Dansk Energi: Spareiver gør os fattigere i længden

Af Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

I Danmark investerer vi for lidt. Det gælder lige fra forskning til produktion. Enhver, der læser økonomiske redegørelser og vækstudspil kan se de blinkende, røde advarselslamper.

Umiddelbart kan man varme sig ved at investeringer under det historiske gennemsnit kan aflæses i større overskud på betalingsbalancen. Det er positivt på den korte bane, fordi det styrker tiltroen til dansk økonomi.

Men på den lange bane hæmmer det den danske produktionsevne. Det betyder, at virksomhederne i mindre grad investerer i ny teknologi som for eksempel digitalisering. Det går særligt ud over vores produktivitet, konkurrenceevne og den fremtidige velstand.

Kortsigtet overskud overskygger langsigtede investeringer
Der tegner sig en parallel på energiområdet. I Finansministeriet og Folketinget har man her og nu fokus på at skabe et kortsigtet overskud eller råderum ved at spare på blandt andet offentlige investeringer i forskning og udvikling.

De benspænd gælder også for forsyningsselskaberne, hvor investeringer i forskning og udvikling bliver anset som unødige investeringer, og derfor bliver man straffet af reguleringen for den type investeringer.

I Finansministeriet og Folketinget har man her og nu fokus på at skabe et kortsigtet overskud eller råderum ved at spare på blandt andet offentlige investeringer i forskning og udvikling.

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Derfor kan vi risikere, at vi ikke ofte nok kan fejre nye projekter, som vi gjorde for et par uger siden, hvor den nye københavnske bydel Nordhavnen er blevet hjemsted for et nyt stort batteri.

Det er installeret i et samarbejde mellem Dong Energys netselskab Radius, teknologivirksomheden ABB og med offentlig medfinansiering.

De to selskaber vil høste erfaringer med en batteriløsning, der aflaster elnettet, når elforbruget er højt og omvendt opsuger og lægger elproduktionen på lager, når solen skinner meget eller det blæser.

Sigtet er at elnettet kan fungere med høj leveringssikkerhed i takt med elproduktionen fra sol og vind – og det er også forhåbningen at erfaringerne kan omsættes til global kommerciel succes.

Med færre offentlige udviklings- og demonstrationsmidler og med en kommende regulering af elnetselskaber, der ensidigt fokuserer på kortsigtede besparelser, er der udsigt til færre investeringer i udviklingsprojekter. Projekter, som ellers er spiren til morgendagens succeser.

Offentlige udviklingsmidler til medfinansiering
Derfor skal vi tænke os godt om og passe på, at et kortsigtet sparefokus ikke bliver til benspænd for at vi i Danmark har mulighed for at udvikle og implementere nye løsninger til vores energisystem, som også kan gavne resten af verden.

Analysehuset McKinsey siger det rigtigt i en ny global analyse: Teknologiske fremskridt vil bane vejen til netselskabet anno 2035 – ikke regulatorisk politik – og peger netop på kunstig intelligens og digitalisering som teknologier, der skal forandre energiens strømme.

Vi kan selvfølgelig også bare læne os tilbage og vente på at andre kommer med løsningerne. Men så vil det i mindre grad være danske virksomheder, der forsyner resten af verden med de nye attraktive løsninger.

Vi har brug for investeringer – og derfor en regulering af forsyningsselskaberne, der muliggør deltagelse i investeringer i udvikling af ny viden, og vi har brug for offentlige udviklingsmidler til medfinansiering.

Hvordan det skal skrues sammen, vil vi i energibranchen meget gerne i en dialog om og finde de gode rammer for investeringer, der på længere sigt vil gavne både elnetbrugere og danskernes samlede pengepung og velstand.