Concito: Nyt momentum for grønne indkøb

Af Charlotte Fischer
Chef for Concito Bæredygtigt Erhverv

Miljøstyrelsen offentliggjorde i februar rapporten ”Monitorering af grønne indkøb i offentlige institutioner”. Lige så stille.

For styrelsen begravede rapporten dybt på sit site. Måske fordi resultaterne ikke stråler.

Tys-tys er det sidste, der er brug for
Rapporten viste nemlig, at kun i hvert fjerde offentlige udbud er alle relevante grønne krav stillet – og kun i et mindretal optræder alternative miljøkrav. 11 procent af de adspurgte institutioner ved ikke, om der overhovedet er stillet grønne krav.

De beskedne resultater bekræfter desværre billedet fra Concito-rapporten ”Grønne indkøb i den offentlige sektor – potentialer og barrierer” fra 2011. Det sprang i øjnene her, at Danmark halter bagud specielt på de miljømæssigt tunge områder som bygge- og anlæg, mad og transport.

Det sidste, grønne indkøb har brug for, er tys-tys – men derimod politikere, der jagter det, sætter mål, overvåger og følger op. Det kniber. Stilheden er stor. Klare mål er der ikke. Fast monitorering sker ikke. Det flyder så stille. Det er på alle måder lost opportunity.

Lige nu overlades taktstokken til Finansministeriet – og her regnes der kort og klassisk. En totaløkonomisk tilgang er som russisk i Rødovre.

Charlotte Fischer
Chef for Concito Bæredygtigt Erhverv

Grønne indkøb er også kroner og ører
Det gælder naturligvis i forhold til klima og miljø.

Concito beregnede i 2011, at offentlige indkøb i Danmark gennem hele produktkæden giver anledning til et årligt globalt udslip på 20 mio. tons CO2e eller knap 4 tons CO2e per borger.

EU-Kommissionen har beregnet, at Europa ville kunne spare årligt ca. 200 mio. kubikmeter vand, hvis alle offentlige myndigheder indkøbte toiletter med bedste totaløkonomi. Ifølge hjemlige beregninger kan kommunerne spare mere end 3600 tons CO2, hvis de køber computere med bedste levetidsomkostninger.

Men grønne indkøb er også kroner og ører. Vi glipper bundlinje, når vi fortsat køber ind snævert efter den rene indkøbspris og ikke totalomkostninger – med billigere drift, mindre service, vedligeholdelse samt udskiftning til følge.

Ovennævnte computerindkøb ville fx spare kommunerne 11 mio. Lige i foret.

Sundt købmandskab
Det er også tabte eksportindtægter. Med et stærkt hjemmemarked for grønne løsninger skaber vi et effektivt trinbræt for øget eksport til en verden, hvis appetit på grønne produkter kun bliver stadig mere glubende.

Ifølge UNEP vil den grønne verdenshandel vokse til over 2 billioner i 2020. Øget satsning på grønne indkøb er derfor sundt købmandskab.

Lad os jagte indsatsen dér, hvor business casen er stærk. Concito-rapporten viste, at bundlinjen fx var særdeles god for bygge- og anlæg – og klart ringere for papir.

Den nye undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser tankevækkende nok, at papir er det område, hvor de grønne indkøb er kommet længst, nemlig 100 procent. I bygge- og anlægssektoren er kun 12 procent af indkøbene grønne. Den slags bør vække politikere til dåd.

Udbudsloven åbner for nyt momentum
Lige nu overlades taktstokken til Finansministeriet – og her regnes der kort og klassisk. En totaløkonomisk tilgang er som russisk i Rødovre. Mål for de grønne indkøb har Fanden skabt. For det vil udløse DUT – altså krav om kompensation til regioner og kommuner.

Med udbudsloven åbner der sig et nyt momentum. Her fra 1. januar kan offentlige indkøbere stille krav om miljømærkning, bestemte miljøledelsessystemer/-standarder og inddrage totalomkostninger.

Lad os bruge dette momentum til at komme i gang for klimaets skyld, men også med et så solidt fokus på business casen, at selv en finansminister kan være med.