Debat

Dansk Fjernvarme: Der er lagt op til en de facto privatisering af fjernvarmen

REPLIK: Lars Chr. Lilleholt er meget optaget af at fortælle, at han ikke vil privatisere fjernvarmesektoren. Men det vil ikke desto mindre blive konsekvensen af regeringens politik, skriver Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme.

VLAK-regeringens politik vil besværliggøre livet for fjernevarmesektoren, skriver Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme.
VLAK-regeringens politik vil besværliggøre livet for fjernevarmesektoren, skriver Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme.
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har i et indlæg på Altinget forsøgt at svare på en række gode spørgsmål, der er blevet stillet til regeringens udspil til en forsyningsstrategi. Skulle der sidde en enkelt læser og undre sig over beskrivelsen af fjernvarmen, kan jeg godt forstå det, hvorfor vi her kommer med et par nødvendige korrektioner. 

Ministeren er meget optaget af at få fortalt, at han ikke vil privatisere fjernvarmesektoren. Det er formentlig rigtigt. Men det vil ikke desto mindre blive konsekvensen af det udspil, han har fremlagt.

Når ministeren ønsker at lempe reglerne for modregning for de kommuner, der sælger deres forsyningsselskaber, og han giver mulighed for, at der kan skabes afkast, som kan trækkes ud af forsyningssektoren, så siger det sig selv, at dette vil trække i retning af en de facto privatisering.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Når ministeren skriver, at ”Det er nødvendigt for at forhindre en situation, hvor monopoler kan hæve priserne for at opnå en hurtig gevinst,” så er det i direkte modstrid med, hvordan hvile-i-sig-selv princippet og monopolforretningen fungerer. Der er netop ikke nogen, der skal have en gevinst, når selskaberne hviler i sig selv. Det er hele pointen.

Den trang til at sætte priserne efter, hvordan der skabes det størst mulige afkast, eksisterer ikke i fjernvarmen.

Det vil være på sin plads med dokumentation for påstanden om, at selskaberne ikke træffer de nødvendige svære beslutninger, fordi de ifølge ministeren ikke har incitament til at gøre det.

Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Fjernvarmen er i rivende udvikling
Tilsvarende vil det være på sin plads med dokumentation for påstanden om, at selskaberne ikke træffer de nødvendige svære beslutninger, fordi de ifølge ministeren ikke har incitament til at gøre det.

Når man rejser rundt i landet og taler med fjernvarmeselskaberne, er det et helt anderledes indtryk, man efterlades med. Der bliver truffet svære og nødvendige beslutninger hver eneste dag.

For eksempel har i alt 72 fjernvarmeselskaber i løbet af de blot seneste 6 år fusioneret til i alt 29 selskaber. Og en lang række andre selskaber har indgået indkøbsaftaler, aftaler om drift og vedligehold eller samarbejder om vidensdeling, hvilket netop er muligt, fordi de enkelte selskaber ikke er i konkurrence med hinanden.

Forsyningssektoren og fjernvarmen er i en rivende udvikling. Sidste år kunne vi fejre, at fjernvarmeselskaberne nu har opført 1 million m2 solvarme, hvilket både er god grøn energi samt med til at holde prisen på fjernvarme nede. Det er i øvrigt en udvikling, vi forventer vil fortsætte, efter det lykkedes Dansk Fjernvarme at få solvarme med i aftalen om energibesparelser.

Eller se, hvordan vi sidste år passerede mere end 50 procent vedvarende energi i fjernvarmen. Det er ikke en forceret udvikling, da fjernvarmeselskaberne ikke må investere i ny teknologi, med mindre det er både mere selskabs- og samfundsøkonomisk end alternativet.

På et punkt er vi dog meget enige med ministeren i, at selskaberne har svære kår. De mange selskaber der i disse år er nødt til at investere i ny kapacitet, gør det i øjeblikket delvist med bind for øjnene, fordi vi fortsat venter på regeringens afgiftsanalyse og efterfølgende politiske aftale. Her holder ministeren og politikerne for alvor nøglen til at gøre fjernvarmesektorens beslutninger mindre svære.

Højere renter giver ikke billigere fjernvarme
Lars Chr. Lilleholt har også besluttet sig for at gøre op med fjernvarmeselskabernes mulighed for at låne penge i kommunernes eget finansieringsselskab. Rationalet er ifølge ministeren, at adgang til de billige lån får fjernvarmedirektører og bestyrelser til at foretage unødvendige investeringer.

Selskaberne betaler både renter for at låne hos KommuneKredit, og de betaler garantiprovision til kommunen, der har garanteret for lånet. Adgang til KommuneKredit er med til at sikre lave varmepriser, da KommuneKredit har en højere kredit-rating end private banker og knap nok skal tjene penge. KommuneKredit er derfor et bedre finansieringsinstitut for forsyningssektoren end det private lånemarked.

Ikke desto mindre foreslår regeringen i sit udspil, at selskaberne fremover skal ud og finde finansiering på det private lånemarked. Målet er, som beskrevet i ministerens indlæg, højere renter. Det er ikke en god nyhed for fjernvarmeforbrugerne.

Hvis fjernvarmeselskaberne alene skal refinansiere deres eksisterende lån til en rente bare to procentpoint højere, så den næsten kommer på niveau med renten på det private lånemarked, vil det betyde ekstraomkostninger på i alt mere end 3,5 milliarder kroner i varmesektoren.

Det er vanskeligt at se, hvordan en sådan meromkostning skal give billigere varmepriser.

Blikket er rettet mod forsyningssikkerhed og omkostninger
Glædeligt er det derimod, at ministeren henviser til en undersøgelse foretaget af PLUSS og EY, hvor 192 ledende repræsentanter fra forsyningssektoren deltager. Den overordnede konklusion er her, at forsyningsselskaberne i prioriteret rækkefølge arbejder på at fastholde en høj forsyningssikkerhed og herefter reducere omkostninger og dermed regningen til forbrugerne.

Ministeren bemærker for eksempel også i sit indlæg, at effektiviseringerne i fjernvarmen ikke må ske på bekostning af den høje forsyningssikkerhed. Sådan bør det også være. Det er forsyningsselskabernes kerneopgave.

Den opgave kan de kun løse optimalt, hvis der kommer afklaring på en lang række af de udeståender, som kun politikerne kan beslutte.

Udover afklaring af afgiftsstrukturen for forsyningsselskaberne, savnes der svar på, hvad skal træde i stedet for grundbeløbet, der udfases i 2018, skønt det politisk blev besluttet udfaset under forudsætning af, at elprisen henover de sidste 15 år steg - og det stik modsatte har vist sig at være tilfældet.

Hvilke klima- og energimål skal selskaberne leve op til? Kort sagt: Hvad er retningen for den danske energi- og klimapolitik?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00