Cepos: Klimarådets anbefalinger lægger CO2-kvotesystemet i graven
EU: Klimarådets analyse af EU's nødlidende CO2-kvotesystem er både interessant og relevant, mener de økonomiske vismænd og Cepos. Men rådets anbefalinger deler de ikke. National enegang er ikke svaret, lyder det.
Morten Øyen
RedaktørDiagnosen af EU's CO2-kvotesystem er rigtig, men medicinen som Klimarådet anbefaler er forkert.
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge.
Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet.
Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau.
Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen i 2008 betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter.
Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt er antallet af ubrugte kvoter lige nu på 2,9 milliarder, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning.
Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen er langt lavere end beregnet. Lige nu ligger prisen på cirka 5 euro.
Reform
I 2025 skal prisen ifølge EU-Kommissionens reformforslag gerne være femdoblet til cirka 30 euro pr. ton CO2.
Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der nu forhandles i Bruxelles, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030.
Det mener både de økonomiske vismænd og Cepos, der begge har set nærmere på Klimarådets nye analyse af ”det oppustede CO2-kvotesytem”.
”Det er en interessant analyse, men jeg er meget uenig i deres konklusioner. De går den helt forkerte vej,” siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen, og tilføjer:
”Klimarådet anbefaler noget, som får kvoteoverskuddet til at blive endnu større. Så de er i virkeligheden med til at lægge kvotesystemet i graven.”
Hvis man afskriver sig kvotesystemet, så sætter man i virkeligheden også prisen op på den grønne omstilling. Og så taler al økonomisk teori for, at så får vi også mindre af den.
Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos
Også de økonomiske vismænd har sine forbehold over for Klimarådets anbefalinger.
”Analysen viser, at det meget store kvoteoverskud betyder, at systemet først virker og binder om mange år. Det er en relevant og vigtig pointe at få frem. Men vi er ikke enige med Klimarådet i, hvilke implikationer det så skal have for den førte danske klimapolitik,” siger medlem af De Økonomiske Råds formandskab, Lars Gårn Hansen.
Er sololøb klogt?
Klimarådets analyse ser på konsekvensen af den store CO2-kvotepukkel, der er blevet opbygget i systemet oven på finanskrise og meget lave kvotepriser. Og deres analyse er lidt af et nyreslag til vismændene og Cepos, der normalt argumenterer for at dansk klima-enegang ikke kan betale sig inden for de områder, hvor kvotesystemet er gældende.
De holder sig til, at når Danmark udleder mindre CO2 inden for kvotesektoren, vil det bare blive opvejet af ekstra udledning andre steder i EU. Som en vandseng, hvor et stød ned i sengen bare betyder at en bule dukker op et andet sted. At gøre en ekstra grøn indsats er dermed ikke kun dyrt, det er også tvivlsomt om det overhovedet har en klimaeffekt.
Men ifølge Klimarådet står det så galt til med CO2-kvotesystemet, at den slags argumenter ikke holder:
