Lys, lyd og billeder virker som en nøgle til demente

EFFEKT: DemensCentrum i Aarhus har fået urolige beboere til at slappe af og passive patienter til at vågne op uden brug af medicin. Løsningen er en stue med billeder, lyd og lys, der stimulerer de demensramte.

Kombinationen af lys, lyd og billeder i stimulistuen på DemensCenter i Aarhus har vist sig at være et særdeles virksomt hjælpemiddel for dementramte borgere.
Kombinationen af lys, lyd og billeder i stimulistuen på DemensCenter i Aarhus har vist sig at være et særdeles virksomt hjælpemiddel for dementramte borgere.Foto: DemensCentrum Aarhus
Line Jenvall

Igennem et halvt år har de demente beboere på DemensCentrum i Aarhus fået lov at sætte sig ind i en såkalt stimulistue i stedet for at tage medicin for deres passivitet, udadreagerende adfærd eller psykiske uro.

Og det lader til at virke. 

I samarbejde med forsker i aldring og demens fra VIA University College, Rikke Gregersen, har medarbejderne holdt øje med, hvordan de demente blev påvirket af billederne, lyset og lyden, der fylder stuen, og de har noteret sig bemærkelsesværdige effekter.

13 af de 14 borgere, som var meget passive, livede op, når de kom ind i stuen. 12 af de 14 borgere, som var vrede og voldsomt udadreagerende, faldt til ro, og 25 af de 30 borgere, som var plaget af både fysisk og psykisk uro, fik det bedre, når de befandt sig i stimulistuen.

Ved målrettet at fravælge de stimuli som forstyrrer borgeren i deres opmærksomhed, og samtidig skrue op for de stimuli som er gode, skaber vi et trygt og behageligt rum for borgeren.

Jeanette Jepsen
Projektleder for Stimulistuen

”Mennesker, der er udfordret på at integrere sanseindtryk; mennesker, der let bliver forvirret, opstemte eller modsat apatiske, kan have gavn af stimulistuer, der i nøje afstemt form tilbyder behagelige lyd-, syns- og berøringsindtryk. Vi har et koncept her, som har en meget positiv effekt på mange borgere, og som også tilbyder små luftlommer af rekreation, som mennesker med demens kan slappe af ved,” forklarer Rikke Gregersen, som har fulgt projektet på DemensCentrum.

Skaber et trygt og behageligt rum
I stimulistuen hænger der en 110 tommer stor skærm rammet ind af gardiner, som var den et vindue, på væggen. Den afspiller billeder og film, der både skal skabe oplevelser for de demente og få dem til at tænke tilbage på positive minder. 

Lyset i stuen kan justeres i styrke og farve afhængigt af, om det er meningen, at borgerne skal beroliges eller få ny energi. For eksempel kan det give de demente indtrykket af en gylden solopgang i et særligt program, som bliver brugt til at vække dem.

Rummet er samtidig fyldt af musik, der er nøje sammensat med tanke på rytme, gentagelser og lyde fra dyr eller naturen.

“Vi har mulighed for at skrue på alle sanserne og skræddersy et forløb ud fra det behov, som en borger har i den konkrete situation,” fortæller Jeanette Jepsen, der er ergoterapeut og projektleder for stimulistuen. Hun uddyber:

0:000:00