Dansk Fjernvarme: Drop de useriøse tal, Dansk Energi

Af Kim Behnke
Vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Vækstplanen fra den tidligere og nuværende regering pålægger forsyningsvirksomhederne samlede effektiviseringer på 3,3 milliarder kroner i 2020.

Det er påbud om, at selskaberne effektiviserer, så deres tariffer og priser kan falde til gavn for samfundsøkonomien. Og det er vel godt. Lidt billigere fjernvarmeregning kan jo give mulighed for køb af andre varer osv. Men så nemt er det ikke.

Inden disse effektiviseringer overhovedet er gennemført i 2020, er et nyt udspil fra regeringen på vej i form af en Forsyningsstrategi, som ministeren vil fremlægge til efteråret. McKinsey og Struensee har for Finansministeriet gættet sig til, at der kan effektiviseres for yderligere mere end syv milliarder kroner fra 2021 i forsyningssektoren.

Man kan undre sig over, hvorfor McKinsey og Struensee gør sig sårbare ved at basere så vigtig en analyse på et kritisabelt spinkelt grundlag. For fjernvarmesektoren har de holdt to møder med Dansk Fjernvarmes sekretariat, der mest havde karakter af generel introduktion til fjernvarmen, og de har besøgt ét fjernvarmeselskab ud af små 400. Og de nåede ikke længere væk fra hovedstaden end til Høje Taastrup. På den baggrund har man sjusset sig frem til, hvor stort potentialet er i både Svendborg og Skive og resten af branchen.

I det kendte materiale står fjernvarmesektoren til at skulle levere 2,3 milliarder kroner i effektivisering fra 2021. Det vil medføre at selskaberne skal effektivisere for 31 procent af den påvirkelige del af varmeprisen.

Konsekvenserne af så voldsomme effektiviseringskrav er, at fjernvarmeselskaberne må udskyde eller stoppe en lang række investeringer i anlæg, der skulle opretholde den høje forsyningsgrad og understøtte den grønne omstilling.

Kim Behnke
Vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Fjernvarmens tur
Konsekvenserne af så voldsomme effektiviseringskrav er, at fjernvarmeselskaberne må udskyde eller stoppe en lang række investeringer i anlæg, der skulle opretholde den høje forsyningsgrad og understøtte den grønne omstilling.

I elsektoren, der har været reguleret med indtægtsrammer siden 2004, har krav om at effektivisere sektoren blandt andet medført et stop for innovation og udvikling, kunne Dansk Energis vicedirektør, Anders Stouge, berette på elsektorens årsmøde.

Her på Altinget 23. juni argumenterer Anders Stouge yderligere for, at forsyningssektoren ikke bare skal være en effektiviseringsmaskine. Elsektoren mener, at de ikke skal effektiviseres yderligere. Fra Dansk Energi er der den opfattelse, at det er fjernvarmesektorens tur, hvorfor man har accepteret tallene fra McKinsey og Struensee og foretaget yderligere beregninger på baggrund heraf.

Aalborg skal betale 139 millioner
En række af fjernvarmselskaberne har også elproduktion i form af kraftvarmeværker. Disse selskaber kan glæde sig over, at Dansk Energi arbejder målrettet for at friholde elsektoren for yderligere effektiviseringskrav med argumenter imod McKinsey og Struensee-udspillet.

Det kan imidlertid blive en kort glæde, hvis de samme fjernvarmeselskaber i stedet bliver udsat for dobbelt angreb, både fra konsulenterne og fra Dansk Energi med krav om helt urealistiske fjernvarme-effektiviseringer til skade for den samlede danske forsyningssektor. Knækker selskaberne halsen, vil det ikke kun gå ud over fjernvarmeforsyningen, men også kraftvarmesiden, der sikrer balancen og dermed elsystemets høje sikkerhed på 99,997 procent, der er blevet et kvalitets-brand for Dansk Energi.

For sandheden er, at fjernvarmeselskaberne skal skære meget dybt i budgetterne for at kunne leve op til de kommende krav. Dansk Energi har ukritisk videreformidlet tallene fra McKinsey til ministeren under elsektorens årsmøde. Hvis man tager de tal og fordeler dem på antal varmekunder, ses det, hvor urimelig opgaven er.

Her kan som eksempler nævnes krav til Aalborg på 139 millioner kroner, Randers 65 millioner kroner, Aarhus 220 millioner kroner, Odense 132 millioner kroner, Helsingør 41 millioner kroner og København med hele 394 millioner kroner.

Lad os i stedet stå sammen
Her vil det for fjernvarmeselskaberne og for sammenhængen i energisystemet være mere nyttigt, om Dansk Energi tilsluttede sig Dansk Fjernvarmes arbejde med at sikre et mere retvisende billede af effektiviseringspotentialet for hele forsyningssektoren.

Vi tager pænt imod den fremstrakte hånd, som direktør Lars Aagaard gav på Dansk Fjernvarmes PULS-arrangement 22. juni, hvor han sagde, at de har et helt katalog over dårlige eksempler på regulering i elsektoren, hvis nogle skulle være interesseret. Den slags bør man lytte til. Og hvis det kan sikre mere effektiv implementering af kravene, er vi meget lydhøre. Men inden da kommer, at vi skal have klarlagt, hvad de reelle krav bør være.

Regeringen har sagt, at de vil komme med et fælles udspil til efteråret. Forsyningssektoren har en meget vigtig samfundsrolle, og vi bør derfor også have fælles interesser. Derfor skal forsyningsområderne vand, gas, el, spildevand, affald og fjernvarme stå sammen, så vi sikrer, at den kommende effektivisering fastlægges på et oplyst og retvisende grundlag.