Arbejdspladser en overset faktor i Nordsødebat

For det andet er arbejdspladserne en central debat, fordi de skaber en stor samfundsværdi. Dels i form af direkte og indirekte personskatter, som er omkring 3.2 milliarder kroner årligt – og dels ved at de virksomheder, de er ansat i, skaber vækst i det danske samfund.

Martin Peter Næsby
Administrerende direktør, Olie Gas Danmark

Af Martin Peter Næsby
Administrerende direktør, Olie Gas Danmark

Når talen falder på statens interesse i Nordsøen, kan man få det indtryk, at skatteprovenuets størrelse er det eneste af betydning for den fortsatte aktivitet. Skatten er selvfølgelig interessant. Sidste år bidrog olie- og gassektoren med 30 milliarder kroner alene i direkte skatter og afgifter. Det svarer til de samlede udgifter til samtlige videregående uddannelser. Det er mange penge!

Men i langt højere grad, end det er tilfældet, burde antallet af arbejdspladser tilsvarende have en central placering i debatten.

Historisk højt aktivitetsniveau
Der er 15.000 arbejdspladser i olie- og gassektoren. 1.700 mennesker er ansat i selve indvindingsindustrien, og de øvrige 13.300 er beskæftiget i leverandør- og servicevirksomhederne – mange med for eksempel rådgivende ingeniørvirksomhed, udvikling af højteknologi eller opgradering af rigge. For hver arbejdsplads i olieselskaberne genereres der således 8 arbejdspladser i leverandør- og serviceindustrien – og de arbejdspladser er afgørende af flere grunde.

For det første alene på grund af deres antal. Ledighed er en af samfundets store udfordringer lige nu. På et tidspunkt hvor der er både dansk og international lavkonjunktur og massefyringer i en række brancher, er der omvendt i olie- og gasbranchen stigende efterspørgsel på arbejdskraft som følge af det historisk høje aktivitetsniveau. Branchen mangler arbejdskraft med tekniske kompetencer på alle niveauer - fra ingeniører til håndværkere med de rette kompetencer.

For det andet er arbejdspladserne en central debat, fordi de skaber en stor samfundsværdi. Dels i form af direkte og indirekte personskatter, som er omkring 3.2 milliarder kroner årligt, og dels ved at de virksomheder, de er ansat i, skaber vækst i det danske samfund.

Udfordringen er at gøre det attraktivt 
Den danske undergrund er relativt svær at indvinde olie fra - i modsætning til for eksempel Norge, hvor olien ligger i en blødere undergrund. Lidt forsimplet er den danske indvindingsgrad derfor også noget lavere – og produktionsomkostningen højere. Udfordringen i Danmark har været at gøre det attraktivt for olieselskaberne at investere og producere i Danmark på trods af undergrundens beskaffenhed – blandt andet ved at gøre alle produktionsled så omkostningseffektive som muligt.

Den udfordring har en række danske virksomheder i den danske leverandørindustri kunne imødekomme meget dygtigt. Det betyder, at vi i dag har en dansk leverandør- og serviceindustri, som er ekstremt konkurrencedygtige på det globale marked, og som har en væsentlig andel af deres marked uden for Danmark. Det gælder for eksempel for ingeniørvirksomheder som Rambøll Olie & Gas og leverandører af højteknologi som Welltec.

Det er svært at forestille sig, at det ville være gået lige så godt uden erfaring fra den danske olie- og gasindustri. Nordsøen handler derfor ikke kun om skatter og afgifter. Nordsøen handler også om den værdi, arbejdspladser, dansk konkurrenceevne og eksport kan bidrage med i mange år frem.