Hård kritik af vækstudspil: “Vi er et land af funktionærer og papirnussere”
IVÆRKSÆTTERI: Regeringens erhvervspakke skal booste startup-miljøet med aktiesparekonti og investorfradrag. Men spørger man iværksætterne, ændrer udspillet ikke ved, at vi stadig er en nation af tryghedssøgende funktionærer.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistNu skal der gang i det danske startup-miljø.
Budskabet fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) var klart, da regeringen onsdag formiddag fremlagde sit såkaldte erhvervs- og iværksætterudspil i forbrugertjenesten Trustpilots kantine i hjertet af København.
“Hele vores intention er, at vi bliver bedre til at skabe vækstvirksomheder, som kan blive til nye erhvervssuccesser om 5, 10 eller 15 år. Det er de virksomheder, som er forudsætningen for, at vi har et velfærdssamfund i fremtiden,” sagde han.
Mere risikovillig kapital i Danmark
Et udsagn, som det er svært at være uenig i. Og derfor var det også belejligt, at den konservative minister sammen med kollegerne Kristian Jensen (V) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) havde gjort sig konkrete tanker om, hvordan ambitionerne skal føres ud i livet.
Vi er stadig et land af funktionærer og papirnussere. Det er så stor en del af vores dna, at vi helt fra barnsben træner vores unge til at klare sig godt i PISA-undersøgelserne, så de måske en dag kan blive mellemledere i en C20-virksomhed.
Peter J. Kofler
Bestyrelsesformand, Dansk Iværksætter Forening
I alt 22 initiativer til en samlet pris af 12 milliarder kroner skal løfte det danske erhvervsliv. Heraf er særligt fire tiltag målrettet startup-miljøet. Det drejer sig om:
Få overblik over udgifterne til de konkrete tiltag i boksen til højre for artiklen.
“Markedet for risikovillig kapital fungerer ikke godt nok i Danmark i dag. Vi halter langt efter svenske børsmarked. Og kigger man på de små og mellemstore virksomheder, har Sverige 35 gange flere børsnoterede virksomheder end Danmark – selv når der reguleres for befolkningsstørrelsen,” forklarede Brian Mikkelsen og hamrede budskabet fast:
“Vi skal skabe en bedre aktiekultur i Danmark. Aktier skal blive et folkeeje, så Hr. og Fru Danmark alle sammen har interesse i, at det går godt for danske virksomheder.”
"Danmark syder og bobler ikke af iværksætteri"
Men spørger man bestyrelsesformand i Dansk Iværksætter Forening Peter J. Kofler, er der ikke megen fremtidssikring i regeringens vækstudspil.
Her er fire centrale punkter fra regeringens erhvervs- og iværksætterudspil med relevans for startup-miljøet.
- Ny aktiesparekonto. Efter svensk model vil regeringen indføre en såkaldt aktiesparekonto, der skal gøre det billigere for danskerne at købe aktier. Med den nye konto skal beskatningen af aktieindkomsten ske ved, at staten skal hæve 1,25 procent af det, der står på aktiesparekontoen. Det betyder, at skatten på aktiegevinster bliver lavere og mere gennemskuelig, end den er i dag. Regeringen foreslår et loft på kontoen på 500.000 kroner.
Pris: Forslaget skal træde i kraft i 2019, og når det er fuldt indfaset vil det nye tiltag koste statskassen i alt 400 millioner kroner.
- Skattelettelse på aktiegevinster. Udover at indføre en ny aktiesparekonto, vil regeringen også lette skatten på aktieindkomster uden for kontoen. I dag betaler danskerne en skat på 27 procent af aktieindkomster under 52.900 kroner, mens aktiegevinster over 52.900 beskattes med 42 procent. Nu vil regeringen hæve grænsen, så det først er, når aktiegevinsten overstiger 100.000 kroner, at beskatningen ryger op på 42 procent.
Pris: Regeringen skønner, at skattelettelsen på aktiegevinster vil medføre et mindreprovenu for statskassen på 270 millioner kroner i 2025.
- Fradrag til private investorer. Regeringen vil indføre et fradrag for privatpersoner, der investerer i små og mellemstore virksomheder. Det skal ske ved, at man fra 2019 til 2022 får mulighed for at fradrage halvdelen af investeringer for op til i størrelsesordenen 200.000 kroner med en skatteværdi på 30 procent. Fra 2023 og frem bliver det op til 400.000 kroner i stedet.
Pris: Ordningen skønnes at koste statskassen 100 millioner kroner årligt frem til 2022 og 200 millioner kroner årligt fra 2023 og frem.
- Mere løn kan udbetales i aktier. I dag kan selskaber vælge at udbetale op til 10 procent af medarbejdernes løn i form af medarbejderaktier, som man ikke betaler indkomstskat af, men som derimod beskattes ved salg af aktierne. Regeringen vil ændre grænsen, sådan så alle virksomheder fremadrettet kan udbetale op til 20 procent af lønnen i medarbejderaktier. Mindre virksomheder skal have mulighed for at udbetale hele lønnen i aktier, fremgår det også af regeringens forslag.
Pris: Det vil koste 45 millioner årligt at forhøje grænsen for skattefri medarbejderaktier, og det træder i kraft i 2019.
