Dansk-norsk strid om vigtigt strømkabel
STRID: Norske Statnett langer ud efter Energitilsynet for at ville ophæve aftale om 100 MW reservekraft mellem Norge og Danmark. Det kan få konsekvenser for det videre nordiske samarbejde, lyder det fra Norge.
Morten Øyen
Redaktør”Våren er kommet til Danmark – der er ikke så meget vind,” lød det fra Kronprins Frederik i marts 2015 ved indvielsen af elkablet Skagerrak 4 mellem Norge og Danmark.
Statnett og Energinet.dk indgik i 2009 en aftale om at etablere en fjerde transmissionsforbindelse over Skagerrak. Dermed blev kapaciteten øget fra 1.000 MW til 1.700 MW.
Til sikring af den samfundsmæssige gevinst for både Norge og Danmark er det aftalt, at 100 MW af kapaciteten over Skagerrak reserveres sekundære systemydelser fra Norge til reserver til balancering af Vestdanmark. De resterende 1.600 MW over Skagerrak anvendes i spotmarkedet.
Reservationen var en vigtig forudsætning for både Norges og Danmarks beslutning om at investere i udbygningen med Skagerrak 4.
Reservationen til sekundære systemydelser for Vestdanmark blev metodegodkendt af Energitilsynet i 2010 med det forbehold, at reservationen skulle evalueres efter et års drift.
Skagerrak 4 blev taget i brug i slutningen af 2014, men blev først indviet i marts 2015.
Energinet.dk's evaluering af reservationen for 2015 viser, at Norge har den største gevinst ved reservationen, mens den skæve fordeling af spotmarkedsgevinsten afspejler, at Danmark opnår en relativt større fordel ved de 600 MW i spotmarkedet.
Fra Norge produceres meget el fra vandkraft, mens det i stigende grad kommer fra vind i Danmark.
Skagerrak 4 består af 140 km søkabel og 92 km landkabel mellem Kristiansand i Norge og Tjele i Danmark.
Det samlede anlægsbudget for Skagerrak 4 er på ca. 3,3 mia. kr. Den danske del af investeringen udgør ca. 1,8 mia. kr. Projektet blev realiseret under budget.
Skagerrak 4-projektet har modtaget EU-støtte, i alt 23,8 mio. kr. fra Trans-European Energy Networks.
Den første Skagerrak-forbindelse blev taget i brug i 1976.
”Så i dag er en god dag for Norge,” jokede kronprinsen til latter helt oppe i Kristiansand, hvor nordmændene på den anden side af Skagerrak kunne følge den danske del af åbningen på storskærm.
I dag er latteren erstattet af dybe panderynker.
Den norske netoperatør Statnett har netop sendt et vredt høringssvar til det danske Energitilsyn. Det sker efter det danske tilsyn har ændret i sit udkast til afgørelse og nu foreslår at sløjfe den 100 MW strømreserve, som var en del af aftalen bag strømkabeludbygningen mellem Norge og Danmark.
Det er en sag, som er alvorlig og som vil kunne få konsekvenser for det videre nordiske samarbejde, både om eventuelle mellemlandsforbindelser og på andre områder.
Øivind K. Rue
Koncerndirektør i Statnett
”Det er en sag, som er alvorlig og som vil kunne få konsekvenser for det videre nordiske samarbejde, både om eventuelle mellemlandsforbindelser og på andre områder,” skriver koncerndirektør i Statnett, Øivind K. Rue, i høringssvaret.
Forudsætning for aftale
Reservationen af de 100 MW udgør kun en mindre del af hele kapaciteten i Skagerrak-forbindelsen mellem Norge og Danmark, og skal sikre hurtig og stabil strømleverance fra Norge til Vestdanmark, når det normale net har problemer. Den del af aftalen løber fra 1. januar 2015 til 31. december 2019.
”Reservationen var en vigtig forudsætning for både Norges og Danmarks beslutning om at investere i udbygningen med Skagerrak 4, og uden reservationen var det ikke muligt at få en aftale på plads med Norge,” som Energinet.dk skriver.
Men godkendelsen af reservationen i Skagerrak 4 var betinget af en evaluering af Energitilsynet efter forbindelsen havde været i brug i et år – for at se, om den samfundsøkonomiske gevinst er tilstrækkelig stor.
Energitilsyn ændrer vurdering
Det mente Energitilsynet i første omgang i august sidste år med henvisning til at ”reservationen var en væsentlig og integreret del af investeringsbeslutningen”.
