Alle vil have Junckers milliarder
EU-KICKSTART: Industrien, landbruget og energisektoren har store forventninger til EU-Kommissionens nye investeringsplan, der har som mål at pumpe 2350 milliarder kr. ind i den europæiske økonomi. Den danske EU-kommissær ser dog ikke Danmark som et oplagt sted for EU-milliarderne.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, føjede onsdag betegnelsen EFSI (European Fund for Strategic Investment) til leksikonet over kryptiske EU-forkortelser.
Det skete, da han afslørede sin 2350 milliarder kr. store investeringsplan med samme navn over for Europa-Parlamentet. Fonden skal være med til at kickstarte den europæiske økonomi, som gennem de sidste syv år har kæmpet med at få nervøse private investorer til at hente penge op af lommen til energi-, transport-, bredbånds-, uddannelses- og forskningsprojekter.
Den nye EFSI-fond lægger lidt over 150 milliarder kr. ud i risikovillig kapital, i håbet om at det vil tiltrække interesserede til at spytte penge i nye projekter. Mens mange kritisk gransker den højere matematik i de finansielle kunstgreb, der skal få EU-pengene til over de næste tre år at blive 15 gange mere værd, er der optimisme hos de danske aktører i de brancher, der står til at blive tilgodeset.
Bredbånd på landet og mere mad
Landbrug & Fødevarer kalder det ”utroligt positivt” og peger straks på, at Unionen burde udnytte sin beliggenhed i et ”klimatisk smørhul” til at investere i mere fødevareproduktion. Men organisationen vejrer også morgenluft, hvad angår udbredelse af bredbånd til afsidesliggende egne, styrkelse af transportnetværk, energiinfrastruktur og styrkelse af den såkaldte avancerede bioøkonomi.
Digital infrastruktur
Energiinfrastruktur
Transportinfrastruktur
Uddannelse
Forskning Innovation
Fremme af beskæftigelse gennem understøttelse af små og mellemstore virksomheder
Bæredygtighedsprojekter
Eksempler
En ekspertgruppe nedsat af EU-Kommissionen og den Europæiske Investeringsbank peger på energirenovering af offentlige bygninger, opgradering af skolefaciliteter, investering i vandinfrastruktur som for eksempel rensningsanlæg, bedre jernbaneinfrastruktur, bedre transportinfrastruktur over grænserne, tredjegenerations-biobrændstofsraffinaderier, opstilling af ladestationer til elbiler og adgang til lufthavne som mulige investeringsprojekter.
”Danmark er førende på bioteknologi og har en meget stærk fødevareklynge, så der er et fantastisk dansk potentiale for at blive et bioøkonomisk vækstcenter, der udvikler nye teknologier og værdikæder. Vi har biomassen til rådighed og kan derfor rykke hurtigt, for eksempel hvis der investeres i bioraffineringsanlæg,” siger direktør Lone Saaby.
Også Dansk Energi ser muligheder i pengene.
”Vi er glade for, at Juncker i sin præsentation understregede, at energi vil være en af nøgleprioriteterne, når der skal udvælges projekter. Vi har i Europa et investeringsefterslæb både på distributionsnettet, altså landeveje og biveje, og på transmissionsnettet; elmotorvejene. Vi skal have sat fart på den udvikling. Her håber vi, at investeringspakken kommer i spil,” lyder det fra Dansk Energis vicedirektør, Anders Stouge.
En havnetunnel, tak
Hos Dansk Byggeri ser cheføkonom Bo Sandberg også muligheder.
”Men for at planen for alvor kan blive rullet ud og få direkte effekt i Danmark, er det afgørende, at vi har investeringsprojekter at byde ind med herhjemme,” skriver han i en pressemeddelelse, hvor han peger på planen om at bygge en havnetunnel i København som en oplagt kandidat.
