Genlæs debat om offentlig digitalisering

DEBAT: Et debatpanel har i en måned sat fokus på den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Læs eller genlæs alle indlæggene her.

Foto: colourbox.dk
Kristian Andersen

Arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 er i fuld gang.

Hvis alt går efter planen, skal staten, kommunerne og regionerne være klar til at underskrive den nye strategi inden for et halvt år. 

Velfærdsteknologidebatten har derfor spurgt en række debattører: Hvad er de væsentligste udfordringer for et digitalt Danmark?

Hvor skal vi sætte ind, når det kommer til områder som digital velfærd, datasikkerhed, digital undervisning og offentlig forvaltning? Hvad betyder digitaliseringen for danske virksomheder, og er der områder, som vi allerede har styr på, og som derfor kræver mindre opmærksomhed?

Mød debatpanelet her, og genlæs eller læs debatindlæggene nedenfor.

LA: Offentlig digitalisering mangler strategisk ledelse

DEBAT: Vi har øvet os på digitaliseringen i mange år, og vi har begået dyre og dumme fejl undervejs. Infrastrukturen skal på plads, og den strategiske ledelse skal være klar på alle niveauer, hvis det skal lykkes, skriver Mette Bock (LA).

Bragt 28. april. Læs indlægget her

Ældre Sagen: Brugervenlighed frem for besparelser

DEBAT: Digitaliseringen af det offentlige skal ikke kun handle om besparelser. Det er derfor glædeligt, at der med den nye digitaliseringsstrategi er kommet mere fokus på, hvordan digitaliseringen kan skabe værdi for borgerne, skriver Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Bragt 28. april. Læs indlægget her.

IT-Branchen: Digitale spareøvelser glemmer borgernes velfærd

DEBAT: Borgernes velfærd ser desværre ud til at blive glemt bag regneark og spareøvelser, når det handler om den offentlige digitalisering, skriver Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Bragt 28. april. Læs indlægget her

Råd: Genskab befolkningens tillid til digitaliseringen

DEBAT: Danskernes tillid til den offentlige digitalisering falder. Skal udviklingen vendes, er der brug for borgeroplysning og større krav til sikkerhed og privatlivsbeskyttelse i de offentlige it-løsninger, skriver Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Bragt 28. april. Læs indlægget her

Danske Regioner: Digitale løsninger skal gøre hverdagen lettere

Debat: Med digitale tiltag kan sygehusene skabe bedre patientforløb, læger kan specialisere og individualisere behandlingerne, og offentlige institutioner kan kommunikere mere direkte med borgerne, skriver Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.

Bragt 5. maj. Læs indlægget her.

DI: Fra digital forvaltning til digital forretning

DEBAT: Alt for længe har vi set offentlig digitalisering som noget, der blot skulle gøre det offentlige mere effektivt. Der er brug for mere fokus på virksomhedernes behov, skriver Adam Lebech, branchedirektør i DI ITEK.

Bragt 5. maj. Læs indlægget her.

Microsoft: Et digitalt Danmark kræver tillid til teknologi

DEBAT: Skal digitaliseringen lykkes, kræver det, at danskerne kan have tillid til, at deres personlige data bliver beskyttet, skriver Microsofts teknologidirektør, Ole Kjeldsen.

Bragt 5. maj. Læs indlægget her

Konsulentfirma: Danmark i den digitale superliga

DEBAT: Danske it-projekter har i ny og næ slået fejl. Men viljen til fortsat at handle og implementere har gjort, at vi i dag ligger i den internationale superliga, når det drejer sig om offentlig digitalisering, skriver Sune Lodal, netværkschef i CEDI.

Bragt 5. maj. Læs indlægget her.

Ældre Sagen: Digital velfærd skal ikke være en spareøvelse

DEBAT: Der kommer ikke noget godt ud af at se digital velfærd som en spareøvelse. Det vil i værste fald gå ud over personale, patienter og borgere, skriver Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Bragt 12. maj. Læs indlægget her.

KL: Brug for digitalt medborgerskab

DEBAT: Digitaliseringen i den offentlige sektor kalder på nye former for medindflydelse. Borgere skal ikke blot betragtes som aftagere af digitalt understøttede ydelser eller forløb, men som medspillere og medskabere, skriver Pia Færch, kontorchef i KL.

Bragt 12. maj. Læs indlægget her.

IT-Branchen: Er sundhedssystemet klar til den digitale fremtid?

DEBAT: Brugen af sundhedsdata kommer til at ændre fordelingen af opgaver mellem borgere, myndigheder og private sundhedsaktører. Hvor hurtigt og hvordan det sker, kan der tages højde for i den kommende digitaliseringsstrategi, skriver Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Bragt 12. maj. Læs indlægget her

DI: Offentlig digitalisering uden byrder

DEBAT: Forretning og offentlig digitalisering bør høre sammen. Desværre har fokus i de hidtidige digitaliseringsstrategier primært været på offentlige besparelser. Og det har medført flere byrder for erhvervslivet, skriver Adam Lebech, branchedirektør i DI ITEK.

Bragt 19. maj. Læs indlægget her

Konsulentfirma: Digital overvågning giver bedre ældrepleje

DEBAT: Intelligent digital overvågning i plejekrævende borgeres hjem kan erstatte unødvendige besøg fra hjemmehjælperen. Til gengæld giver det flere timer til de nødvendige besøg, hvor der er ro og tid til at snakke med borgeren, skriver Sune Lodal, netværkschef i CEDI.

Bragt 19. maj. Læs indlægget her

S: Offentlige hjemmesider halter

DEBAT: Med den offentlige digitalisering følger større krav til digitale løsninger. Som det ser ud nu, er alt for mange offentlige hjemmesider både besværlige, ulogiske og krævende, skriver Karin Gaardsted (S).

Bragt 19. maj. Læs indlægget her

Malou Aamund til erhvervslivet: På med de digitale briller

DEBAT: Danmark og danske virksomheder har længe været i den digitale elite, men billedet er ikke længere så entydigt. Virksomhederne bør gå både værdikæde og strategi efter med de digitale briller, skriver Malou Aamund, direktør for Marketing & Operations, Microsoft Danmark.

Bragt 19. maj. Læs indlægget her

Danske Regioner: Dataindsamling er livsnødvendigt

DEBAT: Den diffuse frygt for dataindsamling, der har sneget sig ind i den offentlige debat, må ikke blokere for et fremtidssikret sundhedsvæsen, skriver Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner.

Bragt 21. maj. Læs indlægget her

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00