Hvad Danmark kan lære af Arnolds sans for skalaer

TRANSATLANTISK: Danmark har meget at lære af Californiens arbejde med telemedicinsk udrulning. Det skyldes ikke mindst tidligere guvernør Arnold Schwarzeneggers politiske fokus, som gav teknologien luft under vingerne, fortæller den amerikanske pioner, Dr. Thomas Nesbitt.

Efter en årrække med test, forsøg og spredte projekter er tiden nu inde til at få de velfærdsteknologiske løsninger bredt ud i større skala.

Altinget beskæftigede sig før påske med detaljer i den nationale udbredelse af telemedicin til lungepatienter. Et emne, som lige nu er særdeles aktuelt - blandt andet fordi Digitaliseringsstyrelsen senere torsdag er vært for en heldagskonference i hovedstaden om fremtidens telemedicin.

Et andet sted i København mødtes en bred vifte af danske og internationale aktører onsdag til en snak om samme emne. Agendaen var dog her frigjort fra de snævre danske geografiske rammer og angreb i stedet problemstillingerne ud fra et transatlantisk perspektiv.

Eksemplet til efterfølgelse
Men selv om det transatlantiske label lyder godt og tilfører enhver debat en historisk aura og tyngde, var der ikke megen tvivl om, at workshoppen på Aalborg Universitets filial i Sydhavnen primært handlede om at tage ved lære af amerikanerne.

Og ikke af det amerikanske sundhedssystem som sådan, som er notorisk kendt for at være blandt verdens dyreste. Men derimod af deres evne til at føre telemedicinske tanker og projekter ud i livet.

Og her er Californien eksemplet til efterfølgelse, forklarer lektor på Aalborg Universitet Birthe Dinesen. Delstaten har mere end 20 års erfaring med implementering og drift af telemedicin i storskala.

”Vi kan lære meget i Danmark om organiseringen og implementeringen af telesundhed i storskala fra Californien, så̊ledes at vi undgå typiske sten på vejen ved udbredelsen af de nye telesundhedsteknologier og services,” forklarer hun i en pause i dagens foredragsrække.

Birthe Dinesen leder til daglig universitetets forskning i velfærdsteknologi. Derudover rejser hun flere gange årligt til Californien som gæsteprofessor på UC Berkeley. Og det er i denne sammenhæng, at hun i 2012 blev inspireret til at starte Transatlantic Telehealth Research Network, som står bag dagens konference i København.

“Én af de ting, som vi kan lære af amerikanerne, er deres evne til at centralisere opgaverne. Man har oprettet dels et netværk, som samler over 800 klinikker og hospitaler. Dels et policy center, som sørger for, at politikerne bliver inspireret til at vedtage ny lovgivning, der kan være med til at udbrede telemedicinen,” siger hun.

Danmark mangler fælles enhed
Et stort problem i Danmark og Europa er, at man ifølge Birthe Dinesen alt for ofte starter fra begyndelsen, når nye teknologier skal introduceres. Her har man i regi af California Telehealth Network skabt en platform, som efteruddanner personale ikke bare på tværs af USA, men også fra resten af verden, i arbejdet med velfærdsteknologi.

“Teknologierne er i dag langt foran både business cases, betalingsstrukturer og personalets uddannelsesniveau. Vi har forskellige organer og institutioner, som tager sig af alt det tekniske, men vi savner en brancheorganisation eller anden type enhed, som sørger for, at der også tages hånd om de øvrige aspekter,” forklarer hun.

I Californien har man etableret et privat Center for Connected Health, som arbejder hårdt for at sikre de bedst mulige rammebetingelser. Et sådant findes ikke i Danmark.

Der har været snak om, at et nationalt kompetencecenter for velfærdsteknologi skulle kunne udfylde nogle af de funktioner, som Birthe Dinesen efterlyser. Men det er noget tid siden, at lektoren har hørt noget til centersnakken, hvilket hun ser som tegn på, at debatten - desværre - er gået død.

