Claus Hjort udnævner nye chefer til Forsvaret

Flotilleadmiral Torben Mikkelsen er blevet udnævnt til kontreadmiral og ny chef Marinestaben, og oberst Anders Rex er blevet udnævnt til generalmajor og ny chef for Flyverstaben.

Katrine Falk Lønstrup

Efter indstilling fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er to nye chefer blevet udnævnt til Forsvarsministeriets koncern.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Flotilleadmiral Torben Mikkelsen er blevet udnævnt til kontreadmiral og tiltræder som chef for Marinestaben i Værnsfælles Forsvarskommando 1. juni 2017. 54-årige Torben Mikkelsen kommer fra en stilling som chef for Søværnets Taktiske Stab og afløser kontreadmiral Frank Trojahn, der i stedet skal være chef for Udviklings- og Koordinationsstaben i Værnfælles Forsvarskommando.

Oberst Anders Rex er derudover blevet udnævnt til generalmajor og tiltræder som chef for Flyverstaben i Værnsfælles Forsvarskommando 1. november 2017, hvor han afløser Max Arthur Lund Thorsø Nielsen, der er blevet udnævnt til ny viceforsvarschef. 47-årige Anders Rex kommer fra en stilling som chef for Fighter Wing Skrydstrup.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00