Kommune sparer 15 mio. med digitalisering – ansætter 50 par varme hænder

KRONIK: Hvad er det dybere formål med offentlige besparelser funderet i digitalisering og automatisering – og hvor ofte fører de til ansættelse af flere mennesker til pleje og omsorg, funderer Anders Colding-Jørgensen.

Af Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog (cand.psych.) og foredragsholder

Efter at have ledt forgæves efter ovenstående overskrift var jeg nødt til at skrive den selv. For hvor tit læser du egentlig om, at en besparelse på digitalisering eller automatisering i det offentlige fører til ansættelse af flere mennesker til pleje og omsorg?

Det burde da ellers være noget, der skete konstant. For når jeg hører politikere og embedsmænd, som arbejder med velfærdsteknologi, er det ellers det stensikre argument, der fremføres – hver eneste gang:

”Dette er ikke en spareøvelse. Vi fjerner skam ikke arbejde fra mennesker. Vi frigør tværtimod ressourcer, så der kan komme flere varme hænder.”

I dag handler automatisering for eksempel om at lade robotter foretage tunge løft på hospitaler. Det betyder, at løft fra en seng, som før krævede to personer, nu kun kræver én. Og det er da smart. For så er der jo en ansat, som umiddelbart kan lave noget andet end at løfte mennesker. Det kunne f.eks. være at tale mere med de syge.

Men hvor mange 'sparede' løft skal der mon til, før det bliver åbenlyst for sygehusdirektøren, at man kan opnå det samme som tidligere ved at fyre den ene af de to? Og kan man bebrejde hende, hvis hun gør det? Jeg er psykolog og ikke ekspert i offentlig forvaltning. Men hvis man kan få succes med at automatisere manuelle processer, vil det være som at have en pengeautomat stående på direktionsgangen. Og samtidig er regionerne typisk underlagt et blindt krav om at spare to procent i forhold til sidste års budget – hvert eneste år.

Også fra regeringens side afvises det blankt, at der er tale om en spareøvelse. De ansvarlige ministre bliver helt varme i mælet og taler om ”flere varme hænder” og ”mere velfærd”, mens de lover mere automatisering i de kommende år. Men i samme periode forventer regeringen altså at kunne levere skattelettelser. Og man kan nu engang ikke både bruge den samme automatiseringsgevinst til at skabe flere varme hænder og give skattelettelser for (jeg har lige tjekket den påstand med Lærke fra 2. klasse, og hun giver mig ret).

Det er let at være varm og humanistisk, når man taler om automatisering i teorien. Men lige så snart man sætter automatisering ind i en hård finanspolitisk kontekst, ser verden altså anderledes ud. Det er muligt, at automatisering indføres med gode intentioner, men efter en tid er intentionerne ofte glemt, og tilbage står bare, at man kan drive et sygehus med 20 procent færre ansatte. You do the math.

Og hvis regeringen anvender modellen fra f.eks. Skat, så vil de ikke engang vente med at realisere automatiseringsgevinsten, til den rent faktisk findes, men i stedet bruge den forventede gevinst som et argument for at skære i bevillinger til velfærdssektoren. Nej – den måde at regne med automatiseringsgevinster på er ikke noget, jeg finder på.

Så næste gang du hører nogen fastslå, at automatisering ikke skal skabe besparelser, men frigører ressourcer, så prøv at spørge hvordan. Svaret vil som regel være ret udsvævende og indeholde ord som ”forventer”og ”håber”. For det eneste, man med sikkerhed får ved automatisering af arbejdsopgaver, er altså – automatisering af arbejdsopgaver.

At digitalisering og automatisering fører til øgede ressourcer, som efterfølgende vil blive brugt til at give bedre livskvalitet for mennesker og ikke bare besparelser, er i bedste fald et håb eller en ægte god intention. Men i mange tilfælde er det bare god gammeldags sukker på pillen (læs: løgn). Også selvom det bare er én selv, man lyver for.

En sælger fra et stort amerikansk firma, som er på vej til Danmark med automatiseringsteknologi til sygehuse, sagde det direkte til mig: ”Vores teknologi kan bruges til at fyre folk, men det er ikke mit ansvar, hvad folk gør.”

Eller som de siger i våbenbranchen: ”Guns don’t kill people – people with moustaches kill people.”

  • Anmeld

    Eik Møller · Kommunaldirektør

    En replik til Anders Colding-Jørgensen

    Kære Anders

    At "do the math" er ikke så simpelt som du søger at gøre det til i dit indlæg. De faktiske forhold i jernindustrien (læs: den offentlige sektor) er mere komplekse. Der er ikke en en-til-en relation mellem mulige gevinster, der fremkommer af en løbende digitalisering af arbejdsgange og opgaver, og se antallet af "varme hænder" (bryder mig meget lidt om den vending i øvrigt, men det er en helt anden historie).

    Det kommunale budget er en stor pose penge, der en gang årligt af kommunalbestyrelserne prioriteres til de mangeartede gøremål og opgaver en kommune har. Heri indgår en række besparelser og omprioriteringer, der i en politisk forhandling bliver til et serviceløft nogle steder og en reduktion andre steder.

