Teknologisk buffet styrker ånden men gør intet for økonomien

HJÆLPEMIDLER: Forsøg med at give 15 familier fri adgang til teknologiske hjælpemidler viste Odense Kommune, at der findes en virkelighed uden for ergoterapeuternes skøn. Men ikke noget, der giver penge i kassen.

Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Nogle gange kan lykken være et godt gammeldags projekt.

Et projekt af typen, som ikke forventes at bidrage med økonomiske gevinster. Og hvor mantraet om evige effektiviseringer for en sjælden gangs skyld er skubbet i baggrunden.

I gamle dage blev der lavet masser af den slags projekter i de danske kommuner. Men så kom finanskrisen og med den en bevidsthed om, at skattekronerne ikke skulle spredes ud over den offentlige sektor som mælkebøttefnug i vinden.

Modpol til økonomiske rationaler
Og dermed ikke sagt, at det er, hvad der er sket med Odense Kommunes seneste velfærdsteknologiske ekskurs – “Min hverdag med teknologi” – som i begyndelsen af 2017 er blevet afsluttet, evalueret og efterfølgende forlænget.

Men som Morten Hoff, som er chef for kommunens center for velfærdsteknologi og digitalisering, selv formulerer det, så er det "fedt indimellem at lave et projekt, som har en mere afsøgende tilgang".

“I Odense har mange projekter været drevet ud fra ønsket om et økonomisk potentiale. Det gjaldt om at gøre det bedre, men absolut også billigere. Og det giver altså nogle andre muligheder, når man kan tillade sig at bruge 1,5-2 millioner kroner på et projekt, hvor vi ikke i udgangspunktet skal finde en effektivisering og se efterfølgende se, hvad det giver af resultater,” siger han.

Fri adgang til teknologi
Men tilbage til det konkrete projekt. Morten Hoff og kollegerne rekrutterede i efteråret 2015 15 familier, som fik fri adgang til det kommunale kartotek over hjælpemidler.

Og med fri adgang menes der virkelig fri adgang. Fysisk foregik det i den udstillingslejlighed, som kommunen i samarbejde med konsulentfirmaet Public Intelligence havde indrettet tæt ved Rosengårdscentret i det sydlige Odense.

Her kunne den handicappede i selskab med familien prøve kræfter med alt fra automatiske vasketoiletter og kugleveste til specialdesignet bestik og robotplæneklippere. Fandt man noget, man kunne lide, fik man det med hjem på prøve, og tre måneder senere kom man så tilbage til lejligheden og fik lov at afprøve et sæt nye teknologier.

Dokumentation

Odense Kommune har samlet erfaringer med at give borgerne frit valg til teknologier i fem punkter:

Borgeren som ekspert i eget liv

  • Ansvar: Det var naturligt for borgerne at have styringen, de tog den og var meget bevidste om, hvad de havde behov for.
  • Livskvalitet: Projektet understøttede borgernes ønske om, i videst mulig udstrækning, at leve et selvstændigt liv på egne præmisser, hvilket førte til bedre indsigt, øget selvhjulpenhed, motivation og ansvar.

Familietilgangen

  • Roller: Roller ændrede sig både hos terapeuter og i familier.
  • Netværk: Der er både ressourcer og udfordringer i at inddrage borgerens netværk
  • Helhed: Der er behov for at se borgeren som et sammensat system, hvor det også kan være den pårørende der har behov for et hjælpemiddel for at systemet fungerer.

Tilgængelighed

  • Små hjælpemidler: 10 ud af 15 borgere valgte hjælpemidler der kan karakteriseres som små hjælpemidler – nogle valgte ét, andre valgte mange.
  • Lån/afprøvning: Hvis tilgængeligheden af teknologi skal øges, er det vigtigt at borgere, personale og institutioner i højere grad kan låne og afprøve teknologi.
  • Virksomhedssamarbejde: Rehabiliteringsrådgiverne fik udvidet deres viden om teknologierne, og leverandørerne kunne tilpasse produkterne i øjeblikket på baggrund af borgernes ønsker og terapeuternes faglige viden.

Rehabiliteringspotentiale

  • At kunne selv: Oplevelsen af selvstændighed var af stor værdi for borgerne – der var et gennemgående ønske om at reducere eller udskyde behovet for hjælp i hjemmet. Der blev rekrutteret en del borgere til allerede implementerede teknologier.
  • Nye løsninger: Træningsredskaber i hjemmet bidrager til rehabilitering

Læring i forbindelse med samarbejde

  • Samarbejde med borger: En mere anerkendende tilgang til borgeren, udfordrede faglighed og roller, men styrkede samarbejdet.
  • Systemet: Faglighed vs ”systemterapeut” – når fagligheden blev sat i spil blev der mulighed for at skabe et bedre match mellem borger og teknologi.
  • Faglighed: Opdateret viden om teknologier opfordrede til at udfordre den faglige komfortzone.

0:000:00