Rapport fra en verden hvor ingen behøver at frygte arbejdsløshed

En ung fyr med fuldskæg og wienerbrødet krummende ud over Star Wars-sweatshirten lod til at have fanget pointen med arrangementet.

“Gad vide, om jeg møder min kommende arbejdsgiver, hvis jeg bliver siddende her. Som i lige her,” spurgte han sin sidemand i DTU’s kantine i Lyngby.

Og selv om ironien var til at føle på, var der alligevel noget om snakken.

Drømmer man i 2017 om at få råd til villa, vovse og Volvo, er et eksamensbevis fra DTU ikke det værste udgangspunkt. Og har man endda en dyb forståelse af fremtidens teknologi, kan man med god samvittighed sjufte kontingentet til arbejdsløshedskassen.

Det kan lyde skræmmende, men vi har brug for jer til at fortælle verden, at teknologien kan forbedre vores liv. Fortælle at den ikke stjæler vores job, men befrier os fra det hårde arbejde og skaber nye og mere spændende job.

Søren Pind (V)
Uddannelses- og forskningsminister

Topmøde med nørdeappel
Torsdag slår DTU for anden dag i træk dørene op til sit første High Tech Summit. Et teknologisk topmøde med forventeligt 3.000 deltagere samt 200 startups fra mere end 40 forskellige lande, som er sat i stævne med topforskere, studerende, iværksættere, udviklere og investorer.

Nørdefaktoren er maxet helt ud: Man kunne således onsdag formiddag blive klogere på “post quantum cryptography”, mens torsdagens program inkluderer en tech talk om “combined colorimetric and gravimetric CMUT censor for detection of phenylacetone”.

Når jeg for 10 år siden spurgte de studerende, hvad de skulle lave, så talte de om vellønnede job i store virksomheder. Nu handler det snarere om at realisere sig selv og gøre en forskel for samfundet.

Jan Madsen
Vicedirektør, DTU Compute

Javel.

Man kunne også nøjes med at lytte til rektor Anders Overgaard Bjarklevs betragtninger om, at formålet med arrangementet er at “hjælpe Danmark til at udleve sit fulde digitale potentiale”.

Kunsten at spotte en trend
Og for at forstå, hvad det sidste egentlig betyder, tog Altinget onsdag en snak med professor og vicedirektør på DTU Compute Jan Madsen. Han er motoren bag topmødet og spiller desuden en central rolle i oprettelsen af den danske udgave af Singularity University.

“Jeg ser en udvikling, som følger to spor. Digitalisering med opsamling og behandling af data gennem kunstig intelligens fylder mere og mere. Men samtidig ser vi, at de nye teknologier åbner helt nye verdener inden for eksempelvis biologi med genetisk modificering, som vi først nu er ved at forstå. Og hvordan de sidste muligheder kan omsættes til gavn for samfundet og erhvervslivet er noget af det, som vi sammen skal blive klogere på,” forklarer han i en stille afkrog på DTU.

“Det lyder måske flosklet, men jeg mener ikke, at samfundet og erhvervslivet skal ses som to forskellige størrelser. Hvis vi fokuserer for meget på forretningerne, risikerer vi at sande til i den klassiske industrielle tankegang, hvor alting skal være større, hurtigere og bedre. Målet er ikke at tjene penge. Det er naturligvis en positiv gevinst. Men det handler om at forbedre samfundet,” siger han.

Jan Madsen taler om værdien af at spotte den næste trend. Den næste smartphone. Eller streamingteknologi, som vendte bunden i vejret på musik- og filmindustrien. Og for at det kan ske, er man nødt til at blande folk på kryds og tværs.

“Målsætningen er at skabe en alternativ platform. Normalt afholder man industrimesser, hvor leverandører sælger til kunder. Og videnskabelige konferencer, hvor forskerne taler sammen inden for faggrænserne. Her prøver vi at blande det hele sammen og forhåbentlig udvide folks horisont.”

Pinds personlige teknologioprør
En person, der ofte har været nødsaget til at udvide sin politiske horisont, er uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). Han holdt på hovedscenen en kort tale om håb og farer ved ny teknologi.

“Moderne teknologi ændrer måden, som vi opfatter information på. Måden vi shopper, spiser, rejser, dater. Potentialet i teknologierne er nok til at tage pusten fra én, men kan også skabe angst. For nylig lavede jeg mit eget oprør ved at slette min Facebook-konto. Jeg havde sværere ved at koncentrere mig og læse bøger,” forklarede han.

Og for at undgå at flere som Søren Pind i fremtiden skal ende med at se specifikke teknologier som fjender frem for venner, er det ifølge ministeren afgørende, at de unge kræfter går forrest på området.

“Folk som jer, der forstår potentialet i fremtidens teknologi, har en særlig opgave. Vi har brug for jer som opinionsdannere. Det kan lyde skræmmende, men vi har brug for jer til at fortælle verden, at teknologien kan forbedre vores liv. Fortælle at den ikke stjæler vores job, men befrier os fra det hårde arbejde og skaber nye og mere spændende job,” sagde han.

Verden åbner sig til sidst
En sådan ambassadør er Mette Bybjerg Brock. Hastigt på vej til at blive maskiningeniør med speciale i fysik og nanoteknologi. Og desuden formand for Polyteknisk Forening, som er navnet på de studerendes sammenslutning på DTU.

“I starten af studiet lever mange studerende i en boble. Men når det lakker mod enden, bliver man igen opmærksom på samfundet. Hovedfokus er på at finde et job. Men det handler også om at kigge på, hvilke virksomheder der findes, og om man kan stå inde for det, de laver,” forklarer hun.

Hun håber, at arrangementer som det såkaldte High Tech Summit kan få de studerende til at se ud over de tekniske kompetencer og få øjnene op for erhvervslivet og samfundet. Det ville dog være at lyve at beskrive DTU som en samfundsvidenskabelig diskussionsklub, forklarer hun.

“Det sker da, at vi diskuterer forskellige emner på studiet. Men fokus er meget på det faglige,” siger Mette Bybjerg Brock.

Penge er ikke alt
Og det faktum lader ikke til at overraske vicedirektør på DTU Compute Jan Madsen. DTU er af gode årsager et fagligt tungt studie. Men han ser alligevel, at der sker en væsentlig udvikling med de studerendes drivkraft.

“Nogle gange kan man godt få indtrykket af, at det hele handler om, at de unge bare skal ud af studiet og stifte deres egen virksomhed og tjene masser af penge. Men jeg ser faktisk en modsat tendens. Når jeg for 10 år siden spurgte de studerende, hvad de skulle lave, så talte de om vellønnede job i store virksomheder. Nu handler det snarere om at realisere sig selv og gøre en forskel for samfundet,” siger han og fortsætter:

“Vi kan ikke bare sidde i vores lille boks og lave teknologi og sige, at så må samfundet overveje, hvad der efterfølgende skal ske. Der er vi nødt til som forskere at tage ansvar for udviklingen.”

Og når vi taler om ansvar, mener Jan Madsen, at det er afgørende at finde den rette balance mellem simple fremskrivninger og science fiction.

“Man skal finde en passende mellemvej, som gør det interessant og relevant for folk at diskutere teknologien. Her er vi som forskere nødt til at komme ud af vores comfort zone og turde tegne nogle scenarier for, hvad den teknologiske udvikling peger hen imod. Nogle gange er det netop det, at man italesætter en udvikling, der får den til at ske.”