Ti år med velfærdsteknologi: Får vi nogensinde forløst potentialet?

Der var en tid før robotstøvsugere, automatiserede toiletter, spiserobotter og tablets på plejehjemmene.

Dengang man stadig talte om hjælpemidler og primært havde fokus på at gøre livet lettere for seniorerne.

Men for omkring 10 år siden tog den teknologiske udvikling i hjælpemiddelindustrien fart. Og da det samtidig stod klart, at demografiske forskydninger udfordrede fremtidige arbejdsstyrkers evne til at tage kvalificeret hånd om de ældre borgere, var tiden moden til et paradigmeskifte.

“Vi mener at kunne fastslå, at begrebet velfærdsteknologi første gang blev brugt i september 2007. Grunden til, at man begynder at tale om velfærdsteknologi på netop det tidspunkt, er den dobbelte demografiske udfordring med store og stigende generationer af ældre med behov for pleje og sygdomsbehandling og små generationer af unge,” forklarer chef for Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Jørgen Løkkegaard.

Velfærdsteknologien fylder rundt
Og står Teknologisk Instituts historiegravning til troende, betyder det, at velfærdsteknologien næste måned kan fejre sin første runde fødselsdag.

Det har fået instituttet til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse af danske kommuners anvendelse af teknologien. Og i undersøgelsen peger over 90 procent af de adspurgte på, at velfærdsteknologi har afgørende betydning for at fastholde det kommunale velfærdsniveau i kommunerne.

Når man laver en business case på det økonomiske potentiale, så må man nødvendigvis medregne udgifter til ny teknologi samt implementering og kompetenceudvikling. Det andet er en måde at få et potentiale til at se større ud, end det i virkeligheden er.

Jørgen Lykkegaard
Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi

“Det viser, at velfærdsteknologi stadig spiller en væsentlig rolle for kommunernes bestræbelser på – med færre ressourcer og flere borgere – at kunne levere den samme velfærd. Her er velfærdsteknologier blandt andet med til at effektivisere personalets arbejdsgange og øge borgernes livskvalitet og grad af selvhjulpenhed,” siger Jørgen Løkkegaard og fortsætter:

“Når velfærdsteknologi bliver implementeret og brugt korrekt, uanset om slutbrugeren er medarbejder eller borger, så er resultatet, at der bliver frigivet ressourcer i de respektive kommuner, som kan bruges på andet.”

Uforløste potentialer
Men resultaterne viser samtidig, at teknologierne er langt fra at realisere deres højt besungne potentiale.