Tanker om en fremtid til gavn for alle

MILLIARDER: To ministre tog imod Digitalt Vækstpanels anbefalinger til en gunstig fremtid. Nu skal først disruptionrådet og siden regeringen selv tygge på teksten. Og til efteråret kommer der så en strategi for en fremtid, som helst skulle være til gavn for alle.

Foto: Uffe Weng/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Halvvejs gennem regeringens digitale forår er det på sin plads med en kort status.

Meget er blevet sagt og skrevet om regeringens digitale iver siden slutningen af november, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) flankeret af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) trådte frem for pressen på Marienborg.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har jagtet brændende platforme. Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) har tegnet konturerne til sin stort anlagte sammenhængsreform. Og i sidste uge annoncerede Løkke langt om længe, hvem der skal sidde til højbords i det såkaldet disruptionråd.

Ambitiøst og diffust 
Tirsdag kunne regeringen så sætte endnu et hak på dosmersedlen, da Digitalt Vækstpanel med Niels B. Christiansen i spidsen fremlagde 33 anbefalinger i Dansk Metals domicil i Sydhavnen.

Man kan godt frygte, at jobbet forsvinder i den form, som det har i dag. Men man bør som dansker – hvis vi ellers formår at gribe bolden rigtigt – være relativ tillidsfuld over for, at så har jeg et andet job, hvis jeg er villig til at opkvalificere mig eller lavet noget andet.

Niels B. Christiansen
Formand, Digitalt Vækstpanel

Målet er lige så ambitiøst som det er diffust: Danmark skal være digital frontløber, men vel at mærke uden at tabe de svageste på gulvet.

“Alle borgere skal have del i gevinsterne ved digitalisering,” som det også hedder i en af rapportens tre målsætninger. Og netop det at undgå at skære samfundet over på midten er afgørende for at bemyndige politikerne med den nødvendige handlekraft, forklarede Niels B. Christiansen i Dansk Metals kantine et voksent stenkast fra motorvejen.

“Vi tror på, at det at få de bekymrede med er adgangsbilletten til, at politikerne kan agere hurtigt nok. Hvis det bliver en polariseret situation med vindere og tabere, tror vi ikke på, at det er godt for den politiske proces,” sagde han og fortsatte:

“Man kan godt frygte, at jobbet forsvinder i den form, som det har i dag. Men man bør som dansker – hvis vi ellers formår at gribe bolden rigtigt – være relativ tillidsfuld over for, at så har jeg et andet job, hvis jeg er villig til at opkvalificere mig eller lavet noget andet.”

Det går for langsomt i Danmark
Panelet, der blev nedsat i juni 2016 som Produktionspanel 4.0, men undervejs skiftede navn for at tilpasse sig regeringens voksende digitale ambitioner, har delt de 33 anbefalinger op i fire kategorier:

Dokumentation

Medlemmerne af Digitalt Vækstpanel: 

  • Niels B. Christiansen, koncernchef, Danfoss (formand)
  • Anne-Lise Høg Lejre, direktør for produktion, Teknologisk Institut
  • Brian Gottorp Jeppesen, direktør, Mjølner Informatics 
  • Camilla Ley Valentin, CCO og Co-founder, Queue-it 
  • Charlotte Lundblad, adm. direktør og HR direktør, DXC Technology Danmark 
  • Claus Jensen, formand, CO-industri 
  • Enrico Krog Iversen, bestyrelsesmedlem og investor 
  • Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet 
  • Jacob Himmelstrup, adm. direktør, Nærenergi Danmark 
  • Jais Valeur, direktør, Danish Crown 
  • Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand, A.P. Møller - Mærsk 
  • Line Rix, Partner, 1508 A/S 
  • Mads Andersen, næstformand, CO-industri 
  • Peder Holk Nielsen, koncernchef, Novozymes 
  • Peter Friis, direktør, Google Nordeuropa.

0:000:00