Roller under forandring i kommunerne

Af Pia Gjellerup
Leder af Center for Offentlig Innovation og tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem og minister

Der har været en utrolig stærk fokus på relationen mellem ministrene og deres nærmeste embedsmænd. Den er næret af fejl eller andre problemer, herunder ministrenes tidsmæssigt stadigt mere klemte opgave, som dem, der går forrest i analysen af samfundets problemer og udviklingsmuligheder – i skabelsen af politik.

Imens er der i mange kommuner ved at ske en ændring af både politikernes og embedsmændenes rolle. Drivkraften er en udtalt vilje til at inddrage borgernes ressourcer. Ikke bare, fordi det er godt at trække på fleres kræfter i en tid med stram økonomi, men også fordi disse kræfter repræsenterer en indsigt og mulig medleven, som kan give opgaveløsninger en ekstra kvalitet.

Kommuner inddrager borgerne tidligere
Udviklingen har fået sit eget ord – lidt kunstigt oversat fra engelsk: Samskabelse. Men indholdet er nu godt nok. Ideen er at inddrage de interesserede borgere i det politiske udviklingsarbejde lang tid før, det normalt er blevet gjort. Vi har en efterhånden lang tradition for høring af borgerne – enten i form af brede møder eller i form af skriftlige processer. Karakteristisk for den form er, at der præsenteres løsninger på dette eller hint problem, som ofte bliver udsat for kritik. Mange af de kritiske borgere har følt, at det har været umuligt at rokke meget ved de løsninger, der er blevet præsenteret. Mange kræfter er blevet brugt, men det er frustrationen, der er blevet tilbage.

Nogle borgmestre og hele byråd har i de seneste år prøvet at gøre noget andet. De har vovet at inddrage borgerne, når problemerne skal defineres. Så kommer løsningerne bagefter. Det er et meget tidligere tidspunkt end normalt. Hidtil har prioriteringen og definitionen af problemerne været et spørgsmål, som de folkevalgte har påtaget sig som opgave med fyldig inspiration og rådgivning fra medarbejdere fra forvaltning og institutioner.

Modige lokale politikere
Der er tale om processer, hvor borgerne får mulighed for at følge med, at få grundig viden, og at arbejde med alternativerne, før løsningerne formes. Det er et stort arbejde. Det er det for de valgte politikere, hvoraf det kun er borgmesteren, der er lønnet for et fuldtidsarbejde. Det er det for de embedsmænd og øvrige medarbejdere, som ikke er så vant til at drøfte politik direkte med borgerne, og det er det også for de deltagende borgere, for der er en del at sætte sig ind i og at forholde sig til.

Selv om det ikke lyder dramatisk, er det en stor ændring af måden at skabe politiske beslutninger på. Gængse krav til og opfattelser af embedsmændenes opgaver vil blive udfordret. Der bliver behov for nye overvejelser om grænserne for den nye rolle som embedsmand.

Pia Gjellerup
Forhenværende socialdemokratisk folketingsmedlem og minister

Men det giver en større kvalitet i processen. Og ganske ofte også en større tilfredshed med de resultater, der kommer ud af anstrengelserne. Det kan man imidlertid ikke være sikker på, når man åbner beslutningsprocessen. Det kunne være mest trygt at gøre, som man plejer. Det giver mindre arbejde, som sagtens kan være rigeligt. Og man har styr på tingene i et større omfang. Derfor er det modigt, at der er borgmestre og menige byrådsmedlemmer, der satser kræfterne og det trygge og tilvante på mulighederne for at få skabt nogle bedre resultater sammen med borgerne.

Roller under forandring
Der er mange roller, der forandres i en sådan proces. Politikerne, som i forvejen er vant til at stå for skud, vover sig nu ud i processer, hvor de slet ikke har svarene endnu. De må i sagens natur overdrage en del af mødevirksomheden med borgerne til embedsmændene, for ellers rækker timerne overhovedet ikke. Det betyder, at embedsmændene også kommer i en noget uvant rolle. De er der, hvor de skal lægge tingene frem for andre end deres politiske chefer, og de kan opleve, at de bliver opfattet som politiske, selv om det er deres faglige indsigt, der bidrages med.

Politikerne slipper altså taget i opgaven med at definere problemer og at præsentere løsninger, fordi det kommer til at ske sammen med borgerne. Og midt i dette arbejde står så embedsmænd og øvrige medarbejdere og spiller deres viden ind til både politikere og borgere. Selv om det ikke lyder dramatisk, er det en stor ændring af måden at skabe politiske beslutninger på. Gængse krav til og opfattelser af embedsmændenes opgaver vil blive udfordret. Der bliver behov for nye overvejelser om grænserne for den nye rolle som embedsmand.

Demokratiet under udvikling
Ændringerne varsler et nyt kapitel i vores demokrati. Den vidende og deltagende borger vil genvinde en positiv plads i den demokratiske udvikling, hvor den enkelte borgers aktivitet ikke længere sættes i spil inden for de politiske partiers rammer. Det betyder, at der også for de politiske partier bliver en ny opgave med at finde en langt mere livskraftig rolle end at være massebevægelse uden masse. Også på dette felt er der nye toner fra det lokalpolitiske landskab, som efter kommunalreformen af nogle var spået en svækkelse, men som kan vise sig at rumme en styrke, som bryder med vante forestillinger om lokaldemokrati.

Held og lykke til de kommuner, lokalpolitikere, embedsmænd, partier og borgere, der er ved at afprøve nogle meget spændende svar om udviklingen af vores demokrati.

Læs tidligere klummer fra Pia Gjellerup
Det er gode svar, der mangler – ikke hurtige
Virkelighed frem for underholdning