Debat

Peter Loft: Ledelseskommissionen bør behandle de rigtige spørgsmål

DEBAT: En ledelseskommission er en god ide, men regeringen skal spørge sig selv, hvilke kompetencer, man egentligt ønsker, de offentlige ledere skal besidde, skriver Peter Loft, Kommunaldirektør, Bornholms Kommune. 

Jo mere man snakker om ledelse og fokuserer på de særlige problemer, der er knyttet til at være leder, jo mindre beskæftiger man sig med de faktuelle forhold, skriver Peter Loft. 
Jo mere man snakker om ledelse og fokuserer på de særlige problemer, der er knyttet til at være leder, jo mindre beskæftiger man sig med de faktuelle forhold, skriver Peter Loft. Foto: ARTE Booking
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med nedsættelsen af en ledelseskommission ønsker regeringen at fremme den gode ledelse i det offentlige. Der er altid god grund til at se, om man kan forbedre på tingene; så med den nuværende stærke interesse for vilkårene for at udøve ledelse i den offentlige sektor er det givetvis et godt initiativ, som de færreste kan være modstandere af. Lidt vanskeligere bliver det, når det skal afgøres, hvad der er god offentlig ledelse.

Regeringen skriver selv i kommissoriet for ledelseskommissionen, at gode ledere sætter retning for medarbejderne samt skaber god dialog om kerneopgaverne og om udvikling af fagligheden.

Det siges videre, at lederne i de politiske ledede virksomheder ”skal handle i dilemmafyldte situationer, udvise mod og handlekraft, tage svære beslutninger, foretage prioriteringer og skabe resultater for borgerne under omskiftelige vilkår. Det lykkes kun, når lederne er virkelig kompetente”. Det svære spørgsmål er, kompetente til hvad?

Udvikling mellem yderpunkter
Som ofte set i den offentlige sektor har der været en udvikling mellem to ret ekstreme yderpunkter. Tidligere var der en tendens til at udpege strengt fagligt betonede ledere, der var dybt inde i den pågældende offentlige virksomheds konkrete, faglige og tekniske løsninger; ledere, som derfor sjældent havde noget videre blik for, hvordan virksomheden generelt fungerede.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Opmærksomheden og indsigten var ikke rettet imod effektivitet, økonomi og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. I konsekvens af disse styringsmæssige mangler er tendensen ændret til, at der nu udpeges ledere med stor ledelsesmæssig indsigt, men sjældent med nogen særlig viden om den konkrete virksomhed, de leder.

New Public Management og tilsvarende styringsprincipper har gjort det muligt at udøve ledelse, på grundlag af en række mere eller mindre generelle økonomiske og effektmæssige parametre, uden nævneværdig fokus på og indsigt i virksomhedens faglige produktion.

Spørgsmålet er, om man ikke snarere skulle se på, om de offentlige ledere besidder den faglighed, der er nødvendig, for at de kan lede organisationen på tilstrækkelig kyndig vis.

Peter Loft
Kommunaldirektør, Bornholms Kommune

Den gyldne middelvej
Dette har ført til mål, som ofte skævvrider organisationen, idet medarbejdere og ledere strækker sig langt for at nå målene, og i konsekvens heraf nedprioriterer væsentlige, men sværere målbare forhold, som den generalist-indstillede ledelse ikke har nogen særlig sans for eller egentlig interesse i.

En anden konsekvens er det bureaukrati, som den omfangsrige måleindsats fører til. Tid, der så går fra den egentlige opgavevaretagelse. Når man ser opslag på ledige chefstillinger i det offentlige, er det fortsat absolut en sjældenhed, at der lægges vægt på faglig indsigt inden for det pågældende område.

Derimod er det stort set uden undtagelse, at det kræves, at man kan udvise politisk tæft; at man besidder stor innovationskraft, og at man forstår at kommunikere over for offentligheden. Der er ikke noget heri, der tyder på, at det er dialog om kerneopgaven eller udvikling af fagligheden, der interesserer.

Nu skal ledelseskommissionen så søge at finde noget, som måske kan tjene som en gylden middelvej mellem disse yderpunkter.

Stille de rigtige spørgsmål
Som sagt er der givetvis god grund til at se på dette forhold. Problemet er imidlertid, at man ofte, når man beskæftiger sig med ledelse og ledelsesmæssige forhold, bliver endnu mere abstrakt og bevæger sig endnu længere væk fra en løsning på de problemer, som blokerer for en hensigtsmæssig varetagelse af de hensyn, som borgerne med en vis ret kunne ønske tilgodeset.

Ledelse bliver en disciplin i sig selv – løsrevet fra den opgave, lederen gerne skulle stå i spidsen for at løse. Jo mere man snakker om ledelse og fokuserer på de særlige problemer, der er knyttet til at være leder, jo mindre beskæftiger man sig med de faktuelle forhold, som den pågældende offentlige virksomhed beskæftiger sig med.

Spørgsmålet er, om man ikke snarere skulle se på, om de offentlige ledere besidder den faglighed, der er nødvendig, for at de kan lede organisationen på tilstrækkelig kyndig vis. Derfor er det væsentlige spørgsmål for mig at se, hvad det egentlig er for en kompetence, man ønsker at de offentlige ledere skal være i besiddelse af.

Jeg håber, at ledelseskommissionen starter med at bearbejde dette spørgsmål.

.....

Peter Loft er 59 år. Han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1980, og blev i samme år ansat i Skatteministeriet. Han blev departementschef i Skatteministeriet 1993. Han blev hjemsendt i 2012. Peter Loft er Kommunaldirektør i Bornholms regionskommune og adjungeret professor på CBS. Peter Loft har udgivet bøgerne "Behøver det at være så indviklet" (2015) og "Hvem har ansvaret" (2016), sidstnævnte sammen med Jørgen Rosted.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Loft

Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00