Dansk Erhverv: Vi mangler fokus på lovkvalitet

Af Morten Jarlbæk Pedersen
Politisk konsulent, ph.d.-stipendiat, Dansk Erhverv

68. Så mange gange er kildeskatloven blevet ændret i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2016. Loven, der regulerer almindelige borgeres indkomstskat, er altså blevet ændret næsten syv gange om året de seneste ti år.

Det er et tegn på, at lovgivningsprocessen i Danmark går hurtigt. Og ofte for hurtigt. Hastigheden er sat så kraftigt i vejret, at der i dag er en markant risiko for, at lovforslagene ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdede, når de vedtages. Men hastigheden er blot ét eksempel på, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på kvalitet i lovgivningen i Danmark:

Den øgede brug af samlelove, hvor lovforslag af meget forskellig art bundtes til ét, gør entydig stillingtagen og tilstrækkelig grundig behandling praktisk talt umulig for både politikere og interessenter.

Den stigende brug af delegeret lovgivningsmagt, der giver ministre ret til at udstede regler for borgere og virksomheder uden tilstrækkelig systematisk kvalitetskontrol af disse regler.

Høringsinstitutionen, der har håndgribelige udfordringer, både hvad angår informationsmaterialet til høringsparter og borgere, høringsfristerne og den reelle lydhørhed.

Den øgede brug af samlelove, hvor lovforslag af meget forskellig art bundtes til ét, gør entydig stillingtagen og tilstrækkelig grundig behandling praktisk talt umulig for både politikere og interessenter.

Morten Jarlbæk Pedersen
Politisk konsulent, ph.d.-stipendiat, Dansk Erhverv

Og det nærmest fuldkomne fravær af evalueringsklausuler i vedtaget lovgivning. Brugen af klausuler kan blandt andet medvirke til efterkontrol af hastelovgivning.

Ingen fælles forståelse af kvalitet
Alt dette skyldes manglen på en samlet forståelse for, hvad lovkvalitet faktisk indebærer og forudsætter. I en netop publiceret forskningsartikel i det internationale tidsskrift "European Journal of Law Reform" viser jeg, er der i dag ikke en ordentlig udviklet forståelse for, hvad lovkvalitet egentlig er. Hverken blandt politikere, embedsfolk eller i den akademiske verden.

Der findes i dag kun få eksempler af reelle kvalitetsanalyser af lovgivning. Det på trods af, at lovkvalitet er omdrejningspunkter for både høringer, virksomhedsforum, konsekvensanalyser, det europæiske REFIT-program, det hjemlige implementeringsråd, Erhvervsstyrelsens "Team Effektiv Regulering" og mange andre instanser.

Behov for radikal nytænkning
Hvad skal der så til? Ét sted at begynde er at erkende problemets størrelse. Lovkvalitet er nemlig ikke blot et spørgsmål om regelforenkling og bedre vilkår for virksomhederne i Danmark. Lovkvalitet handler nemlig om den virkning, som lovgivning har på dagligdagen for almindelige mennesker og virksomheder.

Om lovene hænger sammen med den praktiske virkelighed, de skal regulere. Og om reglerne i det hele taget er til at forstå og anvende af almindelige mennesker. Det er derfor et spørgsmål om retssikkerhed. Om legitimitet. Om folks tillid til, at politikere og embedsfolk leverer brugbare løsninger på dagligdagens problemer frem for blot bøvl og utilsigtede konsekvenser.

Derefter er der behov for at gøre kvaliteten af vores lovgivning til en central politisk prioritet. Vi har brug for et langt større og mere vedvarende fokus på lovkvalitet, og det fordrer radikal nytænkning.

Skal vi have et permanent og uafhængigt lovkvalitetsagentur, der styrer konsekvensanalyser og høringsproces? Skal der oprettes en særlig ministeriel portefølje for dette område? Skal man indføre en tværgående målsætning, som man tidligere har haft med regelforenkling? Kan man nøjes med at udstede et par cirkulærer?

Mulighederne er mange – men det er udfordringerne så afgjort også!