Dansk Metal: Det er paradoksalt, at vi sparer på teknisk forskning

Af Rasmus Stoklund
Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

Dansk erhvervsliv rummer mange styrkepositioner inden for energiteknologi. Men en stærk energiteknologisk sektor er helt afhængig af et solidt forskningsmæssigt fundament. Derfor er det paradoksalt, at vi i Danmark har sparet voldsomt på teknisk forskning, når netop produktionen af energiteknologi er en væsentlig indtægtskilde for Danmark. 

Der er mange arbejdspladser i energiteknologisk produktion, og årligt eksporterer vi fra Danmark energiteknologi for 70 milliarder kroner. Hvis vi skal bevare og udbygge det flotte bidrag til samfundsøkonomien, er det fornuftigt at følge de anbefalinger, Energikommissionen fremsætter.  

Ikke mindst i kølvandet på COP21 i Paris, hvor verdens lande enedes om en global klimaaftale, har mange regeringer fået travlt med at analysere, hvordan deres respektive lande skal gennemføre en grøn omstilling. Vores udgangspunkt i Danmark er stærkt, og mulighederne er store i en tid, hvor efterspørgslen efter klima- og energiløsninger efterspørges over hele verden. Til gengæld lurer også udfordringer i horisonten. 

En del af løsningen kunne være at gøre op med den hidtidige praksis, hvor store dele af energiforskningen kommer til at afhænge af den blot etårige forskningsreserve.

Rasmus Stoklund
Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

Energiløsninger tildeles for få år
For det første stiger konkurrencen på verdensplan i disse år. Tesla, kinesiske vindmølleproducenter, Google og mange andre virksomheder har indset, at det globale marked for grøn energiteknologi er stort og fortsat vokser. 

For det andet er det et problem, at de offentlige midler til udvikling af nye energiteknologiske løsninger tildeles for få år ad gangen, og vi investerer som samfund for få forskningsmidler i branchen. Det skaber usikkerhed omkring virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling (FoU) i Danmark. For kan de regne med, at der også i fremtiden er gode vilkår for samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner og innovationsprogrammer?

En del af løsningen kunne være at gøre op med den hidtidige praksis, hvor store dele af energiforskningen kommer til at afhænge af den blot etårige forskningsreserve. 

Styrk forskning, udvikling og eksport
Energikommissionen anbefaler, at energiforskningsmidlerne skal øges. Den holdning deler Dansk Metal. Innovationsfonden er en vigtig partner i mange energiteknologiske FoU-projekter, men Innovationsfondens bevillingsniveau er faldet fra 2,1 mia. kr. i 2010 til 1,25 mia. i 2017; det rammer også energiforskningen. 

Samtidig er bevillingen til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) halveret fra 397 mio. kr. i 2015 til 192,6 mio. kr. i 2017.

Endelig er det vigtigt, at Udenrigsministeriets energiteknologiske eksportinitiativer understøttes og styrkes på flere centrale markeder. Inspirationen kan blandt andet komme fra konsulatet i Chicago, som de senere år har haft succes med at hjælpe danske virksomheder ind på det amerikanske marked, fordi konsulatets medarbejdere hjælper virksomhederne med at finde relevante samarbejdspartnere. Det gør dem i stand til at byde på opgaver, der tidligere har været forbeholdt konglomerater, som de kendes fra blandt andet Tyskland og Sydkorea.

Prioriter midlerne
For at understøtte danske arbejdspladser og bevare det konkurrenceforspring, vi har i Danmark, når det gælder energiteknologiske løsninger, er det helt afgørende, at vi prioriterer økonomiske midler til eksportindsatser samt forsknings-, innovations- og demonstrationsprocesser.

En vedvarende indsats er forudsætningen for, at det også i fremtiden er danske termostater, fjernvarmeløsninger, pumper, vindmøller og vinduer, som vælges, når kinesere, amerikanere og andre ser sig om i verden efter løsninger, der kan nedbringe deres energiforbrug eller reducere deres CO2-udslip.