Blandet modtagelse af Dansk Energi-udmelding
REAKTIONER: Bygge- og installatørbranchen ser Dansk Energis melding om at træde ud af Energispareordningen som en kærkommen lejlighed til at få kastet ordningen op i luften. De Frie Energiselskaber mener omvendt, at udmeldingen klinger hult.
Kasper Kaasgaard
Redaktør
Morten Øyen
RedaktørDansk Energis melding om, at de vil ud af energispareordningen, mødes både med ros og skepsis hos andre aktører.
Hos Dansk Byggeri er man helt på linje med energibrancheorganisationen: Den energispareindsats, som energiselskaberne varetager i dag, skal omlægges fuldstændigt.
”Vi mener, at energispareindsatsen skal lægges ud til en uafhængig aktør – for eksempel en myndighed som Energistyrelsen. Og så skal ordningen samtidig laves helt om,” siger Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Hun fortæller, at politikerne bag energiaftalen i 2012 havde en intention om, at der i energiselskabernes energispareindsats skulle være et større fokus på bygninger. Den hensigt mener hun ikke er blevet opfyldt under den eksisterende ordning.
I stedet er der brugt mange ressourcer på erhvervslivet og forsyningsenergi, såsom kollektiv sol, varmepumper og ledningsoptimering.
Står det til Dansk Byggeri, skal der større fokus på reelle energibesparelser hos slutbrugerne – og for at kunne det, må man opdele energispareindsatsen, så en del fokuserer på erhvervslivet med én type virkemidler, og en andel del af indsatsen fokuserer på energibesparelser i bygninger med en anden type virkemidler.
”Jeg er ikke interesseret i at rakke ned på energiselskabenes indsats. Vi kan bare konstatere, at det ikke er det rigtige instrument til at realisere de omkostningseffektive energibesparelser, der er i bygningerne,” siger Camilla Damsø Pedersen.
Ros fra installatører
Tekniq, der er brancheorganisation for installationsbranchen, tager også godt imod meldingen fra Dansk Energis Lars Aagaard.
”Det er al ære værd at erkende, at den konstruktion, som var god i starten, ikke er en holdbar løsning, når der er væsentligt flere penge i det. Så duer det ikke, at hvert enkelt energiselskab vælger sin egen opskrift,” siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen.
Historien opridset
Siden energispareaftalen fra 2006 har el-, gas-, varme- og olieselskaberne indgået frivillige aftaler med energi-, forsynings- og klimaministeren, som skal medvirke til at realisere energibesparelser hos slutbrugere af energi.
Det sker ved, at forbrugere og virksomheder under den såkaldte energispareordning eksempelvis kan få tilskud til tiltag, der reducerer deres energiforbrug, såsom isolering af et hus.
Energiselskaberne har omkostninger forbundet med energispareindsatsen, men får dem dækket over slutbrugernes energiregninger.
I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner. Beløbet er baseret på tilskud til over 100.000 energispareprojekter.
Dansk Energi og De Frie Energiselskaber har blandt andet kritiseret energispareordningen for at være for dyr og for åben over for svindel.
Energistyrelsen udfører årligt en stikprøvekontrol af energispareindsatsen. Den seneste fra december 2015 viste fejl i 37 procent af 150 undersøgte tilskudsprojekter fra 2014.
Energispareaftalen er ændret i november 2009, november 2012 og senest i december 2016. Med den seneste aftale forpligter energiselskaberne sig til et årligt energisparemål på 10,1 PJ i perioden 2016-2020. I energispareaftalen fra 2012 lød forpligtelsen på 12,2 PJ.
I juni gjorde energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) et stop for støtte til hulmursisolering permanent efter en stribe afsløringer. I september førte det til politianmeldelser af 10 isoleringsfirmaer.
Rigsrevisionen kigger pt. på energispareordningen og præsenterer sin rapport onsdag.
Kilder: Altinget, Rigsrevisionen, Ingeniøren, DR og Energistyrelsen
