Når staten hjælper med at ramme hockeystaven

Efter en uges slalomgang mellem det centrale San Franciscos skyragende bygninger føles det som vaskeægte sommerferie at slentre ned ad Palo Altos hovedstrøg.

Genstridige havstrømme sørger for, at temperaturen i San Francisco sjældent klatrer over 20 grader. Og når man som gæstende dansk journalist primært har pakket kufferten med T-shirts – for det er jo sådan, at de går klædt i Silicon Valley – betyder det, at man konstant er på jagt efter den næste solstråle for ikke at troppe op til aftalerne forklædt som et bævrende espeløv.

Men tager man toget en lille time mod sydvest og hopper af i Palo Alto, kan man være heldig, at temperaturen i mellemtiden er steget hele 10 grader. Hvorvidt det er forklaringen på, at byen, der af mange anses som Silicons Valleys arnested, kan forveksles med siesta i en slumrende spansk badeby, er uvist.

Men sikkert er det, at chefen for Danmarks innovationscenter i Silicon Valley, Søren Juul Jørgensen, stadig er i motionistgevandter, da han svagt prustende møder Altinget foran sin lejlighed et stenkast fra hovedgaden. Han havde håbet, at han kunne presse en løbetur ind i programmet, men så løb tiden, og således kan Altinget uforstyrret nyde udsigten over byen fra den velvoksne tagterrasse.

Der er en god historie om Danmark. Grøn energi og bæredygtighed betyder meget i Silicon Valley, hvilket er med til at forklare, at vi kan tiltrække store datacentre fra Facebook og Apple. Men også vores designtradition og velfærdssamfundet med de mange sociale sikkerhedsmekanismer er noget, som vækker opsigt herovre.

Søren Juul Jørgensen
Chef, Danmarks innovationskontor i Silicon Valley

Fra tre til tredive ansatte
I en by, hvor en beskeden byggegrund efter sigende skulle koste op mod 20 millioner danske kroner, er det i sandhed en imponerende base, Søren Juul Jørgensen råder over. Tidligere har Jerry Yang, stifteren af Yahoo, slået sine folder på samme adresse. Og lejligheden to etager under Søren tilhørte år tilbage Elon Musk.

Men selv om Søren Juul Jørgensen, der siden 2014 har stået i spidsen for Danmarks bestræbelser i Silicon Valley, nyder embedsboligens luksus, er der en større mening med galskaben.

“Alle vil gerne være en del af Silicon Valley, så konkurrencen er hård. Det gælder naturligvis for virksomhederne, men det gælder også for de forskellige landes repræsentationer. Det er svært at differentiere sig og skille sig ud,” forklarer han efter en tiltrængt tur under bruseren.

Tre år i Silicon Valley er måske ikke alverden. Men dog længe nok til, at den 53-årige dansker har udviklet en kærlighed til det lokale baskethold Golden State Warriors. Det ses dels på den blå-gule fan-T-shirt, som han nu har iført sig. Dels på det faktum, at den tredje af syv finalekampe mod Cleveland Cavaliers kører på fjernsynet, mens lejligheden om lidt invaderes af unge iværksætter på jomfrurejse til teknologiens mekka.

Det danske center i Palo Alto blev etableret i 2006 som et forsøg på at hjælpe hjemlige virksomheder ind på det amerikanske marked. Først var de tre mand, men hurtigt voksede kompetencerne og opgaverne, og i dag er der arbejde nok til cirka 30 fuldtidsmedarbejdere.

Mustanger og Corollaer
En central opgave er at lukke Silicon Valley op for teknologiske iværksættere, der drømmer om at ramme den såkaldte hockeystav – et ofte brugt billede på markante vækstkurver – og måske en dag sælge virksomheden for et større millionbeløb. Og fordi den slags har det med at give penge i statskassen, har innovationscentret siden 2011 tilbudt et særligt forløb til de aspirerende virksomhedsejere.

Læs mere om forløbet i boksen til højre for artiklen.

Det er årsagen til, at Sørens lejlighed nu er pakket med håbefulde iværksættere, som trods en uges endeløse salgstaler formår at bevare gnisten i de godt udtjente øjne. To fyre ankommer i en knaldrød Ford Mustang, mens andre nøjes med en behersket Corolla. Men på alles visitkort står der titler som CEO, CFO, COO eller CTO.

“Det er netværk, der driver det hele her. Det er sådan, man skiller sig ud og navigerer i det kæmpe virvar af muligheder. Der er en pay it forward-kultur, som gør, at man får en chance hos de fleste. Men skal man have lov at komme igen, skal man også levere noget,” forklarer Søren Juul Jørgensen.

Efter de første år at have hjulpet virksomhederne én til én indså centret, at man for at få adgang til de helt store kanoner var nødt til at omkalfatre hjælpen til en slags bootcamp. Et træningsforløb for spirende virksomheder, som har potentialet til at vokse, men mangler kontakter til investorer og advokater samt regulær erfaring og forståelse for, hvordan man begår sig i den store verden.

“Jeg tror, at det er rigtigt, at Danmark får betydeligt mere, end vi giver. Der er en god historie om Danmark. Grøn energi og bæredygtighed betyder meget i Silicon Valley, hvilket er med til at forklare, at vi kan tiltrække store datacentre fra Facebook og Apple. Men også vores designtradition og velfærdssamfundet med de mange sociale sikkerhedsmekanismer er noget, som vækker opsigt herovre,” siger han.

