Nu kan malariamyggen udryddes: Men er det en god idé?

Snart kan vi have set det sidste dødsfald forårsaget af malaria. Vi kan have set den sidste borrelia-infektion eller aldrig igen opleve truslen fra invasive arter. Hvis vi altså vil.

Teknologien, der gør det hele muligt, hedder Gene Drives eller CRISPR. Forskere har længe været i stand til at ændre arvemasse i naturen, men nu har de fundet ud af at lade ét bestemt gen blive dominerende – hver gang. På den måde vil genet hurtigt sprede sig, og når det gives videre fra både en hun og en han bliver afkommet ufrugtbart.

Her ses forskellen på almindelig arvemasse (øverst) og de såkaldte Gene Drives (nederst). Kilde: Peter Waldorph Design, Det Etiske Råd

På den måde kan man helt fjerne en bestemt art. Måske malaria-myggen. Eller skovflåten, der smitter mennesker med borrellia. Men kan vi tillade os at udrydde arter med risiko for at ændre hele økosystemer markant? Kan vi ændre naturen for vores egen, menneskets, skyld?  

Det dilemma har Det Etiske Råd i dag taget stilling til. Med en udtalelse, der onsdag præsenteres på Roskilde Gymnasium, fremlægger rådet bekymringer, fordele og etiske overvejelser forbundet med den nye teknologi.

For stor usikkerhed
Rådet anbefaler som udgangspunkt, at teknologien ikke tages i brug endnu. Dét selvom den potentielt kunne udrydde eksempelvis malaria, der hvert år slår i omegnen af en halv million mennesker ihjel. Men teknologien er ifølge rådet for usikker og rummer endnu for mange alvorlige risici:

”Forskerne har lige opfundet teknologien, og de kan få den til at virke under lukkede forsøg. Men der er stadig en del ting, vi er nødt til at vide bedre,” siger Gorm Greisen, der er formand i Det Etiske Råd, inden han fortsætter:

”Vi skal som internationalt samfund også have styr på, hvilke regler der skal være for brugen af teknologien. Det skal ikke bare være tilfældige, der anvender den. Der skal kontrol og godkendelsesmekanismer til.”  

Derfor anbefaler rådet, at der tages politisk stilling til Gene Drives. For selvom det ikke umiddelbart giver mening at lovgive om en grænseoverskridende teknologi, kan en stillingtagen skubbe i en given retning i det internationale samarbejde. 

En biologisk atombombe
Selvom man i Det Etiske Råd er enige om, at teknologien endnu ikke kan tages i brug, er der intern uenighed om, hvorvidt den overhovedet bør anvendes i fremtiden.

Ifølge udtalelsen mener et flertal bestående af 10 af rådets 17 medlemmer, at Gene Drives har potentiale til blive en vigtigt redskab til at fjerne skadelige arter i fremtiden. De mener, at eksempelvis udryddelsen af malaria vejer tungere, end eventuelle risici eller etiske overvejelser om indgriben i naturen. 

Et mindretal mener i rådet mener alligevel, at Gene Drives aldrig vil blive en sikker teknologi.

”Det er svært at vide, hvornår en så kompliceret teknologi er sikker. Her er tale om, at man indsætter gener, der spreder sig selv, i naturen. For mig at se er det svært at forudse de langsigtede konsekvenser,” siger Gorm Greisen, der er blandt tilhængerne af et principielt nej til Gene Drives.

Det kan ligefrem tænkes, at teknologien kan anvendes til krigsførelse eller terror. Og derfor anbefaler Det Etiske Råd i sin udtalelse, at man fortsætter med at forske på området. Om ikke andet for at kunne modarbejde et ondsindet gen. 

”Det her svarer måske til en biologisk atombombe. Fissionsenergi er også noget kunstigt skabt, som man ikke har haft i naturen før. Det giver os billig strøm, men lige pludselig fik vi en ny risikofaktor på jorden. Det kan ske igen,” siger Gorm Greisen.

Genteknologien er indtil videre primært tænkt anvendt på arter, der spreder livstruende sygdomme. Men den kan i teorien lige så vel skade mennesker:

”Spredningen sker fra den ene generation til den næste, så det vil være mest effektivt ved arter, der formerer sig hurtigt som myg, fluer, kaniner eller rotter. Men i princippet kan den bruges på alle arter inklusive mennesker,” siger Gorm Greisen.