbejde mellem Majbritt Rostgaard Evald, Ann Højbjerg Clarke og Helle Aarøe Nissen).

Netop kommercialisering af innovative løsninger er særdeles udfordrende. Det er velkendt i innovationslitteraturen, at langt størstedelen af alt innovation ikke udbredes på et marked, hvor det reelt kommer til at gøre en forskel i samfundet.

Et klassisk studie lavet på tværs af industrier viser for eksempel, at blot 1 ud af 3000 nye innovationsidéer rent faktisk bliver en kommerciel succes (for mere information om dette studie henvises til forskningsartiklen af Stevens & Burley: ’3,000 Raw Ideas Equals 1 Commercial Success!’ fra Research-Technology Management).

Specielt derfor er det relevant at undersøge, hvordan virksomheder kan kommercialisere innovativ velfærdsteknologi succesfuldt, da det ellers ikke når ud og løser nogle af de udfordringer samfundet står overfor.

Velfærdsinnovation behøver ikke være af radikal karakter i form af spritnye opfindelser baseret på helt ny viden eller nye komponenter, som fører til banebrydende nye produkter eller services. Det kan også være af inkrementel karakter, hvilket oftest er tilfældet.

Det betyder, at der tages udgangspunkt i eksisterende løsninger som videreudvikles gennem trinvise forbedringer. Innovation kan i den forbindelse opstå, når en velkendt løsning kombinereres med noget der associeres med løsninger fra andre kontekster.

Det er for eksempel tilfældet, hvis designelementer som er velkendte i produkter såsom strømlinede hvide brugsgenstande, inkorporeres i en hospitalsseng. Fordi den typiske hospitalsseng er kendetegnet ved at være et funktionelt metallignende produkt, er det innovativt at nytænke udseendet ved at tilføre æstetiske designelementer til sengen.

Dette har været tilfældet i en af de cases, der er blevet forsket i på SDU. Casen består af et offentlig-privat innovationsprojekt (OPI-projekt), hvor industrielle designere ansat i to regioner samarbejdede tæt med ejeren af en metalvirksomhed med det formål at udvikle en innovativ seng til psykiatriske hospitaler.

OPI-case viser logikkernes sammenspil
Casen tager udgangspunkt i en innovationsproces, hvor metalvirksomheden og designere fra to danske regioner har samarbejdet gennem et OPI-projekt. Fra starten i projektet har det været målet, at sengen, der skulle udvikles, skulle adskille sig fra tidligere og eksisterende hospitalssenge.

Derfor har der ikke blot været taget højde for traditionelle aspekter, såsom funktionalitet og rengøringsvenlighed, men også æstetik gennem et fokus på sengens visuelle form. Det betyder, at forskellige logikker har været i spil.

Gennem innovationsprocessen har designerne repræsenteret logikker, som især blev udtrykt af brugerne af sengen – herunder sundhedsprofessionelle og patienter. En æstetisk logik blev især udtrykt gennem patienters ønske om at få en seng, der adskiller sig fra, hvad der ligner en typisk hospitalsseng.

En funktionalitetslogik er samtidig blevet udtrykt af især sundhedsprofessionelle, der lægger vægt på sengens funktionelle/operationelle aspekter. Virksomheden har navigeret mellem disse logikker, samtidig med at den har skullet tage højde for sin egen produktionslogik og markedslogik.

Førstnævnte har især handlet om hele tiden at tage højde for om designernes krav til sengens funktioner og æstetiske udseende, rent faktisk er producerbart. Når det handler om udvikling af innovative løsninger, er det centralt også at tage højde for en produktionslogik – altså om den ønskede visuelle form og funktionalitet rent faktisk kan produceres, så løsningen kan fremstilles inden for et bestemt prisniveau, eller så den kan fremstilles med det produktionsapparat, der er til rådighed.

Markedslogikken har samtidig guidet virksomheden til at være opmærksom på, om sengen kan blive kommercialisérbar. I den forbindelse har den især fokuseret på at drage nytte af den æstetiske logik ved at positionere sengen som noget innovativt og unikt, der adskiller sig fra lignende typiske hospitalssenge på sundhedsmarkedet.