Meget handler også om hårdt arbejde og økonomisk opbakning. Mens Norge og Sverige hver har to mand beskæftiget i Palo Alto, er den danske repræsentation med maj måneds udnævnelse af Casper Klynge til ny digital ambassadør vokset til 30 ansatte.

Han hjælper andre med at udleve sin tidligere drøm
En af de senest ankomne er Jakob Søderberg. Han blev efter en årrække i konsulentbranchen og et mislykket forsøg på at ramme hockeystaven i september 2016 sat til at lede arbejdet med det såkaldte Scale It-program, som er tilbuddet til de unge iværksættere, der fredag eftermiddag drikker øl på Sørens tagterrasse.

“Man sigter efter hockeysticken. Nogle rammer den, og andre rammer den ikke, og da jeg så, at vores forretning gik tilbage mod konsulentopgaverne, besluttede jeg, at det var på tide at prøve noget andet,” siger han.

Jakob Søderberg kan med rette hævde at være ekspert i Silicon Valleys erhvervsfremmende arbejde. I november 2014 var han således selv en uge i USA med sit daværende firma Arpedio, som ville have en fod ind på det amerikanske marked.

Men som drømmen om personlig succes og pludselig rigdom brast, fandt han ud af, at der var plads til ham andetsteds i økosystemet.

“Jeg er nu blevet 46 år og kan mærke, at det giver mig en tilfredsstillelse at kunne give nogle af mine erfaringer videre. Når en dansk virksomhed som Spektral, der tidligere har været del af Scale It, får en investering på 2,8 millioner dollars, er det super fedt at kunne sige, at man selv har haft en finger med i spillet,” siger han og spørger sig selv:

“Hvad får de danske skatteydere så ud af, at en virksomheder får en stor investering herovre? I udgangspunktet ikke ret meget. Men vi kan se, at mange af de virksomheder, som ender med at slå igennem i Silicon Valley, beholder udviklingsafdelingen i Danmark (det, man på fagsprog kalder Tel Aviv-modellen – opkaldt efter den israelske metropols evne til at bevare hjemlige arbejdspladser), og på den måde skaber vi arbejdspladser i Danmark ved at sikre succes i USA.”

Han vurderer, at en virksomheds chance for succes ikke kun handler om den konkrete ide. Men i lige så høj grad handler om evnen til at kunne eksekvere – altså at slå til, når chancen byder sig.

“Og det er en evne, som jeg mener, slår rigtig godt igennem i det her batch.”

Læs interviews med tre af virksomhederne i denne artikel

Bindeleddet mellem Danmark og USA
En anden relativt ny medarbejder i Silicon Valley er den danske innovationsattaché Jeppe Dørup Olesen. Ham møder Altinget et par dage tidligere under et besøg på universitetet i Berkeley.

Mens Jakob Søderberg tager sig af de håbefulde og aspirerende, er Jeppe Dørup Olesens opgave at pleje kontakten til Silicon Valleys forskningsmiljø.

Og med en række succesfulde universiteter anført af Stanford og Berkeley er der nok at holde øje med, forklarer han over en kop kaffe i en skyggefuld plet på Berkeleys enorme campus.

“Lige nu oplever vi en stor interesse fra banksektoren, som vil vide, hvilke trusler der er på vej fra Silicon Valley. Vi har også brugt en del energi på at hjælpe den danske vandsektor med at lande kontrakter med den californiske stat,” siger han.

Men selv om den type opgaver kan hævdes at være i nationens interesse, bogføres timerne reelt som konsulentarbejde. Og således tjener den danske repræsentation i Palo Alto en væsentlig del af sin løn hjem.

“Den bedste grund til at rejse til Silicon Valley er nok, at det er svært at finde ressourcerne til at skalere nye virksomheder i Danmark. Det kræver ekstremt mange penge, og dem er der adgang til her. Der er mange virksomheder, som brænder ekstremt mange penge af uden at tjene en krone,” siger han og fortsætter:

“Men når det er sagt, så er det også afgørende, at man i Silicon Valley bliver klædt på til at drive en virksomhed. Når man kommer som forsker og har fået en god ide, så ved man meget lidt om, hvordan man driver en virksomhed. Man skal have et hold. Det kan godt være, at man er teknisk ansvarlig og har opfundet en dims, men man skal have et hold omkring sig, som kan lave markedsanalyser og opsøge nye kunder, og det får man banket ind i hovedet fra første dag her.”

Læs mere om forskningssamarbejdet mellem Danmark og Silicon Valley i de kommende uger på Altinget

Morgendagen
Tilbage på tagterrassen i Palo Alto er dagen ved at gå på hæld. Golden State Warriors vandt også den tredje kamp i finaleserien og er således tæt på genvinde mesterskabet.

Lejebilerne fyldes så småt med mørbankede iværksættere, der til trods for, at det officielle program nu er slut, alle har en afgørende morgendag, som de skal hjem på hotelværelserne og forberede sig på.

Og i embedsboligen kan Søren Juul Jørgensen forberede sig på, at innovationscentret med digital ambassadør Casper Klynges ankomst i begyndelsen af september opgraderes til et generalkonsulat.

Hvilken forskel kommer det til at gøre?

“Arbejdet som innovationscenter fortsætter. Og missionen er uændret. Det giver enormt gode muligheder, at vi får en tech-ambassadør, som kan tage dialogen med virksomheder og andre interessenter og kan agere globalt. Meget af vores arbejde drejer sig om at skabe kontaktpunkter. Jo flere kontakter desto bedre muligheder, så det kan næsten kun blive bedre.”