Om  
Søren Sünksen

Organisation bag nordsjællandsk storhospital ansætter ny økonomichef

Nyt Hospital Nordsjælland, der frem mod 2021 skal klargøre regionens nye storhospital, har ansat Søren Sünksen som ny økonomichef. Han kommer fra en konsulentstilling i Deloitte.

Anders Redder

Projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland, der har ansvaret for at bygge Nordsjællands kommende storhospital, har ansat Søren Sünksen som ny økonomichef. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

40-årige Søren Sünksen er uddannet cand.polit. og har tidligere været økonomichef i Københavns Kommune. Senest har han været ansat i Deloittes konsulentafdeling. 

Den nye økonomichef håber at levere et nordsjællandsk sygehus i højeste kvalitet: 

"Udfordringen er, at økonomi- og risikostyre sig igennem et så komplekst byggeri uden at gå på kompromis med kvaliteten i løsningerne. Samtidig skal vi også sikre, at vi ved indvielsen står med et driftssikkert og effektivt hospital, hvor vi med en mindre driftsbevilling skal kunne levere højere kvalitet og højere produktivitet," siger han i pressemeddelelsen. 

Ifølge Nyt Hospital Nordsjælland tiltræder Søren Sünksen i stillingen som økonomichef med øjeblikkelig virkning. Hospitalet ventes at stå færdigt i 2021.

0:000:00