Robotterne kommer: Flere danskere er begejstrede end skræmte

MÅLING: En tredjedel af danskerne glæder sig over, hvad ny teknologi kan betyde for deres arbejdsliv. Strukturerne på arbejdsmarkedet er på plads for at håndtere den nødvendige omstilling, lyder det fra en forsker.

Foto: Edgar Su/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Der er dobbelt så mange danskere, der er begejstrede over robotter og ny teknologi på arbejdsmarkedet, som der er bekymrede.

32 procent glæder sig således over udviklingen, mens 15 procent er nervøse for, at det kan få negative konsekvenser for deres arbejdsliv.

Det viser en meningsmåling, som Norstat har lavet for Altinget.

”Jeg havde nok tippet, at fordelingen havde været omvendt. Det er spændende, at det trods alt kun er 15 procent, som er skeptiske i forhold til udviklingen. Selvom det stadig er en stor portion mennesker,” siger Kasper Støy.

Det er fornuftigt at starte en debat om teknologier, som står lige foran os, som selvkørende biler.

Kasper Støy
Professor, IT-Universitetet

Han er professor i robotteknologi ved IT-Universitetet. Ifølge ham har de nye teknologier det til fælles, at de laves for at hjælpe folk.

”Om det er robotarme, væskehåndteringsrobotter, selvkørende biler eller systemer for kunstig intelligens, er de lavet for at understøtte det arbejde, der foregår. På det ekstreme niveau kan nogen miste deres arbejde, men det mere almindelige vil være, at nogle af de kedelige elementer bliver gjort nemmere,” siger Kasper Støy.

Artiklen fortsætter under grafen.

Digitale danskere
Alligevel er 15 procent altså nervøse for, hvad deres indtog kommer til at betyde.

Anna Ilsøe, lektor ved FAOS på Københavns Universitet med speciale i digitale arbejdsmarkeder, tror, at retorikken i den offentlige debat kan få folk til at blive nervøse.

”I medierne fylder diskussionen om, hvor mange arbejdspladser, der forsvinder som følge af ny teknologi, noget mere end den diskussion, der handler om, hvilke arbejdspladser der vil vokse frem,” siger hun.

Anna Ilsøe pointerer dog, at ikke alle adspurgte er i arbejde. Derfor vil nogle have svaret rent ud fra deres holdning, mens andre bygger deres svar fra konkrete erfaringer fra arbejdspladsen.

Det er formentlig en del af forklaringen på, at så mange enten ikke tænker over udviklingen, eller svarer ’ved ikke’.

Når danskerne føler mere begejstring end frygt, kan det ifølge Anna Ilsøe skyldes, at vi er vant til at udnytte digitaliseringens muligheder med eksempelvis nethandel og kommunikation med det offentlige.

”Mange danskere er digitale i forvejen. Sammen med de øvrige nordiske lande ligger vi højt på indekset over, hvor digitaliseret befolkningen er,” siger hun.

Klar til omstilling
Kasper Støy fra IT-Universitetet understreger, at det er et scenarie i den fjerne fremtid, at alle job kan klares af robotter. Han mener, man bør tage fat der, hvor den teknologiske udvikling er nået længst.

”Det er fornuftigt at starte en debat om teknologier, som står lige foran os, som selvkørende biler. Der kunne man godt sætte sig ned og tænke over, hvad det kan komme til at betyde,” siger professoren.

Strategien skal blandt andet tage højde for, om arbejdere i overflødiggjorte stillinger skal uddannes på ny, eller om der opstår job til dem andre steder. Disruptionsrådet er et oplagt forum til at tage initiativ, mener Kasper Støy.

”Det er den måde, det giver mening for mig. Der er en bred samling af interesser, der kan vurdere og tænke over nye teknologier. Hvis de får input fra fagfolk, er det ikke noget dumt setup,” siger han.

Anna Ilsøe mener, at strukturerne på det danske arbejdsmarked er på plads i forhold til at tilpasse sig udviklingen. Vi har veludviklet uddannelsessystem og er gode til at bruge efteruddannelse.

Men man er nødt til at kigge på, om indholdet af uddannelserne er det rigtige.

”Efteruddannelse i forbindelse med digitalisering handler ikke kun om kompetencer inden for it. Nogle af de nye jobtyper kommer til at skabe efterspørgsel for andre kompetencer,” siger Anna Ilsøe.

Hun nævner som eksempel, at øget e-handel skaber behov for at kunne kommunikere til et internationalt publikum.

DF-vælgere mest bekymrede
Folketingets næststørste parti repræsenterer de mest skeptiske vælgere. 22 procent af Dansk Folkepartis vælgere svarer således, at de er nervøse for udviklingen. Det er den samme andel af DF-vælgere, som ser positivt på robotter og ny teknologi.

Venstres vælgere er omvendt de mindst skeptiske. Otte procent af statsministerpartiets støtter svarer i målingen, at de frygter for konsekvenserne af udviklingen.

Ifølge Kasper Støy er der det naturligt, at ansatte i forskellige brancher ser forskelligt på tingene.

”Der er selvfølgelig forskel på at sidde som funktionær på et kontor og så at have et ufaglært arbejde. Der slår det hårdere at blive arbejdsløs,” siger robotforskeren.

Udviklingen er dog svær at spå om, fortæller Anna Ilsøe. Det spiller også sammen med den øvrige udvikling på arbejdsmarkedet.

”Det faste fuldtidsjob er under opbrud. Kombineret med digitaliseringens muligheder skaber det tvivl om, hvor arbejdsmarkedet bevæger sig hen. Men vi kan ikke sige med sikkerhed, hvor mange job vil der vil forsvinde inden for 10 eller 20 år,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Ilsøe

Professor, Vive, lektor, FAOS, Københavns Universitet
cand.scient.soc (Københavns Uni. 2005), ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 2010)

Kasper Støy

Professor, IT University of Copenhagen, bestyrelsesmedlem, Flow Robotics
M.Sc. i datalogi og fysik (Aarhus Uni. 1999), ph.d. i datateknologi (Syddansk Uni. 2003)

0:000:00