Debat

Debatpanel om den nye energikommission

DEBAT: Et nyt hold af debattører vil i den kommende tid sætte fokus på den nye energikommission og dens arbejde. Mød panelet her.

Et nyt hold af debattører vil den kommende måned sætte fokus på den netop nedsatte energikommission.
Et nyt hold af debattører vil den kommende måned sætte fokus på den netop nedsatte energikommission.Foto: colourbox
Nikita Selvig
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterede i sidste uge sin nye energikommission. Kommissionen skal blandt andet analysere udviklingstendenser på energiområdet og komme med anbefalinger til den fremtidige danske energipolitik, således at Danmark fortsat fører an i den grønne omstilling.

Altinget benytter lejligheden til at spørge et nyt hold af debattører: Hvad skal kommissionen levere? Hvad er et ”must” – hvad er ”don't”? Og hvad er forhåbningerne?

Mød panelet her.

Jens Joel (S)
Klima- og energiordfører. Jens Joel har været formand for Socialdemokratiets energi- og miljøudvalg fra 2008 til 2011 og medlem af Folketinget siden 2011. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

Villum Christensen (LA)
Energiordfører. Villum Christensen har været medlem af Folketinget siden 2008. Han har en master i public management fra Syddansk Universitet og er medlem af bestyrelsen i Affald Plus samt SK Forsyning A/S.

Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet. Peter Birch Sørensen er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor han underviser i miljø-, ressource- og klimaøkonomi. Han er uddannet cand.polit. og lic.polit. fra Københavns Universitet og har tidligere været formand for Produktivitetskommissionen, vismand i Det Økonomiske Råd samt overvismand i rådet fra 2004 til 2010.

Kathrine Richardson
Medlem af Klimarådet. Katrine Richardson er professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet samt leder af Sustainability Science Center samme sted. Kathrine Richardson har en ph.d. fra University of North Wales og har deltaget i en lang række miljø- og energipolitiske arbejder, herunder været formand for Klimakommissionen fra 2008 til 2010.

Lars Aagaard
Direktør i Dansk Energi. Lars Aagaard er uddannet cand.scient.adm. fra RUC og har tidligere været ansat ved Teknologisk Institut, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt været miljø- og energichef i DI.

Tine Roed
Direktør i DI. Tine Roed har tidligere været ansat i Finanstilsynet og Finansrådet, men har i dag ansvaret for DI's erhvervspolitik samt otte af organisationens branchefællesskaber, herunder DI Energi. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har været medlem af flere regeringsudvalg og råd, herunder Implementeringsrådet og Skatterådet.

Martin Næsby
Adm. direktør i Olie Gas Danmark. Martin Næsby er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har igennem mere end ti år arbejdet for forskellige dele af Maersk Oil. Han har derudover været medlem af Scandinavian Business Council fra 2008 til 2010.

Christian Ibsen
Direktør i Concito. Christian Ibsen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har erfaring fra Miljøministeriet samt Klima- og Energiministeriet, hvor han blandt andet var med til at forberede COP15 i København. Christian Ibsen har senest beskæftiget sig med klimatilpasning og implementering af en fælles klima- og energivision for hovedstaden som Plan- og Klimachef i Fredensborg Kommune.

Søren Dyck-Madsen
Energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd. Søren Dyck-Madsen varetager områderne klima, energi, bygninger og energibesparelser i rådet og har blandt andet været medlem af Energisparerådet, følgegruppen for energikommissionen samt været medlem af arbejdsgruppen for fremtidig el-forsyningssikkerhed i Energistyrelsen. Han er uddannet civilingeniør med bygningsretning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00