Udflytning tvinger Geodatastyrelsen til at ansætte briter

REKRUTTERING: Efter udflytning til Aalborg har Geodatastyrelsen ansat fire briter til at producere grønlandske søkort. Regeringen bør i sin kommende udflytning være varsom med at udflytte for specialiseret arbejdskraft, mener ingeniørforeningen IDA.

Udflytning af Geodatastyrelsen har forsinket Danmarks nye søkort til Grønland. Søkortet på fotoet er fra en dansk flådestation.
Udflytning af Geodatastyrelsen har forsinket Danmarks nye søkort til Grønland. Søkortet på fotoet er fra en dansk flådestation.Foto: /ritzau/Thomas Yde
Sine Riis Lund

Det er jo lidt grotesk, at man skal investere en masse ressourcer i at få folk hertil fra udlandet og vi samtidig ikke kan levere de søkort til grønlænderne, som vi har lovet dem.

Christian Juhl (EL)
Grønlandsordfører

Det er ikke et problem i sig selv at flytte mere specialiserede arbejdspladser, det er bare vanskeligere. Og tværtimod vil jeg sige, at der er mange af de her indspiste afdelinger, som kun har glæde af at se på tingene med friske øjne.

Thomas Danielsen
Venstres ordfører for landdistrikter og øer

Engelske og nordjyske gloser florerer side om side i en af Geodatastyrelsens nye afdelinger i Aalborg.

Siden styrelsen i januar 2016 blev bedt om at udflytte afdelingen, der producerer grønlandske søkort, har man ansat 12 nye medarbejdere. Fire af dem er hyret i Storbritannien.

Det viser et svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til Grønlandsudvalget.

0:000:00