Hegelund & Mose: Efterretningsfolk får civil hjælp

MANDAGSTRÆNEREN: Alliance på tværs af gamle skel: PET, Skolelederforeningen og Børns Vilkår er gået i umage samarbejde i forebyggelseskamp mod ekstremisme. Samme samarbejdsvilje kan ikke spores mellem Dansk Erhverv og Dansk Byggeri. Byggelobbyisterne må nu håbe, at DF redder håndværkerfradraget.

Lige efter sommerferien kom der endelig fuldt forebyggelses-blus på et overraskende samarbejde mellem Politiets Efterretningstjeneste, PET, og en række interesseorganisationer med daglig kontakt til unge, der risikerer at ende som terrorister.

Finansieringen af det usædvanlige samarbejdsprojekt har trukket ud, men på 16-årsdagen i dag for terrorangrebet på tvillingetårnene i New York, kan Danmark endnu en gang notere et interessant eksempel på en utraditionel alliance på tværs af normale skillelinjer.

En af vinderformlerne i fremtidens indflydelsesarbejde er således at kunne finde nye legekammerater i den anden ende af skolegården. Det kræver, at man som her er opsøgende over for usædvanlige samarbejder i stedet for at arbejde solo og vanetungt. Opskriften bliver at lave kraftfulde koalitioner mellem industri, lønmodtagerorganisationer og græsrødder på kryds og tværs – gerne med statslige embedsmænd med omkring bordet.

Bygger politisk kapital op
Hos forebyggelses-alliancen koordineres indsatsen via en styregruppe, hvor ikke blot PET, men også udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) nationale center for forebyggelse af ekstremisme sidder side om side med en NGO som Børns Vilkår. Dermed forenes kræfterne mellem civilsamfundets organisationer og de statslige myndigheder for at forebygge radikaliseringen af unge. Man ønsker at opdage typer som Kundby-pigen og Omar – manden bag to terrordrab i København – tidligere og blandt andet undgå, at skæve unge ukritisk henter inspiration til terrorhandlinger via internettet.

Udover Børns Vilkår deltager blandt andre Skolelederforeningen og Efterskoleforeningen – organisationer, der er i daglig berøring med udsatte grupper, efterretningsfolkene har svært ved at komme i nærheden af. Hvad organisationerne får ud af det? De øger deres samfundsrelevans i beslutningstagernes øjne og bygger politisk kapital op. I dette tilfælde i Justitsministeriet, i Børne-og Socialministeriet, samt i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvad er nyttigt i mange andre påvirkningssammenhænge.

Aldrig alene med demens
Også på sundhedsområdet – præget af hundredvis af konkurrerende patientorganisationer, der kæmper hver sin sag og til tider imod hinanden – samles kræfterne nu om at håndtere endnu et voksende samfundsproblem, der let falder mellem flere organisations- og myndighedsstole.

Den såkaldte ”demensalliance” – oprindeligt bestående af Ældre Sagen, FOA, Pensam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen – lykkedes sidste år med at presse en national demens-handlingsplan igennem. Alliancen har ifølge eget udsagn på det seneste udviklet sig til en hel ”folkebevægelse for et demensvenligt Danmark” med eget sekretariat hos en af hoveddrivkræfterne, Ældre Sagen.

At det i den forgangne uge blev bekræftet, at Prins Henrik lider af demens, vil givetvis give folkebevægelsen endnu mere sympati for sin mærkesag.

Dansk Folkeparti: byggeriets ven?
Samme fine, opadgående alliance-formkurve kan to af landets store erhvervsorganisationer tilsyneladende ikke demonstrere i disse dage. Hos Dansk Byggeri og Dansk Erhverv svækker man sig selv og hinanden med modsatrettede solistudmeldinger – milevidt fra den musketer-ed, der normalt kendetegner en solid alliance, som vil lægge tryk på politikerne. Dermed kan VLAK-regeringen shoppe mellem mildest talt divergerende synspunkter. Regeringen vil ændre den såkaldte bolig-job-ordning, så den målrettes til servicefag som rengøring og børnepasning, mens håndværksarbejde glider helt ud som fradragsberettiget for danskerne.

”Et overordentlig godt forslag”, lyder det fra Dansk Erhvervs topdirektør Jens Klarskov, mens hans kollega hos byggeriets lobbyister Lars Storr-Hansen iltert har kaldt regeringens udspil for ”tudetosset”, en hård erhvervsretorik, som næppe er faldet i god jord hos Venstres ledelse.