Dette kan skabe en konkurrencemæssig fordel for virksomheden fordi æstetik ikke udtrykkes i eksisterende danske hospitalssenge.

Virksomheden er en gammel smedevirksomhed, der ikke har tradition for at indtænke æstetik i produktionen af sine løsninger. Men dens åbenhed overfor at interagere med nye aktører i dens omverden har givet den adgang til at opnå ny viden om produktdesign.

Designerne fra de to regioner har som bærere af en æstetisk logik tilført virksomheden en ny læring, som den har formået at absorbere gennem det tætte samarbejde i OPI-projektet.

Netop designprofessionen har især vundet indpas i det offentlige, når det handler om at skabe velfærdsinnovation. Der er sket en stigning i antallet af designere i regionernes afdelinger inden for velfærdsinnovation.

De er i høj grad med til at facilitere innovationsprocesser og påvirke udformningen af innovative løsninger med udgangspunkt i brugeroplevelser og behov. Men hvad kendetegner egentlig designprofessionen og hvilke logikker bringer de med ind i OPI-projekter?

Hvem er den egentlige designer af ny velfærdsteknologi?
Især industrielle designere er inddraget, når innovative løsninger udvikles til velfærdsområdet. Det er velkendt, at industrielle designere, også kaldet produktdesignere, er fokuserede på den fysiske udformning af et produkt.

Da den industrielle designer opstod som profession, blev adskillelse mellem producenten og designeren af et produkt udvidet markant. Før dette var producenten/fremstilleren og designeren af et produkt oftest én og samme person.

Adskillelsen af design og produktion hænger især sammen med fremkomsten af masseproduktion i begyndelsen af 1900-tallet. I den forbindelse blev der i stigende grad taget højde for, at produkters design gjorde det muligt at masseproducere dem.

Siden da har professionen udviklet sig i flere forgreninger, så designeren ikke blot formgiver fysiske ting, men for eksempel også processer, koncepter og forretningsmodeller.

To logikker er især fremtrædende, når det handler om at designe innovative løsninger. En funktionalitetslogik og en æstetisk logik. Funktionalitetslogikken har sin rod i modernismen, hvor der lægges vægt på funktionalitet forud for visuel form.

Denne opfattelse blev først introduceret af arkitekten Louis Sullivan i 1896, som fremhævede funktionalitet som første udgangspunkt, når en ny løsning skulle udvikles. Ud fra denne opfattelse betyder dette, at den visuelle form må indrette sig efter funktionaliteten.

Den æstetiske logik har derimod rod i postmodernismen, hvor der lægges vægt på visuel form forud for funktion. I sin ekstreme form lægges der her mere vægt på æstetik for æstetikkens egen skyld end på, hvordan æstetikken kan tjene et egentligt formål eller funktion.

Der kan dog godt være en sammensmeltning af de to logikker, således at den æstetiske logik for eksempel kan tjene funktionalitetslogikken ved at have en bestemt funktion, såsom at give brugeren en sensorisk behagelig oplevelse rent visuelt.

Virksomheden i OPI-projektet om udviklingen af den nye seng til psykiatriske hospitaler er kendetegnet ved at være åben i sin tilgang til at udvikle innovative løsninger. Dette er i høj grad forbundet med virksomhedens villighed til at interagere med designere i det offentlige – en ny gruppe af aktører, som virksomheden ikke har været vant til at interagere med.

Denne interaktion har givet adgang til nye logikker, som virksomheden har kunnet bruge i sin produktudvikling. Men hvordan kan åbenhed overfor flere forskellige logikker udnyttes i virksomheders arbejde med at kommercialisere innovative løsninger inden for velfærdsområdet?

Virksomheders åbenhed overfor omverdenen
Åbenhed over for at interagere med forskellige aktører i virksomhedens omverden er en central forudsætning for at få adgang til viden om de forskellige logikker, som er væsentlige at kende til, for at en innovativ løsning anses som værdifuld af de aktører, som skal adoptere den.

Det gælder især den eller de logikker, som de primære brugere af en løsning er under indflydelse af. I forhold til sygeplejeprofessionen lægges der for eksempel vægt på, om løsningen er funktionel, så den bedst muligt understøtter dem i at udøve omsorg overfor patienter.

