Dansk Fjernvarme: Energibesparelser bør sikre omkostningseffektiv, grøn omstilling

Af Kim Mortensen,
Direktør i Dansk Fjernvarme

Dansk Energi var en af de varme fortalere for energispareordningen, da den blev oprettet i 2006. Dansk Energi forudså en mulighed for en stor fortjeneste for deres medlemmer, hvilket i parentes bemærket også er opfyldt. De indgik derfor en frivillig aftale og tilbød at tage en stor del af det mål, der skulle fordeles mellem distributionsselskaberne inden for hhv. naturgas, fjernvarme og el.

Fjernvarmebranchen fik også stillet krav, og vi har fra starten anerkendt, at også vi som sektor  er forpligtigede til at spare på energien.

Fra at være en ordning med fokus på rådgivning, efterspørger forbrugerne nu ti år senere store tilskud, førend de vil besvære sig med at energirenovere. Kombineret med væsentligt højere mål har det medført, at energispareordningen nu koster selskaberne – dvs. kunderne – op mod 2 mia. om året, hvilket betyder, at en gennemsnitsbesparelse er steget med næsten 30 procent fra 2013 til 2015.

Regningen for denne ekstra omkostning havner hos kunderne til el, varme, gas og olie. I takt med at prisen er kommet op over 500 kr. pr. MWh energibesparelse, er der opbygget forretninger for rådgivning og handel.

Hver branche sit mål
Dansk Energi har i lighed med andre brancher længe klaget over, at omkostningerne er ved at løbe løbsk - og med rette. Fra Dansk Fjernvarme kommer vi med forslag til, hvordan man både kan nedsætte det samlede mål og samtidig udvide værktøjskassen med effektive og CO2 gunstige energibesparelser.

Mest ærgerligt er det dog, at Dansk Energi lægger hindringer i vejen for, at ordningen udvides med nye effektive virkemidler i f.eks. fjernvarmesektoren, mens de forsøger at udvide deres egen ved at tælle besparelser i transportsektoren med.

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Begge dele er nødvendige for at sænke priserne, og vores ønske er at reducere de samlede omkostninger for slutkunderne. Fra Dansk Energi er der derimod fokus på at få politisk accept af de alt for høje priser i markedet for energibesparelser.

Mest ærgerligt er det dog, at Dansk Energi lægger hindringer i vejen for, at ordningen udvides med nye effektive virkemidler i f.eks. fjernvarmesektoren, mens de forsøger at udvide deres egen ved at tælle besparelser i transportsektoren med.

Energibesparelser ér et fælles ansvar for energibrancherne. Men det er vigtigt at bemærke, at fordelingen af branchemålene kun er udslagsgivende for, hvilke slutkunder der betaler for indsatsen, da besparelserne handles frit mellem sektorerne. Og den fordeling er nu engang foretaget historisk fra ordningens start.

Det vil være mest ordentligt, om hver branche løfter sin forholdsmæssige andel frem for at skubbe forpligtelser over på fjernvarmekunderne. Vi kan fra Dansk Fjernvarme side ikke se en løsning, hvor energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt godkender, at fjernvarmekunderne skal overtage forpligtelser fra el og gas.

Flere, ikke færre, værktøjer
Beslutningen om, hvad der kan tælle med som energibesparelser, skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst samfundsmæssigt og giver gode klimabidrag. For varmesektoren, og i øvrigt også for elsektoren, er både solvarme og især varmepumper til fjernvarme en stor gevinst, der kan understøtte den grønne omstilling af vores energisystem på en samfundsøkonomisk effektiv måde med høj CO2 fortrængning.

Flere analyser viser ovenikøbet, at det vil kunne give et provenu i statskassen.

Ordningen er tidligere blevet udvidet, da man tillod fjernvarmen at medregne kollektiv solvarme og ledningsoptimeringer, gassen at medregne gårdbiogasanlæg, og el at medregne husstandsvindmøller og installering af varmepumper hos private. Hvorfor ønsker man så nu at gå tilbage til udgangspunktet?

Tillad gårdbiogasanlæg, kollektiv solvarme, varmepumper og ledningsoptimeringer. Lad være med at skelne mellem, hvor stor en varmepumpe er, hvor den bliver sat op – og af hvem. Det skal være op til den samfundsøkonomiske værdi, om det er en god eller dårlig idé at tage varmepumperne med som energibesparelser.

Det betyder selvfølgelig noget, om man alene tænker på, hvordan der kan skaffes mere profit, eller om man tænker på, hvordan man sikrer de laveste energiregninger til sine kunder. Også her ligger der vist en forskel.