Vindmølle på land
Stadig større vindmøller vil øge den folkelige modstand, lyder det fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. (Foto: Colourbox)

Danskerne støtter flere vindmøller på land

14. marts 2013 kl. 23:50
MÅLING: To ud af tre danskere ser gerne, at fremtidens vindmøller både opføres på land og på vand, viser ny måling. Men den nationale velvilje dækker over betydelig lokal modstand, lyder det fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.
| Flere
Når Danmark de kommende år skal rejse nye vindmøller, er danskerne ikke afvisende over for, at de placeres på land. 63 procent af danskerne foretrækker, at fremtidens vindmøller fordeles på både land og vand. Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Men målingen skjuler det faktum, at meget få danskere ønsker sig vindmøller, når først de kommer tæt på deres eget lokalområde. Sådan lyder vurderingen fra Michael Plesner, forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

"Generelt vil folk gerne have vindmøller på land, men når vindmøllerne så skal stå i deres eget lokalområde, så vil de ikke have dem alligevel. I virkeligheden tror jeg ikke, at der er særlig mange danskere, der lige nu ønsker vindmøller på land, hvis de vidste, det indebar, at møllerne stod tæt på dem," siger han.

I marts 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget et nyt energiforlig, der har som målsætning, at der opstilles for 1800 megawatt (MW) nye vindmøller på land frem mod 2020. De fleste nye møller vil have en kapacitet på omtrent 3 MW. Det giver en udbygning på mindst 600 nye vindmøller.

Protestgruppe forventer øget modstand
Vindmølleplanerne frem mod 2020 indebærer, at 1300 MW gamle møller tages ned for at blive erstattet af nye og større møller med en højde på op til 150 meter. Ifølge Tone Brix-Hansen, talskvinde for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, vil den udvikling koste på opbakningen i befolkningen.

"Flere og flere vil få vindmøllerne tæt på og mærke dem på deres egen krop. De små vindmøller er vi vant til at se på, de er ikke så dominerende i landskabet og ikke så generende for naboerne. De store møller vil derimod være mere dominerende, synlige og støjende," siger hun.

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har i dag 184 lokalgrupper tilknyttet foreningen.

Udbygning vil aflive myterne
Den forudsigelse er Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening, dog ikke enig i. Han mener, at modstanden i befolkningen allerede har toppet og kun vil blive mindre, i takt med at der bliver bygget flere vindmøller.

"For mig ligner frygten for vindmøller den angst, der tidligere har været over for mobiltelefoner og højspændingsmaster. Der er et vældigt hype i pressen i en periode, og folk bliver bange for det, men så klinger det af, når folk opdager, at folk hverken bliver syge eller dør af det," siger han.

Han afviser samtidig, at større møller vil skabe mere modstand, med henvisning til at højere møller kræver en større afstand til naboerne. På den måde vil indtrykket af møllerne, ifølge Asbjørn Bjerre, både når det kommer til højde og til støjniveau være den samme.

"Jeg tror, de ret hysteriske klager, der er fra nogle protestgrupper, vil klinge af, når der kommer flere møller op. Folk får syn for sagen og finder ud af, at de nye møller ligner dem, som vi kender i dag," siger han.

Lokalt engagement er tvingende nødvendigt
Michael Plesner fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi mener heller ikke, at det er vindmøllernes størrelse, der er problemet. Befolkningens opbakning afhænger af, om de mennesker, der skal have vindmøller i deres lokalområde, mener, at de får noget ud af det.

"Jeg tror, folk vil være ligeglade med, om møllerne bliver større, hvis de får en tilsvarende større gevinst. Det står og falder med, om de får noget ud af det, og hvis ikke de gør det, så er vindmøllen for dem at se bare en stor klods, der står midt i det hele," siger han.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi fremlagde i februar et notat, der fremhævede, hvordan forskellige former for lokalt ejerskab kan vende vindmøllerne fra at være en gene til at være en økonomisk gevinst i lokalområdet. Og det er dén økonomiske gulerod, der skal sikre, at energiaftalens mål bliver opfyldt, mener Michael Plesner.

"Generne ved vindmøller er meget lokale, så fordelene bliver også nødt til at være det," siger han.

Lige nu er kommuner over hele landet ved at se på, om de kan finde plads til nogen af de mere end 600 nye møller. Det sker i forbindelse med vedtagelsen af nye kommunalplaner.

Dokumentaion

Det fulde resultat af meningsmålingen

- Vindmøller skal opstilles både på land og på vand (62,9 %)
- Vindmøller skal kun opstilles på vand (30,1 %)
- Der skal ikke opstilles flere vindmøller (7,0 %)

Kilde: Målingen er foretaget af A&B-Analyse for Altinget.dk i perioden 28. februar til 5. marts blandt 965 repræsentativt udvalgte danskere.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK