Cepos: Energipolitikken koster mindst 10 milliarder for meget

DEBAT: De globale skadevirkninger ved CO2 står slet ikke mål med omkostningerne ved de høje energiafgifter, skriver analysechef Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Med afgifts- og tilskudsanalysen har partierne en glimrende rettesnor for, hvordan en omkostningseffektiv energipolitik indrettes. Det bør give sig udslag i et væsentligt bedre energiforlig end tidligere.

Der er dog et par spørgsmål, analysen ikke får besvaret. For det første: Hvad koster energipolitikken i dag, og hvor stort er forbedringspotentialet? Den nøjes med at fastslå, at vi ligger langt fra idealet. For det andet: Hvordan ser det ud, når man inkluderer transportsektoren?

Dødvægtstab
Jeg har i en netop offentliggjort analyse beregnet de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved afgifterne på energi til 25,1 milliarder kroner om året. Der er tale om et såkaldt dødvægtstab – det omfatter ikke selve afgiftsprovenuet, som nok er et tab for borgerne, men en indtægt for staten. Dødvægtstab er bare … tab.

Nu er et samfundsøkonomisk tab ved afgifter ikke til at undgå, hvis man vil opnå en adfærdseffekt – i dette tilfælde mindre udledning af klimagasser. Men afgifterne er i dag indrettet, så det samfundsøkonomiske tab er unødvendigt stort. Det hænger sammen med, at der er meget store udsving i omkostningerne ved at fjerne et ton CO2 fra forskellige kilder.

Det unødvendige samfundsøkonomiske tab kan illustreres med, hvad det ville koste at opnå samme drivhusgasudledning fra den danske energisektor som i dag, men med en ensartet afgift (på 760 kr./ton). Det ville koste 14,3 milliarder.

Der er altså et unødvendigt forvridningstab på 10,8 milliarder kroner. Det svarer til, at energipolitikken i dag koster 75 procent mere, end en omkostningseffektiv politik ville gøre.

Dansk dobbeltregulering
Det er imidlertid ikke kun relevant at se på, hvad uændret udledning ville koste, hvis vi gjorde det omkostningseffektivt. Der er to andre relevante benchmark.

Som afgifts- og tilskudsanalysen fastslår, er den afgørende binding Danmarks internationale forpligtelser. Det vil sige udledningerne uden for kvotesektoren.

Udledningerne i kvotesektoren er reguleret af EU, og dansk dobbeltregulering medfører en unødvendig omkostning – og har i øvrigt ingen effekt på de samlede udledninger i EU.

Set i forhold til udledningerne i ikke-kvotesektoren, som Danmark rent faktisk har ansvaret for, er den unødvendige samfundsøkonomiske omkostning 17,0 mia.kr. Det afspejler, at en betydelig del af energipolitikken er rettet mod initiativer, som ligger inden for kvotesektoren. Det gælder ikke mindst vedvarende el.

Social Cost of Carbon
Endelig er det relevant at sammenholde de samfundsøkonomiske omkostninger ved afgifterne på energi med de samfundsøkonomiske omkostninger ved udledningerne. Det er i sidste ende derfor, de er værd at begrænse.

Omkostningen ved drivhusgasser er den såkaldte Social Cost of Carbon. Når det gælder klimaforandringer, er det en global omkostning.

Omkostningen kan selvsagt ikke opgøres uden usikkerhed, men den trækker i begge retninger. Ifølge et litteraturstudie – altså en gennemgang af samtlige studier på området – kan skadevirkningen ved drivhusgasser opgøres til 409 kroner/ton. Det er mindre end halvdelen af den gennemsnitlige afgift i Danmark.

Lægges denne skadevirkning til grund, er den unødvendige samfundsøkonomiske omkostning 19,8 mia.kr. De globale skadevirkninger ved CO2 står altså slet ikke mål med afgifterne.

Afhængigt af benchmark er de unødvendige samfundsøkonomiske omkostninger ved energiafgifterne altså mellem 10 og 20 milliarder. Hertil kommer, at også tilskudssiden indebærer betydelige omkostninger. Alt i alt er potentialet altså voldsomt.

Benzinafgift og ejerafgift er nok
Det er let at besvare, hvad der er den vigtigste kilde til de unødvendigt store omkostninger. Den skyldes beskatningen af drivhusgasser i transporten – frem for alt udledninger fra benzindrevne personbiler. De tegner sig for de absolut højeste reduktionsomkostninger og ligger på 3.484 kroner/ton.

Faktisk er det sådan, at registreringsafgiften er overflødig. Benzinafgift og løbende ejerafgift er rigeligt til at afgiftsbelægge ikke blot drivhusgasser, men tillige alle øvrige skadesomkostninger fra bilerne.

Derfor er der grund til ikke blot at nedsætte registreringsafgiften, sådan som politikerne forhandler om i disse dage, men helt at afskaffe den. En afskaffelse af registreringsafgiften ville være et stort første skridt i en omkostningseffektiv reform af afgifterne på energi.

 

 

 

Forrige artikel Concito: Bilafgifter afgørende, når vi skal reducere CO2 Concito: Bilafgifter afgørende, når vi skal reducere CO2 Næste artikel Debat: Bilernes grønne rabatordning bør opdateres Debat: Bilernes grønne rabatordning bør opdateres
  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidl. lektor i fysik og energi (ikke økonomi!) ved DTU

    Afgifter og CO2

    Det ser ud, som om Cepos mener, at energisektorens afgifter præcis skal dække "omkostningerne" ved udsendelse af den aktuelle mængde drivhusgasser. Men "dækningen" er ifølge Cepos 10,8 mia kr større, og det kaldes et "unødvendigt forvridningstab".
    Men er det ikke rimeligt, at afgifterne, - sammen med moms, indkomstskatter, ejendomsskatter m.v. tilsammen skal dække samfundets udgifter til vores velfærd ???
    Og da alle er enige om, at vi skal spare på energien (og mindske CO2-udledningen), må det være et rent politisk spørgsmål, om energiafgifterne skal bidrage mere eller mindre til denne "samfundskage".
    Har jeg misforstået noget?