København præget af silotænkning

VIDENDELING: København har mindre samspil mellem forvaltningerne sammenlignet med byerne Rotterdam, Barcelona og Edinburgh.

Sine Riis Lund

Der er ingen tvivl om, at der er en dominerende silostruktur i København, og her kan vi se, at én af de måder, hvor der i høj grad bliver delt viden blandt forvaltningerne, faktisk er via den eksterne kommunikation.

Lykke Margot Ricard
Adjunkt, Roskilde Universitet

Mange ansatte i Københavns Kommune vender kun sjældent blikket mod de øvrige forvaltninger. Således er der 42 procent, der aldrig eller kun sjældent arbejder på tværs af forvaltningerne i kommunen. I Edinburgh, Rotterdam og Barcelona gælder det henholdsvis 15, 17 og 21 procent af de ansatte.

Sådan lyder vurderingen fra de adspurgte i en rundspørge blandt de fire kommuner, som er lavet af Roskilde Universitet i et samarbejde med forskere fra Holland, Spanien og Australien. I København har 123 ud af 364 topledere i kommunen svaret på spørgsmålet. Rundspørgen er led i en bredere rapport, der i samarbejde med EU-Kommissionen forsøger at finde veje til mere social innovation i byer.

“Der er ingen tvivl om, at der er en dominerende silostruktur i København, og her kan vi se, at én af de måder, hvor der i høj grad bliver delt viden blandt forvaltningerne, faktisk er via den eksterne kommunikation,” siger Lykke Margot Ricard, der står bag den danske del af undersøgelsen, og som er adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00