Løkkes kamp for at holde på sæben

En gemytlig kop kaffe med Lizette Risgaard på Marienborg kan næppe beskyldes for at disrupte noget som helst.

Og i det hele taget er der ikke mange omvæltninger at spore i den halvfrosne morgenluft, som strækker sig fra Bagsværd Sø og rundt om statsministerens hvidkalkede embedsbolig.

Man har i de seneste uger ellers kunnet forstå, at der var en særlig årsag til, at Lars Løkke Rasmussen (V) satte sig for bordenden af regeringens nye disruptionråd. Eller partnerskab om fremtidens arbejdmarked, som man mandag morgen på Marienborg har valgt at kalde det.

Ni ministre i gruppearbejde
Hvem der skal sidde til bords med statsministeren, er endnu uvist. Måske dagens inspirationsmøde med indlagt gruppearbejde skal være med til at afklare det?

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan med fremtiden og udviklingen, at den lidt føles som en våd håndsæbe. Bedst som man tror, at man har godt fat, så glider den ud af hånden igen.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Listen over inviterede navne er lang (og kan findes i sin helhed i bunden af artiklen). Og skulle de indbudte føle trang til at læse højt af deres levnedsbeskrivelser, er der ingen tvivl om, at der hurtigt kunne gå en del tid med netop det.

Hele ni aktuelle ministre er således trukket i det pæne arbejdstøj og har taget turen til Nordsjælland. Mens ministrene gnubber skuldre ved arbejdsbordene, åbner en cykelsmed og en lokofører ballet på storskærmen ved at tale om, hvordan deres respektive fag trues af et automatiseret arbejdsmarked.

Pointen, som dagen igennem vil blive understreget igen og igen, er nemlig, at der er forandringer på vej. Forandringer, som ingen for alvor kender omfanget af, men som er uomgængelige, og som vi derfor er nødt til at beskytte vores arbejdsstyrke imod.

Løkkes greb om håndsæben
Eller som statsministeren selv udtrykker det:

“Målet er, at vi efter i dag er en smule klogere, end vi var i går.”

Tanken er ikke, at deltagerne skal træffe beslutninger. Men slå ørerne ud og lytte.

“Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan med fremtiden og udviklingen, at den lidt føles som en våd håndsæbe. Bedst som man tror, at man har godt fat, så glider den ud af hånden igen,” siger han.

Og fordi det er så afgørende, at fremtiden ikke glider os af hænde, vil Løkke personligt sørge for, at opgaven følges til dørs.

“Partnerskabet vil blive forankret i Beskæftigelsesministeriet, men jeg vil selv stille mig i spidsen for dets arbejde. Det har den simple årsag, at partnerskabet kommer til at arbejde med et af de mest afgørende spørgsmål for Danmark de kommende år. Nemlig hvordan vi bygger en bro, som giver alle muligheden for at komme forlæns ind i fremtiden,” forklarer han.

Fejllæsning af fremtiden
Mandagens ubestridte hovedtaler er grundlægger af det amerikanske Singularity University, Rob Nail.

En mand, som af flere beskyldes for at nære en blind tro på, at fremtidens teknologi rummer svaret på alle problemer. Og som også holdt hovedtalen, da statsministeren besøgte Googles stort anlagte konference om kunstig intelligens tidligere på året i Industriens Hus.

Nail forklarer, at folk ofte får fremtiden galt i halsen. Forstået sådan at man har for store forventninger til fremtiden på kort sigt, mens de langsigtede konsekvenser af den teknologiske udvikling ofte undervurderes.

Et eksempel på det første er de selvkørende biler, som mange mennesker i 1950’erne troede var lige om hjørnet, men som vi endnu mangler at se dominere det trafikale billede. Havde vi omvendt forklaret folk i 1996, at deres telefon 20 år senere kunne benyttes om fjernsyn, betalingskort og praktiserende læge, ville de have svært ved at tro os, forklarer han.

Moores uomgængelige lov
Årsagen skal finde i Moores lov. En slags teknologisk naturlov, som blev foreslået af ingeniøren Gordon Moore tilbage i 1965, og som forudså, at antallet af transistorer på en mikroprocessor ville fordobles cirka hvert andet år.

Den forudanelse har mirakuløst nok vist sig at holde stik 51 år senere. Og her finder man ifølge Rob Nail forklaringen på den teknologiske udvikling, som har ført til exponentielle forandringer ikke bare i computerindustrien, men i alle brancher, som har gavn af den eksplosive vækst i rå regnekraft.

En egentlig oversigt over, hvilke grene af samfundet, der berøres af nutidens og morgendagens teknologier, er – af flere årsager – en umulig opgave. Alligevel opremser Rob Nail fem essentielle tendenser:

• Transport af varer og mennesker overtages af droner og selvkørende transportmidler.
• Antallet af enheder forbundet til internettet eksploderer. I alt 5 milliarder enheder er i dag opkoblet Internet of Things (IoT). Et tal, som i 2020 forventes at stige til 50 milliarder.
• AI (artificial intelligence) bliver til IA (intelligent assistent). En perifær forandring, vil nogle mene, men ifølge Rob Nail dækker det over, at vi går fra at se kunstig intelligens som et alternativ til den menneskelige hjerne til at se det som et supplement. Nøglen til fremtiden er derfor at arbejde med og ikke imod maskinerne.
• Google, Facebook og en række andre aktører arbejder på at dække hele Jorden med gratis wifi i løbet af 5-10 år. Det skal ske ved at sende balloner, droner og satelitter i kredsløb om Jorden. Og vil blandt andet give verdens fattigste befolkninger adgang til gratis, internetbaseret uddannelse.
• I 2001 kostede en fuld genomsekventering 100 millioner dollars. I dag koster den cirka 1.000 dollars. Og i 2022 forventes prisen at være så lav, at man kan foretage en automatisk sekventering ved hvert træk i toilettet. Det vil skabe grundlæggende forandringer af sundhedssystemet.

Holland, Sverige og USA allerede i gang
Det er dog ikke kun i Danmark, at der er en voksende interesse i kunstig intelligens. Holland og Sverige har allerede nedsat kommissioner, som skal ruste landene til fremtidige forandringer.

Og i USA har en kommission nedsat af Barack Obama for nylig præsenteret en rapport, som på baggrund af en række høringer og analyser skal udgøre rygraden for prioriteringen af kommende indsatser.

Mandag formiddag på Marienborg afrunder Rob Nail sin taletid med at dadle regeringen for ikke at have indbudt gæster under 25 år (hvordan kan man debattere fremtiden, når fremtiden ikke er til stede). Men også at rose Løkke og co. for trods alt at være fremsynede nok til at hyre ham selv – som en slags bevis for, at man tager emnet seriøst.

Først kommer trepartsdrøftelserne
Hvad den videre proces angår, bliver Altinget og den øvrige presse bedt om at forlade seancen bedst, som gruppearbejdet går i gang.

Der er dog kun afsat 40 minutter til gruppeøvelserne, så det er begrænset, hvor langt man kan nå. Forventningen er da også, at arbejdsgruppen først nedsættes og tager hul på opgaven på den anden side af forårets trepartsdrøftelser.

Så selv om fremtiden kommer buldrende, har den altså ikke mere travlt, end at der altid er tid til en kop kaffe til.

Her er listen med deltagere på Marienborgmødet