Lizette Risgaard: Vi har prøvet disruption før

Af Lizette Risgaard

Formand for LO

Det er langt fra første gang, at vi har måtte håndtere voldsomme teknologiske omvæltninger.

Men der er behov for handling for at sikre toptunede uddannelser og et stabilt sikkerhedsnet under de medarbejdere, der skal bære os igennem forandringerne.

Når man følger debatten om disruption, kan det lyde, som om vi står med en helt ny type udfordring. Det gør vi ikke. Det har heddet noget andet tidligere, men gang på gang har vi mødt udfordringerne fra en udvikling, der blev spået til at være katastrofal for lønmodtagernes fremtid.

Den teknologiske udvikling vil påvirke og skabe muligheder for vores liv og arbejdsmarked – offentlig som privat, service som industri. Derfor bør vi nok tale om et ”Arbejdsmarked 4.0”.

Lige så markant, som computere og internettet har forandret vores virkelighed og vores muligheder allerede, så vil kunstig intelligens, selvlærende maskiner, robotter og en stigende automatisering i de kommende år betyde helt grundlæggende omvæltninger af vores tilværelse – og vores arbejdsliv.

Fordi teknologien erstatter én jobfunktion, overflødiggør den jo ikke medarbejderne.

Lizette Risgaard, formand for LO

Men den trussel, som nogen måske kan se i udviklingen, er ikke anderledes end eksempelvis den trussel, landarbejderne så i mejetærskeren, da landbruget blev industrialiseret.

Det er afgørende er, at fremtidens job bliver gode job. Revolutionen skal ikke blot handle om teknologiske "fix", den skal også bidrage til et samfund, hvor alle er rige, lige og trygge.

Vi kan vælge to veje

Vi har alle et ansvar for, at alle får gavn af udviklingen og bliver klædt på til fremtidens arbejdsmarked. Det kræver et stabilt sikkerhedsnet, et toptunet uddannelsessystem og investeringer i teknologi, forskning og innovation. Det er en vigtig del af den danske model.

Derfor er det dybt problematisk, når regeringen og andre mener, at vi bliver mere konkurrencedygtige ved at skære i sikkerhedsnettet, spare på uddannelse og øge fleksibiliteten.

Vi kan vælge to veje: Enten et ræs mod bunden, hvor lønmodtagerne med løse ansættelser kæmper om stadigt dårligere lønnede job med stadigt mindre indhold – til skade for de arbejdsgivere, der bliver mere og mere afhængige af højt specialiseret produktion. Eller et arbejdsmarked, hvor man konstant har fokus på at gøre lønmodtagerne og dermed deres arbejdsgivere dygtigere og stærkere.

Fordi teknologien erstatter én jobfunktion, overflødiggør den jo ikke medarbejderne. Tværtimod opstår der nye og typisk mere specialiserede stillinger i kølvandet på den.

Automatisering af arbejdsopgaver har gennem tiden medført mindre nedslidning af lønmodtagerne og bedre konkurrenceevne for virksomhederne. Det har givet flere ordrer i bøgerne og skabt nye job. Samtidig har en stærk fagbevægelse sikret, at gevinsterne ved automatisering er blevet oversat til lønstigninger for almindelige mennesker.

De, der har mistet deres arbejde som følge af automatisering, har fået hjælp til at finde et andet. I mellemtiden har de fået understøttelse, og mange har opdateret deres kompetencer gennem uddannelsestilbud. Det er samme tankegang, der skal gælde vores tilgang til disruption.

Danmark skal gå forrest
Syv ud af ti lønmodtagere peger på, at der skal mere efter- og videreuddannelse til. Og fire ud af ti mener ikke, at de personligt er klædt på til at klare en øget automatisering. Det kalder på handling.

Derfor skal Danmark være "first movers" i at udnytte ny teknologi. Af samme årsag foreslår LO , at det bliver mere attraktivt for særligt små og mellemstore virksomheder at investere i digitalisering.

For at få gevinst af den nye teknologi til at skabe nye produkter og gode job, kræver det, at vi får de rette kompetencer til at bruge teknologien. Det kræver, at vi i de kommende trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelsessystemet får opprioriteret en nytænkning af vores uddannelsessystem.

Og vi ved, at trygge mennesker tør! Det er også grundlaget for hele vores flexicurity-system. Derfor må politikerne stoppe med at forringe sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet, så vi tør se det muligheder, fremtiden bringer.

Vi ser frem til at diskutere og finde løsninger på den teknologiske udvikling og fremtidens job i arbejdet med Disruptionrådet og ved trepartsforhandlingerne.