Debat

Dansk Byggeri: Tænk langsigtet i energispareindsatsen

DEBAT: Der er brug for en nytænkning af energispareindsatsen, som blandt andet sikrer langsigtede investeringer i klimavenligt byggeri, mener Camilla Damsø Pedersen fra Dansk Byggeri.

"Et af
argumenterne, vi ofte hører, er, at de lavesthængende frugter er ved at være
høstet. Men dette bør ikke være en undskyldning for, at indsatsen forringes," skriver Camilla Damsø Pedersen i dagens debat.  
"Et af argumenterne, vi ofte hører, er, at de lavesthængende frugter er ved at være høstet. Men dette bør ikke være en undskyldning for, at indsatsen forringes," skriver Camilla Damsø Pedersen i dagens debat.  
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Forhandlingerne om energiselskabernes indsats for energibesparelser har været i gang meget længe. Faktisk godt et år. 

Der er flere årsager til, at energiselskaberne og energiministeren ikke er nået til enighed.

Glem ikke energispareindsatsen
Et af emnerne, der forhandles om, er målet for energiselskabernes indsats i de kommende år. Her vil Dansk Byggeri kraftigt opfordre til, at indsatsen for energibesparelser ikke svækkes i en ny aftale. 

Fakta
Deltag i debatten!
Send til indlæg til [email protected]

Forringes indsatsen vil det være i direkte modstrid med regeringens mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Skal det mål nås, er det nemlig helt afgørende, at der kommer mindst lige så meget fokus på indsatsen for energibesparelser, som der er på indsatsen for omstilling af forsyningssiden til vedvarende energi.

I en styrket energispareindsats kan bygninger spille en langt større rolle, hvilket også bør indgå i de nuværende forhandlinger om energiselskabernes spareindsats.

I forhold til realisering af energibesparelser i bygninger, er det Dansk Byggeris klare anbefaling, at energiselskabernes indsats bør nytænkes. 

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Fasthold det nuværende ambitionsniveau
I løbet af 2015 skulle energiselskaberne og energiministeren ifølge den eksisterende energispareaftale have aftalt fordeling af mål samt de konkrete retningslinjer for energispareindsatsen i perioden fra 2015-2020. 

Energiselskaberne har forpligtet sig til at spare 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020. En svækkelse af indsatsen til fx niveauet i 2013 og 2014 på 10,7 PJ, ville svare til, at godt 20.000 husholdningers energiforbrug ikke spares væk. Dette ville være en mærkbar forringelse.

Energiselskaberne er over tiden blevet mere udfordret i forhold til at nå deres energisparemål. Dette kan skyldes flere ting.

Et af argumenterne, vi ofte hører, er, at de lavesthængende frugter er ved at være høstet. Men dette bør ikke være en undskyldning for, at indsatsen forringes. Der er fortsat mange rentable energibesparelser at hente, ikke kun i industrien, men også i bygningsmassen som ofte overses.

Nødvendigt med mål for bygninger
Dansk Byggeri mener, at der bør fastsættes et særskilt mål for andelen af energibesparelser, der realiseres i bygninger. 

Det vil sikre, at det ikke kun er de billigste tekniske besparelser i industrien mv., der realiseres, men også de tungere energibesparelser i bygninger med lange levetider. En energibesparelse ved udskiftning af vinduer kan fx ofte holde 30-35 år.

I 2014 udgjorde energibesparelser i klimaskærme og vinduer blot 15 % af energiselskabernes indsats. Omvendt udgjorde de tekniske energibesparelser 85 %. 

Dette forhold er alt for skævt, og uden mål for bygninger går vi glip af de enorme potentialer, der er for energibesparelser. Langt over halvdelen af vores bygninger er opført, før der blev sat krav til bygningernes energiforbrug i bygningsreglementet, og der er masser af energibesparelser at komme efter.

En af årsagerne til, at energiselskaberne ikke realiserer flere besparelser i bygningers klimaskærme (som isolering, udskiftning af vinduer mv.) er, at indsatsen er indrettet efter, at det er første års besparelse, der tæller.

Blev der i større grad taget højde for de lange levetider, der er i energibesparelser i bygninger, kunne der ske meget mere på bygningsfronten.

Nytænkning af indsatsen
Det er en realitet, at energiselskabernes indsats er en vigtig økonomisk brik i den danske energispareindsats.

Energiselskaberne opkræver 1,5 mia. kr. hos energikunderne til at gennemføre energibesparelserne.

Det er selvfølgelig småpenge i forhold til de mange mia. kr., der bruges til støtte af vedvarende energi, men spørgsmålet er, om pengene bruges bedst muligt med den nuværende konstruktion af indsatsen?

I forhold til realisering af energibesparelser i bygninger, er det Dansk Byggeris klare anbefaling, at energiselskabernes indsats bør nytænkes.

Målet for energispareindsatsen bør fastholdes, og en andel af målet bør dedikeres til at realisere energibesparelser i bygninger.

I den nye model ville indsatsen for bygninger i langt højere grad skulle tage højde for energibesparelsers forskellige levetider. Indsatsen kan ske i regi af energiselskaberne, hvis de ønsker at tage udfordringen op, eller kan udskilles til en uafhængig aktør.

Dansk Byggeri går meget gerne i dialog om, hvordan indsatsen rettet mod bygninger kan forbedres.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00