Debat

Genitor: Det forsvundne ansvar i Skat

DEBAT: Skatteministeriets nye matrixorganisering vil ikke løse problemerne i Skat. Matrixorganisering gør det svært at placere ansvar, den udløser mange konflikter, og den kræver lang indkøring, skriver Tina Overgaard og Henning Meldgaard, partnere i Genitor. 

Der kan være mange fordele ved en matrixorganisering, men tydeliggørelse af, hvor ansvaret er placeret, er ikke en af dem, skriver Tina Overgaard og Henning Meldgaard. 
Der kan være mange fordele ved en matrixorganisering, men tydeliggørelse af, hvor ansvaret er placeret, er ikke en af dem, skriver Tina Overgaard og Henning Meldgaard. 
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Overgaard og Henning Meldgaard Nielsen
Partnere i Genitor

Der har de seneste år været en række dårlige sager i Skat. Sagerne har et omfang, så man helt glemmer alt det, der er gået godt i Skat. Og sagerne har et omfang, hvor det politiske pres for at gøre noget radikalt er blevet så stort, at man nu har besluttet at organisere skatteforvaltningen på en helt ny måde.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har udtalt, at han vil gøre det klart, hvem der har ansvaret for hvad – særligt på ledelsesniveau. ”Det har jeg brug for som minister”, siger han.

Nu laver man så en organisering, hvor det tidligere Skat deles op i syv nye styrelser: Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Forenklings- og Udviklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.  

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Fordele og ulemper ved matrixorganisering
Altså fem fagstyrelser, der skal løse hver deres kerneopgave på indtægtssiden af den offentlige sektor, og to styrelser, som varetager tværgående opgaver som eksempelvis drift, vedligeholdelse og udvikling af IT-systemer og fællesfunktioner som HR, indkøb og bygninger for de fem andre styrelser. Det ligner et nyt skatteforvaltningssystem, der er organiseret efter et matrix-princip.

Der kan være mange fordele ved en matrixorganisering, men tydeliggørelse af, hvor ansvaret er placeret, er ikke en af dem. Matrixorganisering er ikke problemfri.

En matrixorganisering gør det svært at placere ansvar, den udløser mange konflikter, og den kræver lang indkøring. En matrixorganisering lyder umiddelbart ikke som dét, der er behov for, skatteforvaltningens nuværende situation taget i betragtning.

Tina Overgaard og Henning Meldgaard
Partnere i Genitor

Det står – om ikke på side 1 – så bogstavelig talt på side 48 i Bakka & Fivelsdals grundbog i organisationsteori, at en ulempe ved matrixorganiseringen er, at den gør det svært at lokalisere ansvar.

Antag, at et nyt IT-system til ejendomsvurdering kuldsejler i Vurderingsstyrelsen, hvem har så ansvaret for det? Er det direktøren for Vurderingsstyrelsen eller er det direktøren for Forenklings- og Udviklingsstyrelsen? Der er to involverede styrelsesdirektører - gad vide om de oplever, at de selv har 1/3 af ansvaret?

Eller er det departementschefen, som alle styrelsesdirektørerne refererer til, der har ansvaret? Han får i givet fald rigtig travlt med at koordinere mellem de syv nye styrelsesdirektører (hvortil kommer de to allerede eksisterende organisationer Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden).

En anden ulempe ved matrixorganisationen er, at den typisk udløser mange konflikter.

Problematisk at placere et ansvar
Antag at Administrations- og Servicestyrelsen udvikler nyt HR-system, og antag at Motorstyrelsen hellere vil bruge et andet system. Hvem har så kompetence til at beslutte, at Administrations- og Servicestyrelsens nye system skal anvendes i Motorstyrelsen? Er det direktøren for Administrations- og Servicestyrelsen, eller er det direktøren for Motorstyrelsen? Eller er det departementschefen? Og hvordan placerer man ansvaret, hvis systemet kører af sporet? Hvem af de tre melder sig mon?

En tredje ulempe er, at en matrixorganisering typisk kræver en lang indkøringsperiode på grund af kompleksiteten med de overlappende linjer.

Skatteministeriet skriver i en pjece om den nye organisering, at den i sig selv ikke løser skatteforvaltningens udfordringer. Det tror vi på! En matrixorganisering gør det svært at placere ansvar, den udløser mange konflikter, og den kræver lang indkøring. En matrixorganisering lyder umiddelbart ikke som dét, der er behov for, skatteforvaltningens nuværende situation taget i betragtning.

Det kan godt være, at den nye skatteforvaltning kommer til at virke, men det er næppe på grund af den nye organisering.

Det kan godt være, at det ikke er lykkedes at placere et ansvar for de mange dårlige sager, der har været i Skat de seneste år. Men er det sikkert, at det er på grund af et strukturelt problem?

Rejser mange spørgsmål
P.s. Den nye organisering af skatteforvaltningen rejser et mere generelt spørgsmål: Hvis de enkelte ministerier laver deres egne nye tværgående styrelser, der skal varetage IT-opgaver og HR-opgaver, hvad er så konsekvensen for Digitaliseringsstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet? Og hvordan bidrager dette i givet fald til den mere sammenhængende offentlig sektor, som innovationsminister Sophie Løhde arbejder for med sammenhængsreformen?

Bakke & Fivelsdals grundbog, der hedder Organisationsteori er ved at være gammel. Vi har 2. udgave, der er fra 1994. Den forekommer stadig aktuel.

.....

Tina Overgaard er 56 år og Henning Meldgaard er 55 år. Sammen med Jens Marcussen har de for snart fire år siden stiftet konsulenthuset Genitor, der arbejder med lederudvikling og lederrekruttering. Før dette har de i mange år været konsulentkollegaer i Mercuri Urval. De har alle en baggrund fra den offentlige sektor, der også sammen med organisationsverdenen er deres væsentligste kunder i Genitor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Meldgaard

Partner, Genitor
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 1989)

0:000:00