Debat

DI: Energibranchen som eksportmotor

DEBAT: En samlende eksportstrategi for den danske energibranche skal sikre fortsat fremgang, skriver branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis. Målet er eksport for 100 mia. kroner i 2020.

Der er behov for en samlende eksportstrategi for energibranchen, hvis målet om eksport for 100 mia. kroner i 2020 skal indfries, skriver branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis.
Der er behov for en samlende eksportstrategi for energibranchen, hvis målet om eksport for 100 mia. kroner i 2020 skal indfries, skriver branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis.Foto: di.dk
Nikita Selvig
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Ranis
Branchedirektør, DI Energi

I DI Energi har vi opstillet et pejlemærke om at øge energibranchens eksport til 100 mia. kroner i 2020. Eksportnedgangen i 2015 viser, at trods det enorme markedspotentiale og danske firmaers styrkepositioner, så er fortsat fremgang ikke en given ting. Der skal arbejdes hårdt for at nå pejlemærket. En samlende eksportstrategi for energibranchen skal danne rammen for den indsats.

Dansk eksport af energiteknologi er næsten tredoblet fra 2000 til 2015, hvor det udgjorde over 71 mia. kroner svarende til godt 11 pct. af den samlede danske vareeksport. Desværre så vi en mindre tilbagegang i eksporten fra 2014 til 2015.

Indlægget fortsætter under grafen 

Fakta
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Danmark er højt specialiseret inden for energiteknologi. Ikke alene er Danmark i front med at udvikle og anvende moderne, effektive og grønne energiløsninger herhjemme. Det er også blevet en stor eksportsektor, og energibranchens vægt i den samlede eksport er markant større i Danmark end i de øvrige EU15-lande.

Eksportnedgangen i 2015 viser, at trods det enorme markedspotentiale og danske firmaers styrkepositioner så er fortsat fremgang ikke en given ting. Der skal arbejdes hårdt for at nå pejlemærket.

Troels Ranis
Branchedirektør, DI Energi

Eksportvæksten i de senere år har særligt været drevet af vedvarende energiteknologi, og nærmarkederne i EU fylder mest. Med nye mål for EU’s energipolitik og udvikling af EU’s Energiunion er EU et lovende marked for de kommende år. Med indgåelsen af Parisaftalen ved COP21 i december i Paris er udsigten til voksende investeringer i energiomstilling verden over også positive. Paris-aftalen vil efter DI’s vurdering kunne fordoble dansk eksport til en række vækstmarkeder uden for EU.

På DI Energis Årsdag den 28. april drøftede virksomheder, eksperter og energiministeren offentlige tiltag til at fremme eksporten. Blandt de nævnte tiltag var myndighedssamarbejde på markeder med særligt potentiale, herunder nærmarkeder og USA, styrket national branding gennem State of Green, forbedrede finansieringsordninger for eksport og en indsats, der arbejder for, at styrket forskning også giver øget eksport.

Arbejdet med at klarlægge og formulere en eksportstrategi fortsætter ved dialogmøder for branchens virksomheder med ministeren i juni måned. Målet er at sætte energibranchen i stand til bedst muligt at indfri sit eksportpotentiale og hermed fortsat levere vækst og højproduktive arbejdspladser i hele Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00