Cepos: Vismænd misforstår vores beregninger

KRITIK: Der er ikke bund i vismændenes kritik af Cepos' beregninger af prisen på den grønne omstilling, mener tænketanken. Vi har medregnet grøn teknologisk udvikling efter 2020, lyder det fra Cepos.

Prisen på den grønne omstilling er væsentlig højere end den vismændene når frem til, mener analysechef i Cepos Otto Brøns-Pedersen.
Prisen på den grønne omstilling er væsentlig højere end den vismændene når frem til, mener analysechef i Cepos Otto Brøns-Pedersen.Foto: Cepos.dk
Morten Øyen

Prisen på den grønne omstilling kan blive dyr. Så langt er Det Miljøøkonomiske Råd og tænketanken Cepos enige.

Fakta
Sagen kort

I den seneste vismandsrapport skriver Det Miljøøkonomiske Råd, at Cepos tager afsæt i Thorning-regeringens ”virkemiddelkatalog”, der i 2013 blev lavet for at belyse omkostningerne ved en række tiltag til at opnå CO2-reduktioner i 2020.

”Ved at tage udgangspunkt i et kortsigtet virkemiddelkatalog antager Cepos desuden implicit, at der ikke er nogen teknologisk udvikling efter 2020, og at produktionen af vedvarende energi ikke bliver billigere over tid,” skriver Det Miljøøkonomiske Råd.

Det er med til, at et ton CO2 koster 3850 kroner at reducere ifølge Cepos, mens prisen er 580 kroner i vismændenes beregninger. Og at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at blive fossilfri svarer til seks procent af BNP i 2050 ifølge tænketanken, mens det rundt regnet er 0,5 procent af BNP ifølge Det Miljøøkonomiske Råd.

Det svarer til 16 milliarder kroner og ligger altså langt fra Cepos' 100 milliarder kroner.

Kilde: Det Miljøøkonomiske Råd

Men når der sættes tal på, er forskellen til at få øje på:

100 milliarder kroner om året i 2050 koster det danskerne at blive fossilfri ifølge Cepos' beregninger, mens den tilsvarende øvelse beløber sig til 16 milliarder kroner i regnearkene hos Det Miljøøkonomiske Råd.

Der er dog god grund til at budene er så forskellige, lyder det fra Cepos. Samtidig afvises vismandsrapportens kritik af tænketankens regnestykke.

Det er klart, at hvis der kommer en stor teknologisk udvikling på det grønne område, så bliver det ikke specielt dyrt at blive fossilfri.

Otto Brøns-Pedersen
Analysechef, Cepos

”Vi har regnet det her på flere måder, og det er kun den ene, vismændene refererer i rapporten. Alligevel konkluderer de, at vi forudsætter, at der ikke sker nogen teknologisk udvikling efter 2020. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Vi har regnet med, at der kommer en teknologisk udvikling i stil med den, vi har set historisk,” siger analysechef i Cepos Otto Brøns-Pedersen.

Mere tilbageholdende
Tænketanken forudsætter desuden i sine beregninger, at teknologiudviklingen på det grønne og det sorte område vil gå lige hurtigt.

”For man kan simpelthen ikke vide, hvad der kommer til at gå stærkest. Så derfor mener vi, at det er den rigtige måde at gøre det på,” siger han.

Otto Brøns-Pedersen fortæller, at kernen i forskellen mellem tænketanken og vismændenes beregninger ligger i synet på, hvor meget der kommer til at ske af teknologisk udvikling i fremtiden.

”Her baserer vismændene sig på Energistyrelsens teknologikatalog, som siger, at der kommer nogle meget store teknologispring,” fortæller Otto Brøns-Pedersen.

0:000:00