Trods smågniderierne med ”vennerne” i regeringen og den manglende koordination med Dansk Erhverv, er alt håb dog langt fra ude for Dansk Byggeri: Ikke mindst Dansk Folkeparti er blevet storforsynet med statistik om, at især mange jyder, ældre og lavindkomstgrupper bruger den eksisterende ordning til at få en håndværker forbi – vel at mærke med faktura og det hele - ikke som sort arbejde. Argumenter serveres på et sølvfad til netop DF'erne, så DF i forhandlingsslutspillet kan få æren for at have reddet små håndværksmestre og samtidig opretholde partiets sociale profil over for ældre og dem med små indtægter. Kan man ikke alliere sig med lobbyisterne i Børsbygningen, må man i nødens stund finde en usædvanlig politisk ven.

Fornuftsægteskab mellem fem erhvervslobbyister
Mere fryd og gammen er der på overfladen blandt erhvervslivets organisationer, når de ikke presser sig selv og hinanden ud i nulsums-stridigheder om erhvervsstøtteordninger; en glidebane, netop bolig-job-ordningen synes på vej ud på, accentueret af den medlems-egoistiske direktør-retorik. En alliance bestående af fem ”eksporttunge” brancheorganisationer holdt forleden en fælles ”vækstkonference” på Christiansborg, endnu et skridt i en koordineret påvirkningsindsats.

Så længe organisationerne ikke direkte generer hinanden, men sammen arbejder for at udvide den samlede kage til alle medlemmer, efterlades pistolerne ude i kirkens våbenhus. Fire kvindelige organisationsdirektører har forenet sig i et fælles fornuftsægteskab med en enkelt mandlig i bestræbelserne på at forbedre eksporterhvervenes rammebetingelser. Lægemiddelindustrien, Lif, er langt fra enig med Landbrug & Fødevarer om alt, men de to har fundet sammen med Danske Rederier, Dansk Energi og Horesta i en koalition, der langsomt skal massere vedtagne sandheder i mere erhvervsvenlig retning.

Fuldstændigt overraskende er sammensætningen af vækstalliancen dog ikke. Det kan ligne en fætter-kusine-fest, ligesom når fagbevægelsen står og hopper foran Christiansborg. Erhvervsbudskabet kunne have stået endnu stærkere, hvis der var lønmodtagerorganisationer med på rulleteksterne, som det er sket i forbindelse med lægemiddelindustriens bestræbelser på at få det europæiske lægemiddelagentur til Danmark. Fagforeningen for de højtuddannede i industrien, Pharmadanmark, er med i koalitionen. 

Lovpåvirkning på en ny netværks-måde
Tendensen til at arbejde mere i netværk og alliancer – og få indflydelse på nye måder – illustreres af et frisk eksempel fra socialområdet, nemlig forberedelserne til en revision af skilsmisselovgivningen. Her har organisationerne lagt eventuelle daglige, indbyrdes gniderier og jalousi – et udbredt konkurrencefænomen, også i NGO-miljøet – til side.

Man er kommet centraladministrationen i forkøbet ved at bygge et uformelt, lovpåvirkende netværk op med embedsværket som deltager. Mødrehjælpen, Børns Vilkår, forskere og andre civilsamfundsaktører med praksistung ekspertviden om skilsmisseslagsmålet har taget initiativ til hen over bordet at dele viden med embedsmændene om, hvad der fagligt er op og ned i skilsmissers kompleksitet med flere tabere end vindere.

Dermed er en substantiel del af lovforberedelsen reelt flyttet væk fra ministerierne og ud til et fagligt interessentmiljø, der samtidig klæder embedsmændene bedre på til at rådgive ministeren. De får klarhed over positionerne i interesselandskabet og en pejling af, hvor ministeren vil kunne forvente ballade eller ros.

Fra lobbyistens synspunkt er fordelen ved at få noget af lovforberedelsen væk fra Slotsholmens tykke mure også oplagt: I stedet for at sidde mutters alene og vente på den mere og mere udtyndede formelle høringsrunde, kommer man via netop netværket tidligt ind i processen med chance for reel indflydelse.

Imens sætter efterretningstjenesten – i den lange skygge efter 11. september 2001 – blus på samarbejdet med sine nye, utraditionelle partnere i civilsamfundet. PET's operative enhed skal dog næppe per automatik forvente, at Børns Vilkår sladrer om, præcis hvem der har ringet ind på Børnetelefonen og måske fortalt om terrorforberedelser i ghettomiljøet. Netop anonymitet giver telefonen sin særlige legitimitet i ungdomsmiljøet. Til gengæld kan PETs forebyggelsesafdeling via forebyggelses-alliancen få ny viden om, hvad der bekymrer og ansporer unge i svært tilgængelige miljøer.

-----

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver organisationer og offentlige og private virksomheder om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister”, ”Lobbyistens Lommebog” og ”Flyt magten”. Læs mere på www.hegelundmose.dk

Forrige artikel Hegelund og Mose: Op ad bakken med Interesse-Danmark Hegelund og Mose: Op ad bakken med Interesse-Danmark Næste artikel Hegelund & Mose:  Operation ansigtsløft Hegelund & Mose: Operation ansigtsløft