Professor: Lad os kaste nogle millioner efter blockchain

TEKNOLOGI: Danmark bør udnytte, at man er klar til at tage blockchain i brug, som kan revolutionere flere områder, mener CBS-institutleder. Innovationsministeren er afventende, men ser muligheder i teknologien.

Blockchain-teknologien bliver allerede brugt i forbindelse med bitcoin. Men den har potentiale til at blive brugt på mange andre områder også.
Blockchain-teknologien bliver allerede brugt i forbindelse med bitcoin. Men den har potentiale til at blive brugt på mange andre områder også.Foto: Wikimedia Commons
Henrik Axel Lynge Buchter

Det skorter ikke med svulstige beskrivelser, når blockchain-teknologiens potentiale skal udpensles.

Teknologien kan ændre verden. Blockchain kan være det næste internet, og World Economic Forum anslår, at ti procent af verdens BNP i 2027 vil blive lagret ved hjælp af teknologien.

Blot for at nævne et par af de mange forudsigelser om blockchain.

Men de betegnelser er faktisk ikke for overdrevet. I hvert fald ikke, hvis man skal tro institutleder ved IT Management på CBS, professor Jan Damsgaard.

"Det synes jeg godt, man kan sige. Det vil glide ind ved siden af de andre internetteknologier og blive en af dem, man bare kommer til at benytte sig af," siger Damsgaard, der er udnævnt som digital vismand af ATV, Akademiet for Tekniske Videnskaber.

"Teknologien vil få en kæmpestor betydning inden for de steder, hvor man har haft problemer med at autentificere, hvad der er rigtigt og forkert. Der vil man i fremtiden bare bruge blockchain i stedet for," siger han.

Blockchain kan ifølge ham ændre fundamentalt på alt lige fra bankerne til underskrivelsen af et skøde.

Potentiale er med andre ord let at forstå. Det er straks noget andet, hvis man rent faktisk vil forstå, hvordan en blockchain fungerer.

En "block" til "chainen"
Blockchain er en teknologi, der fjerner alle mellemled i en handling, så det kun er de personer, der rent faktisk har noget at gøre med handlingen, der er en del af den.

0:000:00