Hvidovre: Business cases med mennesket i fokus

Af Helle Adelborg (S)
Borgmester i Hvidovre Kommune

Når vi som kommune investerer i nye it-teknologier på velfærdsområdet, er der naturligt nok en forventning om, at vi får noget ud af vores investering. Men selvom vi har et ønske om at investere i en fremtidig økonomisk gevinst, er det vigtigt, at investeringen også giver en forbedret velfærd for borgeren, der skal bruge den teknologi, vi investerer i.

Det er en balancegang, som handler om at fastholde fokus på kvalitet i plejen og respektere det enkelte menneskes værdighed, samtidig med, at vores indsatser er funderet på sunde økonomiske overvejelser.

Tæt på borgerens hverdag
De teknologier, som skyder frem på velfærdsområdet, er alle designet til at løse en opgave i borgerens hverdag på en måde, som kommer meget tæt på borgeren og ofte i direkte kontakt med kroppen og sindet.

I modsætning til andre nye teknologier og gadgets, som bliver udviklet for at underholde eller oplyse, har vi her at gøre med hjælpemidler, der skal assistere mennesker i hverdagen, når de er i deres mest sårbare situationer.

Derfor er det afgørende vigtigt, at det ikke føles forkert eller opleves som en ekstra byrde. Den løsning, vi skaber i samarbejde med borgeren, skal være meningsfuld for borgeren og personalet som et naturligt supplement til den personlige, menneskelige kontakt. Det skal være eftertragtet af brugerne – ellers har det ingen værdi i praksis.

I modsætning til andre nye teknologier og gadgets, som bliver udviklet for at underholde eller oplyse, har vi her at gøre med hjælpemidler, der skal assistere mennesker i hverdagen, når de er i deres mest sårbare situationer.

Helle Adelborg (S)
Borgmester i Hvidovre Kommune

Hvad er bedst for borgeren?
Men hvordan sikrer vi så, at de skridt, vi tager i fremtiden, går i den rigtige retning?

For det første skal vi i velfærdsteknologisk sammenhæng gøre op med den traditionelle business case-model, som vi kender og benytter, når vi implementerer ny it.

Effekten af vores indsatser skal vurderes ud fra, hvad der skaber en bedre hverdag for borgeren, samtidig med, at vi skal gå efter de løsninger, der giver mening ud fra et økonomisk perspektiv – det ene trumfer ikke det andet, vi skal se på helheden.

Hvordan prissættes et smart toilet?
For det andet skal vi være reelle og skarpe i vores beregninger. Vi bliver præsenteret for mange forskellige bud på, hvilken gevinst en teknologisk løsning kan give, og der skal vi være fornuftige og kritiske i vores vurdering.

Hvis for eksempel en leverandør af et nyt, smart toilet lover at kunne spare os for 50 procent af udgiften forbundet med at hjælpe demensramte borgere på toilettet. Hvis vi kigger på hele billedet, sparer vi måske reelt kun 20 procent i forhold til hele toiletbesøgs-situationen, fordi der stadig er brug for personale til at følge fra og til toilettet.

Til gengæld kan det smarte toilet hjælpe borgeren med at bevare sin selvstændighed og værdighed, fordi han eller hun selv kan klare toiletbesøget og ikke er afhængig af en medarbejder til at sørge for hygiejnen bagefter. Det har i sig selv en meget stor værdi.

Det smarte toilet har også positiv effekt for personalet i for eksempel plejesektoren, da de undgår dårlige arbejdsstillinger og dermed har mindre risiko for arbejdsskader og nedslidning.

Virkeligheden er nuanceret
Derudover skal vi altid tage stilling til det enkelte menneske med sine særlige karaktertræk, behov og ønsker.

Selvom en teknologisk løsning er udviklet særligt til demensramte borgere, vil der altid være forskellige grader af demens, hvor nogle vil have brug for meget hjælp til de forskellige situationer i hverdagen, og andre kun har brug for hjælp i forhold til få ting.

Derfor skal vi altid afprøve det i rigtige hverdagssituationer.