Og i OPI-projektet om den psykiatriske seng blev sengens visuelle form (eller æstetiske udtryk) især udviklet for at imødekomme patientbehov. Men det er også væsentligt at tage højde for andre logikker, som dominerer fagprofessioner, der ikke kommer i direkte kontakt med løsningen.

Det gælder især ledelsesprofessionen. For ledere domineret af en ledelseslogik anses en innovativ løsning for eksempel som værdifuld, hvis den øger effektiviteten i organisationen og evt. er ressourcebesparende.

Set ud fra en open innovation tankegang hjælper åbenhed overfor omverdenen en virksomhed med at opdage ny viden og opnå adgang til den – for eksempel fra nye samarbejdspartnere, brugere og andre virksomheder.

Det forudsætter imidlertid, at virksomheden også formår at absorbere ny viden udefra og inkorporere den i sine innovationsaktiviteter – for eksempel i form af ny produktudvikling og nye måder at producere produkter på internt i virksomheden.

Hvordan kan virksomheder håndtere flere logikker?
Konkret kan virksomhederne matche relevante logikker med den innovative løsning, de udvikler. Det gælder både i forhold til at inkorporere logikker i løsningens fysiske aspekter samt i forhold til kommunikationen om løsningen.

Opnåelse af viden om forskellige logikker kan bruges til at tilpasse fysiske aspekter i en innovativ løsning, så den visuelt afspejler de logikker, der er relevante i forhold til dem, der skal adoptere løsningen. Det gøres konkret ved at fremhæve bestemte fysiske karakteristika.

Det kan imidlertid være på bekostning af andre karakteristika, som dermed nedtones. Derfor er det helt centralt, at en virksomhed gør sig bevidst om hvilke logikker, der er mest centrale at tilpasse løsningen efter.

Det gør den ved at prioritere de vigtigste aktører og deres logikker, som en innovativ løsning skal afspejle fysisk. Samtidig er det vigtigt at undersøge, om der er konflikt mellem nogle af logikkerne (både dem der fremhæves og nedtones), og om de kan understøtte hinanden. I OPI-projektet om den psykiatriske seng blev mange funktionelle aspekter skjult til fordel for sengens udseende.

Det kommer for eksempel til udtryk fysisk ved at skjule hjulene under glatte hvide plader, hvilket er en nedtoning af en funktionalitetslogik til fordel for en æstetisk logik.

Viden om forskellige logikker kan også være centralt i forhold til den mere uhåndgribelige positionering af en innovativ løsning. Når en virksomhed forsøger at sælge sin løsning til en kunde kan den nemlig tilpasse sin salgskommunikation til bestemte professionslogikker, hvis flere professionsgrupper påvirker købsbeslutningen.

Når løsningen positioneres overfor én bestemt profession, kan virksomheden således slå på de aspekter af løsningen, som især værdsættes inden for lige netop denne profession. Derimod kan det være centralt at fremhæve andre aspekter, når virksomheden kommunikerer med en anden professionsgruppe.

Pointen er, at virksomheder skal tage multiple logikker i betragtning for at kunne legitimere en innovativ løsning overfor forskellige aktører. Netop fordi innovative løsninger er nye, er det nødvendigt, at de opnår legitimitet hos mange af de professioner og brugere, som har indflydelse på om den indkøbes og efterfølgende tages i anvendelse.

Det gælder ikke blot inden for sundhedssystemet. Også i business-to-business sammenhænge kan det være centralt for en leverandør at tilpasse sin løsning, så den matcher forskellige logikker hos kunden. Det kan for eksempel være, at den skal accepteres af ingeniører, chefdesigneren og topledelsen.

Det er værd at huske på, at det kan være nødvendigt for virksomheder at re-positionere og videreudvikle en innovativ løsning, da logikker kan ændre sig over tid.

Derfor er det centralt for en virksomhed at have en vedvarende åben tilgang til omverdenen ved kontinuerligt at interagere med forskellige eksterne aktører. På den måde bliver den opmærksom på potentielle forandringer i logikker og de dertilhørende opfattelser af, hvad der gør en innovativ løsning værdifuld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00