Amerikansk pioner på talerstolen
Pausen er slut. Og fokus flyttes atter fra kaffe, småsnak og kagefade til næste fagrelevante programpunkt. Og måske endda højdepunkt, da Dr. Thomas Nesbitt bredt anerkendes som en af de vigtigste figurer på den amerikanske velfærdsteknologiske scene.

Hans præsentation beskrives da også bedst som et katalog over centrale begivenheder i løbet af de sidste 25 års arbejde, som han selv har spillet en central rolle i. Thomas Nesbitt var blandt de første til at teste og implementere telemedicinske teknologier. Og har siden etableret California Telehealth Network, som med sine over 800 medlemmer er en afgørende aktør på det californiske marked.

Han forklarer, at den væsentligste driver for arbejdet har været erkendelsen af, at de amerikanske sundhedsudgifter i halvfemserne stak af fra alle andre landes - og uden, at man tilsyneladende fik nogen ekstra værdi ud af det.

“Det ironiske er, at vi i dag bruger så mange penge, men stadig mangler 17.000 læger alene i Californien. Og det er et problem, som vi ikke kan forske os ud af. Lad os sige, at vi i morgen fandt en kur mod kræft. Men det ville stadig kun være en halv kur, fordi kun halvdelen af landets patienter ville have råd til at blive behandlet med den,” siger han.

Telemedicin handler om tilgængelighed
Og det er for ham der, at telemedicinen har noget at tilbyde, som de øvrige behandlingstyper ikke kan matche. Nemlig tilgængelighed.

“Telemedicin gør, at vi i dag kan nå ud til langt flere patienter end tidligere. Modsat manges opfattelse består Californien i høj grad af øde landområder, hvor det traditionelt har været svært for lægerne at nå ud. Men ved hjælp af selvmonitorering og videokonferencer kan vi nu behandle flere patienter for de samme penge,” siger han.

Hvad er så hemmeligheden bag delstatens succes?

Thomas Nesbitt holder en vis sarkastisk afstand til svaret. Måske fordi han er i Danmark og ved, hvordan europæere har det med skuespillere, som gør karriere som politikere. Men ikke desto mindre fremhæver han flere gange i løbet af sin halve time lange præsentation tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger som en af de primære årsager til, at arbejdet med telemedicin i nullerne tog fart.

“Det gælder om at få en politiker til at gøre telemedicin til sin mærkesag. Og her er det afgørende, at man ikke kommer rendende med en evig række problemer, som man har brug for penge til at løse. Man skal sælge en vision. En vision om, at telemedicin er svaret på landets sundhedsudfordringer, og at man ved at støtte udbredelsen kan skrive sig ind i historiebøgerne som en af de politikere, som var med til at grundlægge infrastrukturen til en ny revolution,” forklarer han.

Arnold skaffede pengene
Netop den rolle indtog den østrigske actionhelt. Og ved flere gange af afsætte markante midler til arbejdet gjorde han det muligt for teknologierne at blive rullet ud over byer og ørkensamfund.

Men hvis Thomas Nesbitt kunne skrue tiden tilbage, ville han faktisk have foretrukket, at de mange rare penge ikke faldt på så tidligt et tidspunkt i den velfærdsteknologiske udvikling.

“I de første 10-15 år begik vi desværre den fejl at lægge telemedicinen oven på et dysfunktionelt sundhedsvæsen. Det betød, at teknologierne ikke kunne leve op til deres potentiale, fordi systemet nedenunder ikke var gearet til den type tænkning. Folk kunne ikke finde ud af at integrere de nye tiltag i deres eksisterende arbejdsformer. Men i mellemtiden har vi forstået udgangspunktet. Og det er derfor, at vi nu ser, at potentialerne i arbejdet for alvor kan høstes.”

Forrige artikel Lys, lyd og billeder virker som en nøgle til demente Lys, lyd og billeder virker som en nøgle til demente Næste artikel Løhde: Regionerne gør det rigtigt godt Løhde: Regionerne gør det rigtigt godt