Dansk Energi: Luk virkeligheden ind i reguleringen

Af Anders Stouge
Vicedirektør i Dansk Energi

”Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre”. Holberg sagde det klogt for 250 år siden, og ordene gælder stadig.

Dansk Energi anerkender fuldt ud, at der findes effektiviseringspotentialer inden for eldistribution, ligesom de findes inden for de andre danske forsyningsarter.

Spørgsmålet er så, hvor store disse potentialer i virkelighedens verden er, og hvorledes man bedst indhenter dem?

Begge dele kan Finansministeriets teoretiske modeller have svært ved at svare på.

Tag virkeligheden med på råd
Så langt er vi enige med Kristian Wiese, direktør for Cevea, der i en klumme 14. juni i øvrigt også anklager Finansministeriet for inkompetence som forretningsudvikler.

Det vil dog være en fejl, hvis de teoretiske størrelser bliver målet. Teori og virkelighed har det jo med ikke altid at stemme overens.

Anders Stouge
Vicedirektør i Dansk Energi

Ceveas beskyldninger må stå for egen regning, men Dansk Energi er dog enig i det principielle. Nemlig, at man skal tænke sig rigtigt godt om og tage virkeligheden med på råd, når man skal skabe effektiviseringer i offentligt ejede eller regulerede selskaber – for at skabe gevinster på begge sider.

Upåagtet har de danske elnetsselskaber præsteret en årlig effektivisering på næste 800 millioner kroner, siden effektiviseringskrav til selskaberne første gang blev udmøntet i 2008.

Samtidig er leveringssikkerheden øget til 99,997 procent.

Kigger man på forsyningssektoren som helhed, er elselskaberne rigtigt godt med.

Hypotetiske tal må ikke blive målet
Hvis hele det teoretisk udregnede potentiale kunne hentes på elområdet i 2025, ville de give cirka 300 kroner per husstand i årlige besparelser. Samme øvelse på fjernvarmeområdet ville med Mckinsey’s beregninger give næsten 1400 kroner.

Man kan længe diskutere realismen i de tal, men regeringen bør måske i stedet se på, hvordan man tilskynder, at effektiviseringer i virkelighedens verden fremadrettet indhentes, fremfor at løbe efter teoretiske størrelser.

Bevares, hvis teoretiske størrelser kan motivere regeringen til at designe en fornuftig regulering af forsyningssektorerne, hvor selskaberne har frihed til selv at planlægge investeringer og drive virksomhederne effektivt, så vil det vel ikke så dumt?

Det vil dog være en fejl, hvis de teoretiske størrelser bliver målet. Teori og virkelighed har det jo med ikke altid at stemme overens.

Forstå forsyningssektoren i sin helhed
Alle analyser om potentialer i effektiviseringer og konsolideringer behandler forsyningsarterne i siloer hver for sig.

Vi kan med fordel også fokusere på de synergier, vi ved findes forsyningsarterne i mellem. Fælles serviceselskaber, koordinering af entreprise arbejde, bedre udnyttelse af restprodukter, fælles udsendelse af regninger og så videre. Mulighederne er mange.

I efteråret præsenterer regeringen sin nye forsyningsstrategi, og det er vores klare forhåbning, at der bliver tale om en bred fremadskuende plan, der betragter forsyningsbranchen, som den helhed den er. Selvfølgelig også med passende respekt for forskelligheder.

Vi hjælper gerne til med erfaringer og inputs fra vores mange dygtige medlemmer, så vi sammen kan gøre forsyningssektoren endnu bedre og endnu mere effektiv.

Det er på høje tid, at vi lukker virkeligheden ind i reguleringen.