Ny rapport: Lovgivning spænder ben for digitalisering

BARRIERE: Bøvlet lovgivning står i vejen for digitaliseringen af den offentlige sektor, kritiserer Dansk IT på baggrund af ny rapport. Regeringen har netop fremlagt et udspil, som skal tage hånd om udfordringerne.

Foto: /ritzau/Sigrid Olsson
Klaus Ulrik Mortensen

Næsten hver anden offentlige virksomhed mener, at lovgivningen besværliggør digitaliseringen af den offentlige sektor.

Nogle udpeger persondataloven som synderen. Mens andre vurderer, at det er forvaltningsloven, der forhindrer dem i at digitalisere, som digitaliseres bør.

Det fremgår af den seneste udgave af rapporten “It i praksis”, som Rambøll og Dansk IT præsenterer senere onsdag.

Altinget har ikke haft mulighed for at studere hele rapporten. Men af det offentliggjorte materiale viser det sig, at den danske lovgivning ifølge de adspurgte virksomheder rummer en række udfordringer.

Fakta
"It i praksis" måler for 22. år i træk på danske private og offent­lige virksomheders udbytte og udfordringer ved anvendelsen af it og digitalisering. Rapporten er gennemført af Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT.

Undersøgelsen er foretaget blandt de 1.000 største private virksomheder i Danmark, samtlige kommuner og regioner samt statslige virksomheder. Rapporten giver desuden svar på borgernes holdning til blandt andet digital kommunikation og brugen af velfærdsteknologi. Mere end 1.000 borgere har deltaget i borgerundersøgelsen.

Kilde: Rambøll

 

Et kig på den seneste reform af kontanthjælpen viser, at der reelt blev indført 21 kontanthjælpslofter. Og ny lov om boligstøtte betød, at nogle ansøgere nu skal forholde sig til 150 siders papir om året. Her bliver vi nødt til at spørge os selv, om det er i borgernes interesse.

Rikke Hvilshøj
Adm. direktør, Dansk IT

 

“Helt overordnet er problemet, at hovedparten af lovgivningen er lavet i en analog tidsalder. Og jeg tør godt sige, at noget lovgivning stadig bliver til på samme måde. Og det er vi nødt til at lave om på,” siger administrerende direktør i Dansk IT Rikke Hvilshøj.

21 lofter over kontanthjælpen
Eksempelvis har både forvaltningsloven og persondataloven til primær formål at beskytte borgernes rettigheder. Og selv om forvaltningsloven i udgangspunktet er teknologineutral, risikerer den i sidste ende at afføde en overflod af bureaukrati.

Dokumentation

Her er de fire grundsten i regeringens udspil “Enklere regler, mindre bureaukrati - lovgivning i en digital virkelighed”.

Obligatorisk vurdering af om lovgivningen er digitaliseringsklar

Det skal være obligatorisk at vurdere om lovgivningen er digitaliseringsklar, idet den så vidt muligt overholder nedenstående seks obligatoriske principper for digitaliseringsklar lovgivning:

  • Princip 1: Lovgivningen består af enkle og klare regler
  • Princip 2: Al borger- og virksomhedskommunikation bør så vidt muligt være digital
  • Princip 3: Lovgivningen bør understøtte hel eller delvis automatisering af sagsbehandlingen, hvor det er muligt.
  • Princip 4: Begreber bør være ens, og relevante data bør så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder
  • Princip 5: Fællesoffentlige it-løsninger og standarder bør anvendes
  • Princip 6: Lovgivningen bør forebygge snyd og fejl.

Regeringen vil endvidere fastsætte en række principper for agil og fremtidssikret erhvervsrettet lovgivning, som skal gøre det lettere for virksomheder og myndigheder at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller. Principperne vil indgå i en kommende strategi for Danmarks digitale vækst.

Øget fokus på implementeringskonsekvenser:

Regeringen vil som led i indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning sætte øget fokus på, hvordan administrationen af reglerne vil fungere i praksis. Implementeringsmæssige forhold skal tydeliggøres tidligt i beslutningsprocessen, og det skal være obligatorisk at vurdere implementeringskonsekvenserne af nye lovinitiativer i:

  • Sager, som forelægges centrale regeringsudvalg
  • Ved større centrale politiske forhandlinger og reformer
  • Lovforslag.

Det bliver obligatorisk at vurdere implementeringskonsekvenser i lovforslagets bemærkninger i lighed med vurderingen af fx administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Indsatsen skal sikre, at implementeringsmæssige spørgsmål bliver grundigt belyst i hele beslutningskæden – fra det første udspil til det endelige lovforslag er vedtaget i Folketinget.

Statslig enhed for digitaliseringsklar lovgivning:

Der nedsættes en statslig enhed for digitaliseringsklar lovgivning, som skal følge op på, om implementeringskonsekvenser bliver tilstrækkeligt belyst, og om lovgivningen bliver digitaliseringsklar. Der fremsættes omtrent 200 lovforslag om året, og enheden vil særligt sætte fokus på de lovforslag, hvor implementeringskonsekvenserne er størst, eller hvor der udestår en kortlægning af konsekvenserne.

Enheden skal varetage følgende opgaver:

  • Screening af lovudkast, vurdering af implementeringskonsekvenser, samt opfølgning.
  • Udvikling og opdatering af vejledningsmateriale og understøttende værktøjer til vurdering af implementeringskonsekvenser.
  • Vejledning til ministerier vedr. digitaliseringsklar lovgivning.

Revision af eksisterende lovgivning:

Regeringen vil løbende udføre revision af relevante lovområder for at sikre, at lovgivningen er digitaliseringsklar. Ved væsentlige ændringer i eksisterende lovgivning bør det altid overvejes, om der skal foretages en mere grundlæggende revision af hovedloven for at gøre den digitaliseringsklar. På sigt vil den eksisterende lovgivning altså gradvist blive revideret, så den bliver digitaliseringsklar.










0:000:00