Dansk Byggeri: Grøn energi koster også

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent Dansk Byggeri 

Vi hører ofte, at vi bare kan bruge løs af energien, når den alligevel er grøn. Det mener Dansk Byggeri ikke.

I hvert fald ikke, hvis vi vil have et smart energisystem og en så omkostningseffektiv omstilling som muligt.

Få energieffektiviseringen op på dagsordenen
Udfordringen er at finde balancen mellem omkostningerne ved at investere i produktion af vedvarende energi og omkostningerne ved at spare på energien.

Vi må med andre ord finde ud af, hvad der bedst kan betale sig og herudfra bygge en langsigtet strategi. Det vil bringe energieffektivisering højere på den politiske dagsorden, når rammerne for en ny energiaftale efter 2020 skal sættes.

Energieffektivitet er en god forretning
Ligesom det er smart at lave biler, der kører længere på literen, så er det også smart at bygge og bo i huse, der bruger mindre energi. Og disse bygninger er en forudsætning for fremtidens smarte energisystem, ikke mindst da bygninger står for en markant del af energiforbruget.

Når det er klogt at spare på energien, så handler det om, at vi bliver udfordret med øgede mængder fluktuerende vedvarende energi, som skal integreres i energisystemet.

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

En ny rapport fra Aalborg Universitet viser, at det er omkostningseffektivt at reducere varmeforbruget i bygninger med op til 40 % frem mod 2050. Men det er ikke kun varme, som det giver god mening at spare på. Elbesparelser bør stadig være et indsatsområde i energipolitikken. Også når strømmen bliver 100 % grøn.

Når det er klogt at spare på energien, så handler det om, at vi bliver udfordret med øgede mængder fluktuerende vedvarende energi, som skal integreres i energisystemet.

Det er klart, at hvis behovet for energi nedsættes, så vil det bidrage til at optimere energisystemets generelle ydeevne.

Energieffektivitet og energibesparelsers høje værdi skyldes blandt andet, at:

• Behovet for investering i produktionskapacitet bliver mindre, når det totale energiforbrug falder.
• En række effektive varmeforsyningsteknologier som varmepumper, solvarme og lavtemperatur-fjernvarme kan bedre integreres, når temperaturniveauet i en bygning falder.
• Energiefterspørgslen reduceres i spidsbelastningsperioder og dermed også behovet for marginal produktionskapacitet.

Optimer gennem renovering
Det smarte energisystem handler således om at tænke på tværs af forsyningsformer og finde løsninger til integration af den øgede mængde vedvarende energi. Men det handler i lige så høj grad om, at vi får energieffektive bygninger, hvor det samfundsøkonomisk og privatøkonomisk kan betale sig. 

Her er det afgørende, at bygninger energioptimeres, når de alligevel skal renoveres. Det sikrer, at energieffektivisering kan realiseres mest omkostningseffektivt.

Gøres det ikke på det tidspunkt, fastlåses bygningen i et unødvendigt højt energiforbrug, da muligheden først kommer igen om 30-50 år, når der igen renoveres.

Sørger vi ikke for at prioritere de omkostningseffektive energibesparelser, så bevæger vi os direkte ind i et usmart energisystem.