Ny overvågningsteknologi af demente bevæger sig i juridisk gråzone
ETIK: Automatisk overvågning af demente i eget hjem viser lovende tegn, men skaber også juridiske hovedbrud i kommunerne. Et sæt fælles retningslinjer skal hjælpe kommunerne på vej.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistEt nyt teknologisk redskab gør det muligt for demensramte personer at leve længere tid i eget hjem.
Teknologien består af en diminutiv alarm, som fæstes til den demente, og som via sensorer følger vedkommendes færden i hjemmet.
Alarmen registrerer og alarmerer således automatisk pårørende og plejepersonale ved faresignaler. Det kan være, at den demente forlader hjemmet, glemmer at lukke døre eller vinduer, går fra komfuret, uden at det slukkes, eller har en faldulykke.
”Langt de fleste ældre ønsker inderligt at blive boende i deres eget hjem længst muligt, og det er en stor lettelse for pårørende og plejepersonale, når det kan foregå på en værdig måde for alle parter. Det er naturligvis også en fordel for kommunens økonomi. Så det er en ekstra bonus,” siger velfærdsteknologikonsulent i Hedensted Kommune Helle Thambo Andersen.
Juridisk gråzone
Hedensted er blandt fem kommuner, som i en periode på halvandet år tester den nye overvågningsteknologi. Projektet, som har fået navnet ’Længere hjemme sammen’, er støttet af Fonden for Velfærdsteknologi med 1,5 millioner kroner og løber frem til sommeren 2017.
Digitaliseringsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at projektet skal skabe større tryghed og social frihed for ægtefællen til en hjemmeboende borger med demens, så den demente på forsvarlig vis kan blive boende hjemme længst muligt. Desuden vil man undersøge, om den kommunale anvendelse af teknologien medfører et reduceret behov for kommunal hjemmehjælp samt lavere omkostninger ved hjælp i eget hjem sammenlignet med en plejehjemsplads.
Og skal man tro erfaringer fra Hedensted Kommune, er arbejdet indtil videre en succes. Men som det også kom frem på en konference om projektet i Aarhus tidligere på ugen er der bare ét problem: Teknologien befinder sig i en etisk gråzone.
Behov for rammer
Projektet gennemføres i samarbejde med Bamberg Consult. Og herfra udlægger stifter og seniorkonsulent Peter Bamberg problemstillingen.
”Teknologien og dataindsamling rejser spørgsmålene: hvad er overvågning, og hvornår det er overvågning? Hvad synes de demenssyge borgere om at blive ’overvåget’ på denne måde, og hvilken rolle skal kommunerne spille i forhold til at indsamle data om borgerens færden?” spørger han og fortsætter:
Projektet 'Længere hjemme sammen' skal undersøge, om et intelligent sensorbaseret alarmsystem kan være med til at aflaste ægtefæller til hjemmeboende demensramte.
Formålet med projektet er at skabe større tryghed og social frihed for ægtefællen til en hjemmeboende borger med demens, så den demente på forsvarlig vis kan blive boende hjemme længst muligt. Projektet vil også undersøge, om den kommunale anvendelse af teknologien medfører et reduceret behov for kommunal hjemmehjælp samt lavere omkostninger ved hjælp i eget hjem sammenlignet med en plejehjemsplads.
Teknologien består af forskellige sensorer, som kan overvåge kritiske områder af hjemmet. Eksempelvis komfur, seng, bad og hoveddør. Systemet underretter ægtefællen ved utilsigtede hændelser.
Projektet begyndte 1. januar 2016 og afsluttes 30. juni 2017.
Projektet har samlet fået tilskud på 1.500.000 kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi.
Projektdeltagere er Aarhus Kommune, Hedensted Kommune, Silkeborg Kommune, Viborg Kommune og Syddjurs Kommune.