    Så digitalisering bidrager til råderum og plads til prioriteringer, men det er ikke muligt at drage den sammenligning, som du gør i dit indlæg.

    bh. Eik

  • Anmeld

    Claus Jensen

    The math IS that simple.

    Isæt når vi taler om så stort og vigtigt et område som pleje og omsorg, er regnestykket ganske ligetil. Enten får vi generelt bedre service og flere "varme hænder" ud af automatiseringen eller også gør vi ikke. "Omprioritering" og "serviceløft nogle steder og en reduktion andre steder" er uforpligtende politikerpladder. Hvis man får en net fortjeneste ud af automatisering, er det ikke et nulsum game, reduktion burde derfor slet ikke indgå i ligningen.

  • Anmeld

    Eik Mølelr · Kommunaldirektør

    Replik til Claus Jensen

    Tror jeg nøjes med et "gid verden var så simpel". På afstand giver det muligvis mening at lave de konklusioner du gør. Men fra mange års erfaring med at få disse processer til at fungere kan jeg blot sige, at der er billedet og oplevelsen en ganske anden.

  • Anmeld

    Claus Jensen

    Svar til Eik Møller

    Jeg er klar over, at administration på tæt hold ikke er så simpel og ligetil, men ikke desto mindre har man enten en overordnet politik om, at automatisering, dvs. produktivitetsforøgelse, skal bruges til serviceløft og ikke fx topskatelettelser, eller også har man ikke. Og sådan noget kan naturligvis måles på afstand, når man ser på en sektor generelt.

  • Anmeld

    Eik Møller · Kommunaldirektør

    Replik til Claus Jensen

    Kære Claus

    Jeg tror nærmere at vi ser ind i en fremtidig situation, hvor digitalisering og automatisering medvirker til, at kan vi blot fastholde nogenlunde den mængde personale vi har i dag, så er det godt gået. Presset på at sænke de samlede omkostninger alene grundet demografi er enormt. Så skal skindet holdes på næsen er digitalisering og automatisering vejen at gå. Det er meget svært at se at der samlet set kommer flere medarbejdere.

    Tak for snakken.

    bh. Eik

  • Anmeld

    Jens Jensen · Digitaliseringskonsulent

    Foragt og forsømmelse

    Eik Møller, efter to-tre replikker, nu ender blot med at bekræfte Colding-Jørgensens og Claus Jensens argumenter. Da Møller talte om "kommunernes prioritering" var det nok mod bedre vidende. Der er gået år siden der var plads til rimelig og fornuftig--frem for desperat--prioritering ude i kommunerne og regionerne. Allerede i 2008, inden finanskrisen for alvor slå igennem, havde så velhavende en kommune som Gladsaxe Omsorgs- og plejeafdeling minutiøst gennemgået deres opgaver for at se hvad der var "skal" opgaver og hvad der var "kan" opgaver. De viste sig allesammen at være "skal" opgaver.

    Ingen under. I 15 år har Christiansborg systematisk pålagt kommunerne og regionerne opgaver-herunder køb og implementering af dyr og utilpasset digitalisering--uden at pengene fulgt eller følger med. Det blev og bliver i forvejen beslaglagt af Finansministeriet. Derefter fraskriver--også systematisk--ministrene sig alt ansvar og taler hult om "den kommunale selvstyre" eller "regionernes ansvar".

    For at få enderne til at mødes føler f.eks. kommunerne sig nødt til ikke kun at "prioritere" --som det så fromt siges--men ligefrem til at bryde loven systematisk og til at sætte ikke kun velfærd men ligefrem livet på spil. Borgerne får derefter hverken den hjælp eller den forvaltning de moralsk og juridisk er berettigede til. Ingen under at borgerne mister tillid til politikerne og embedsmænd--ikke mindst når der gælder digitaliseringen.

    Colding-Jørgensen har således ret. Der er virkelig langt fra de utrættelige floskler om "plads til velfærd" til den kyniske foragt og forsømmelse som så mange nødstedte borgere reelt mødes med.

  • Anmeld

    Eik Møller · Kommunaldirektør

    Kort svar til Jens Jensen

    Kære Jens

    Så må du da læse mine svar som fanden læser biblen, når du kan nå frem til at jeg bekræfter Colding-Jørgensen og Claus Jensen argumenter.

    Dine udsagn om lovbrud må stå for din helt egen regning. Anstændigvis må kravet være at du kan dokumentere disse udsagn.

    bh. Eik

  • Anmeld

    Claus Pathuel Jensen

    For Egen Regning

    Eik Møller, det står så for din regning, at den konstant øgende produktivitet og effektivisering ved automatiseringen ikke skulle kunne følge med den demografiske udvikling, hvilket er vrøvl. Det er udelukkende et spørgsmål om politiske prioriteter, som du selv skrev, inden du vendte om introducerede den demografiske udvikling (aldring formoder jeg) som en slags lovmæssighed, der udelukker flere varme hænder.