Bendtsen: Energisanktioner kan blive nødvendige

Der er ingen tvivl om, at manges øjne vil hvile på de europæiske statsledere, når de torsdag og fredag mødes til ministerrådsmøde i Bruxelles. Et af målene her vil være at blive enige om retningslinjerne for EU’s fremadrettede energipolitik.

To af disse øjne vil tilhøre det danske medlem af EU-Parlamentet, Bendt Bendtsen, som de seneste år har været stærkt optaget af at få forhandlet ambitiøse målsætninger for kravet til energieffektiviseringer på plads.

EU-Kommissionen fremlagde i juli måned et forslag om at sænke energiforbruget i EU med 30 procent i 2030. Og understregede samtidig, at der ikke skulle være tale om et juridisk bindende mål. Et forslag, som af både hjemlige og internationale aktører er blevet kritiseret for ikke at flugte med Parlamentets ønske om et effektiviseringskrav på 40 procent.

“Et krav på 30 procent er simpelthen for lavt set fra min stol,” siger Bendt Bendtsen, som hæfter sig ved, at EU’s import af energi er steget fra 49 procent i 2002 til 54 procent i 2013.

Det kunne også være, at man tvang energiselskaberne til at lave en ordning som i Danmark, hvor de forpligter sig til at realisere en bestemt mængde energibesparelser årligt.

Bendt Bendtsen
MEP (K)

“Og hvis du så medregner konflikten mellem Rusland og Ukraine samt forestiller dig, hvordan situationen i Mellemøsten kan se ud om 15 år, er det fuldstændig nødvendigt med en kursændring, så Europa kan blive mere selvforsynende.”

Energiskeptiske østeuropæere gør livet svært
Men det er ikke kun regeringschefernes hensyn til de nationale økonomier, der gør den tidligere konservative formand bekymret for, om det på topmødet senere på ugen vil lykkes at skubbe Europa i en mere energieffektiv retning. Efter parlamentsvalget tidligere på året er et større antal skeptikere rykket til Bruxelles, forklarer han.

“Hvad min egen gruppe angår, har vi mistet en del franskmænd, portugisere, spaniere og italienere, som i stedet er blevet erstattet af polakker og tjekker. Og de vil kun tale CO2, mens de ingen interesse har i at diskutere energieffektivisering og vedvarende energi,” siger han og fortsætter:

“Jeg har tænkt over, hvordan det kan være, at polakkerne tænker, som de gør. Man er bekymret for, hvordan russerne vil agere, men samtidig vil man gerne banke en masse kul af. Nu har vi så i Donald Tusk fået en polsk EU-præsident, og det kan godt bekymre mig, at det eneste redskab, som man ønsker at gå videre med, er et CO2-kvotemarked, som i forvejen er gået helt i stå.”

“Der er altså ingen tvivl om, at parlamentets gamle beslutning om at skære 40 procent CO2 samt øge vedvarende energi og energieffektivisering med henholdsvis 30 og 40 procent kommer under pres.”