Pressechef kritiseret for at politisere på Twitter

GRÅZONE: Ordveksling på Twitter fik finansordfører til at true en pressechef med at gå til Folketingets Præsidium, hvorefter pressechefen trak sig. Sagen aktualiserer et behov for klarere regler for embedsmænd på de sociale medier, mener juraprofessor.

Man bør lave klarere regler for embedsmænds muligheder for at kommunikere og fungere på de sociale medier, mener professor i forvaltningsret, Michael Gøtze. 
Man bør lave klarere regler for embedsmænds muligheder for at kommunikere og fungere på de sociale medier, mener professor i forvaltningsret, Michael Gøtze. Foto: Colorbox
Sine Riis Lund

“Giv gerne dokumentation for din påstand @BennyEngelbrecht.”

Indholdet af denne kommentar på Twitter vakte ikke i sig selv opsigt. Det usædvanlige bestod i, at afsenderen på tweetet var pressechefen i Erhvervsministeriet.

Tweetet fik en skarp modreaktion fra den socialdemokratiske finansordfører.

“Du er embedsmand ansat af Erhvervsministeriet. Din adfærd er grænseoverskridende og kan kun betragtes som politiserende,” skrev Benny Engelbrecht og pointerer i et andet tweet, at “dette må håndteres af FTs præsidium”.

Hvis jeg var pressechef for et ministerium i dag, så ville jeg efterlyse klarere retningslinjer for, hvordan vi kunne bruge de sociale medier.

Jesper Langergaard
Tidligere pressechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Dialogen opstod, efter Benny Engelbrecht havde kommenteret på en artikel fra det amerikanske medie Bloomberg, hvor erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) blev taget til indtægt for at ville lave en “socioøkonomisk revolution” og for at ville gøre op med danskernes “velfærdsafhængighed”.

Erhvervsministeriet mente ikke, at Brian Mikkelsen tilnærmelsesvis havde brugt de udtryk over for journalisten, mens Benny Engelbrecht fastholdt ordvalget med begrundelsen, at journalisten over for ham havde bekræftet, at der var dækning for artiklens indhold.

Man burde lave et klarere og mere nutidigt regelsæt om, hvordan man kommunikerer og fungerer som embedsmand på de sociale medier, hvor hurtighed og kant er en del af kommunikationen.

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret, Københavns Universitet

Opkald forsoner
Benny Engelbrecht slog græs, da Twitter-kommentarerne føg frem og tilbage. Han besluttede sig for at ringe til Erhvervsministeriets departementschef og gøre opmærksom på, hvad han betragtede som en principiel problemstilling.

Så vidt kom det dog aldrig. Pressechef René Gyldensten ringede selv finansordføreren op, hvorefter han gav en undskyldning på Twitter.

"Jeg beklager og trækker min kommentar tilbage," skrev René Gyldensten til Benny Engelbrecht 3. september.

Derfor forfulgte Benny Engelbrecht ikke sagen yderligere.

Han håber dog, at sagen kan være med til at starte en mere principiel diskussion om de presseansatte, og hvor grænserne går for henholdsvis de neutrale embedsmænd og de særlige rådgivere.

“Jeg mener, det rejser et behov for en debat, som jeg håber vil opstå i den kommende tid. For eksempel er der jo stadig flere af de ansatte i ministeriernes kommunikationsafdelinger, der kommer med en fortid fra partierne, og det kan give nogle udfordringer med, hvornår man er det ene og andet,” siger han.

For eksempel har René Gyldensten, der ikke har ønsket at kommentere Twitter-episoden, en fortid med syv år som presserådgiver for Konservative på Christiansborg.

Behov for klarere regler
Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Michael Gøtze, ser ikke pressechefens handling som et klart brud på juraen på området, men mener, at sagen er interessant på det principielle plan.

Michael Gøtze mener, at en embedsmand generelt bør være varsom med en så offensiv og personrettet form for dialog med en politisk modstander. Samtidig illustrerer sagen efter professorens opfattelse, at der er behov for klarere retningslinjer.

“I dag er reglerne ret uklare om, hvordan man skal agere som embedsmand, og hvornår man træder ud af den saglige embedsmandsrolle og bliver rent politisk aktør,” siger han.

Pressechefer er, modsat de særlige rådgivere, omfattet af de samme regler som almindelige embedsmænd. Derfor skal de overholde de velkendte begreber såsom sandhed, faglighed og partipolitisk neutralitet.

Trods en markant udvikling i kommunikationskanalerne, så er juraen på området som den altid har været.

“Man kan sige, at juraen primært vedrører en verden af i går. Man burde lave et klarere og mere nutidigt regelsæt om, hvordan man kommunikerer og fungerer som embedsmand på de sociale medier, hvor hurtighed og kant er en del af kommunikationen,” siger Michael Gøtze.

Slettede sin Twitter-konto
Tidligere pressechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Jesper Langergaard havde personligt gerne set nogle klarere retningslinjer.

“Hvis jeg var pressechef for et ministerium i dag, så ville jeg efterlyse klarere retningslinjer for, hvordan vi kunne bruge de sociale medier, fordi meget af kommunikationen jo foregår her i dag og i et helt andet tempo end tidligere,” siger Jesper Langergaard, der sidste år skiftede til en stilling som direktør for Danske Universiteter.

Han valgte som pressechef slet ikke at skrive på de sociale medier for ikke at blive beskyldt for at politisere. I stedet var det typisk den særlige rådgiver, der reagerede disse steder.

Tidligere pressechef Michael Jannerup havde den samme tilgang til rollen.

Han skiftede i 2010 fra et job på Berlingske Tidende til en stilling som presse- og kommunikationschef i Kulturministeriet.

“Jeg lukkede faktisk min Twitter-konto, fordi jeg ikke mente, at jeg skulle ud at mene noget om politik i den periode, hvor jeg havde en kontrakt som embedsmand,” siger Michael Jannerup, der siden 2015 har været redaktør hos Gyldendal.

Kulturministeriet havde derimod en Twitter-konto, hvor man fulgte med.

“Det kan godt være en svær balance, når man i ministeriet kan se, at ens historie løber løbsk på de sociale medier. Det kunne være en journalist, der havde læst nogle tal forkert, men så gjorde vi typisk det, at vi taggede os ind i tråden og skrev de rette tal ind, så folk i det mindste havde mulighed for at tjekke tallene,” siger han.

Gode eksempler findes
Benny Engelbrecht mener sådan set, at det kunne være befriende, hvis flere embedsmænd benyttede sig af de sociale medier til at kommunikere neutralt indhold ud.

“Man kan sagtens finde rigtig gode eksempler på, at man også som neutral embedsmand kan bruge sociale medier på en konstruktiv måde, hvor det bliver sobert og nøgternt, uden det bliver kedeligt,” siger han.

Som gode eksempler nævner han direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, og direktør for DMI, Marianne Thyrring.

“Men ser man på departementerne isoleret set, så lader deres kommunikation og anvendelse af de her medier en hel del tilbage at ønske,” siger Benny Engelbrecht.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Jesper Langergaard

Direktør, Danske Universiteter
MA i European Studies (University of Bradford 1991), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Michael Jannerup

PR- og pressechef, Det Kongelige Teater
cand.mag. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 2004)

0:000:00